Del

En pludselig workshopaflysning har udløst heftig debat om køn, seksualitet og heteronormer på Færøerne. Teatret Zeppelins dramapiloter var på Færøerne i begyndelsen af november 2019 for at afvikle workshoppen BRYD! på en række folkeskoler, men workshoppens tema var i strid med en skoles værdier og blev aflyst i sidste øjeblik.

Normkritik og menneskerettigheder

Teatret Zeppelins dramapiloter var på Færøerne i begyndelsen af november 2019 for at afvikle workshoppen BRYD! på en række folkeskoler. BRYD! er en dialogskabende og tankevækkende dramaworkshop om normer i almindelighed og heteronormen i særdeleshed. Turen blev støttet med midler fra den færøske kulturfond Listaleypurin og Nordisk Kulturkontakt (Nordic Culture Point). Skolerne har selv booket det gratis tilbud.

Gennem dramapædagogiske øvelser og samtaler udfordrer workshoppen normer og skærper elevernes evne til at analysere, reflektere over og agere i forhold til fordomme og diskrimination. Workshoppen vil vise eleverne, at normer ikke er naturgivne, men noget vi skaber og opretholder, og at der findes mennesker, som føler sig udenfor fællesskabet, hvis de ikke passer ind i en dominerende norm som f.eks. heteronormen.

Afvist i døren. Konflikt mellem konservative og tolerante kræfter

På turens første stop i Færøerne, skolen Fuglafjørður (Fuglefjord), blev dramapiloterne til deres overraskelse mødt med en pludselig aflysning. Workshop-piloterne blev bænket på skoleinspektørens kontor og fik at vide, at de ikke måtte afvikle workshoppen. Det viste sig at være en egenrådige beslutning få dage inden truffet af skolens bestyrelsesformand Sofus Gregersen. Han fandt workshoppens tema i strid med skolens værdier. Det har kickstartet en glohed debat i de færøske medier, som har rullet siden den 5. november.

Hele sagen undersøges nu indgående internt på Fuglefjord Skole, hvor der tilsyneladende ikke har været en afstemning mellem lærere og forældre, som Sofus Gregersen ellers har forklaret. Og aflysningen nåede først de danske workshoppiloter, da de stod på skolen kort inden, workshoppen skulle have været afviklet.

Sagen segmenterer BRYD!s eksistensberettigelse. Konservative kræfter på Færøerne med forgreninger helt op til den siddende kulturminister er nu i åben strid med de mere tolerante og moderne på den anden side af debatten.

BRYD! er netop en workshop, der har til hensigt at skabe åbenhed og forståelse for minoriteter, men bliver af blandt andre Sofus Gregersen udlagt som en oplæring af unge mennesker i en aktivistisk modstand mod heteronormen. Intet kunne være mere forkert, men der bliver desværre delt flere misinformationer for at kapre debatten.

Vi har samlet et foreløbigt overblik over sagen herunder:

Sagen kort her af Tróndur Olsen, journalist

Skolebestyrelsesformandens officielle forklaring her af Sofus Gregersen, skolebestyrelsesformand på Fuglefjord (oversat til dansk)

Teatret Zeppelins forklaring på Sofus Gregersens brev her