I dag blev modtagerne af Teaterpokalen, Teaterkatten og Initiativprisen 2019 hædret på Folketeatret ved Foreningen Danske Teaterjournalisters prisoverrækkelse. Det blev musiker og performer Jeanett Albeck, der modtog Teaterpokalen for forestillingen Brøgger, mens Teaterkatten gik til Kasper Holten for Amadeus og Initiativprisen blev tildelt Teatergrad for deres forestillinger i børnehøjde.
Jeanett Albeck, musiker, komponist og skuespiller modtager Teaterpokalen 2019 for sin præstation i forestillingen Brøgger på Teater Republique.
ISCENEs chefredaktør og formand for Foreningen danske teaterjournalister, sagde i talen til Jeanett Albeck: “Du tager fat, der hvor livet kan mærkes og gør ondt – kærlighed, smerte, sorg, tab. Du lader os komme tæt på, giver følelserne lyd, stemme og krop. Folder dem ud i tæt samspil med ord, rammende melodier og skæve instrumenteringer. Altid formidlet klingende rent og hudløst ærligt, så du får os til at holde af det skæve, skøre og aparte i menneskene og os selv.”
LÆS OGSÅ: Brøgger – kalejdoskopisk kabaret om kvindeliv
Teaterredaktør på Berlingske Jakob Steen Olsen holdt talen for instruktør og teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten, der modtog Teaterkatten, for iscenesættelsen af Amadeus på Det Kongelige Teater, 2019.
Jakob Steen Olsen afsluttede talen til teaterchefen således: “Kære Kasper – Amadeus er muligvis ikke din dristigste forestilling. Men til gengæld ”helt rigtig”. En skønhedsåbenbaring, et overflødighedshorn – skønt der intet overflødigt var ved den. Men ikke mindst en kærlighedserklæring. Til musikken, til teatret. Og ikke mindst – til Det Kongelige Teater. Hjerteligt til lykke.”
LÆS OGSÅ: Med Mozart som slagmark
Trine Wøldiche, anmelder ved Information og Iscene.dk. holdt talen til kunstnerne fra Teatergrad, som modtog Initiativpris 2019, for deres ’i børnehøjde’-koncept (Teatergrad 2016-2019).
Teatergrad fik disse ord med på vejen: “Teatergrad har med deres ’i børnehøjde’-forestillinger skabt et unikt format, hvor børn inviteres ind i et trygt rum, hvor deres tanker og følelser er i fokus, og hvor vi voksne pænt må holde os i baggrunden. ’I børnehøjde’-forestillingerne er lige netop det, de lover. De bevæger sig i børnehøjde, i øjenhøjde med publikum. Der er ingen løftede pegefingre, ingen facitlister eller bedrevidende voksne. Derimod får børnene oplevelsen af at blive set, hørt, forstået og ikke mindst anerkendt for det, de hver især byder ind med. Det er ofte ganske rørende at være vidne til.”
Om Foreningen Danske Teaterjournalister prisoverrækkelse
Foreningen Danske Teaterjournalister uddeler hvert år tre priser til præstationer og initiativer i dansk scenekunst. Hovedprisen er Teaterpokalen, der er Danmarks ældste scenekunstpris, og som gives for en ekstraordinær scenekunstnerisk præstation, samt et generelt højt niveau. Denne pris gives sædvanligvis til udøvende kunstnere.
Teaterkatten gives for en særlig god præstation, der dog ikke er en skuespillerpræstation. Prisen har traditionelt været tildelt iscenesættere. Endeligt uddeler Danske Teaterjournalister også Initiativprisen, som gives til en organisation, institution eller lignende, som har taget et eller flere initiativer til gavn for scenekunsten lokalt eller nationalt.
Læs alle talerne i deres fulde længde herunder
Jakob Steen Olsen, Teaterredaktør på Berlingske, tale til instruktør og teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten, som modtager Foreningen Danske teaterjournalisters Teaterkatten 2019, for iscenesættelsen af Amadeus på Det Kongelige Teater, 2019:
Kære Kasper Holten, kære alle sammen
”Amadeus” på Det Kongelige Teater. I Gamle Scenes guldstukne ramme. Var det den forestilling, vi alle sammen havde ventet på? Var det Det Kongelige Teaters bud på det, teatret havde brug for her og nu? Var det teatrets idé om lige præcis den forestilling, det syntes helt nødvendigt at sætte på scenen som en nyklassiker, der var aldeles uomgængelig – ikke mindst med tanke på alle de andre klassiske teatertekster, vi ikke får mulighed for at se realiseret på scenen i et repertoire, hvor der kun er plads til et par af dem per sæson?
Der kan være mange grunde til at spille Peter Shaffers efterhånden 40 år gamle skuespil om den knoklende, ormstukkent misundelige komponist Salieris kamp mod en svigtende Gud med naturtalentet Mozart som valplads.
For det første er stykket, velafprøvet også herhjemme, en begavet fremlæggelse af middelmådighed versus geni. For det andet er det et saftigt partitur for sine skuespillere. Stykket står og falder med de centrale rollehavende. Og dem havde man på Det Kongelige Teater, hvor Søren Sætter Lassens Salieris lagrede, pointerede, gennemarbejdede replik og sceniske vægtfylde kontrasteredes flot og passende med Simon Bennebjergs Mozarts rå, uslebne og moderne naturtalent.
Men til trods for alle disse indlysende kvaliteter, lå dette stykke repetitionsteaters egentlige raison d’etre måske i virkeligheden et helt andet sted?
Var det den forestilling, vi alle sammen havde brug for at se? Ja, det var det. Spørg bare tilskuerne; de væltede ind. Dette var et stort publikums idé om en både flot og lødig aften i teatret. Men hvad der måske i virkeligheden var endnu vigtigere: Det var den forestilling, Det Kongelige Teater havde brug for at spille. Det var de muskler, man havde brug for at spille med. Som et bevis på, at teatret har noget helt særligt at tilbyde sit publikum i en tid, hvor alle vores nedarvede forestillinger om, at en nationalscene, sådan en skal vi da have, er noget, man desværre sagtens kan sætte spørgsmålstegn ved. Hvor teatrets særstilling i det danske teaterlandskab hele tiden skal forsvares. Over for politikere, presse og publikum. Noget teaterchefen og kommunikatoren Kasper Holten i øvrigt gør på fremragende vis, selv om man godt kunne ønske, han blev mere belønnet for sin indsats.
Kasper Holtens pragt-iscenesættelse samlede for en gangs skyld teatrets tre kunstarter og fik det trehovede uhyre til at synge den smukkeste mozartske terzet – skuespillere, operasangere, balletdansere og musikere ødslet på et overdådigt opbud, en musikalsk luksusanretning, der med demonstrerede pointen om Mozarts direkte linje til inspirationen fra det høje. Sat i landets mindst kommunale teaterrum, som på mange måder i sig selv stemmer sindet til at stræbe op mod det guddommelige.
Kasper Holten – i øvrigt selv akkurat nyudpeget teaterchef – var den perfekte hærfører for denne forestilling. Manden er jo selv både en Salieri og en Mozart. En i udgangspunktet alt for velopdragen slider og en intellektuel tænker, en planlægger, en omhyggelig analytiker, der garderer sig mod katastrofen og vanæren gennem forberedelsen. Men han har også lært, at på teatret er det nødvendigt at åbne sig for fællesskabet, for intuitionen, øjeblikket og inspirationen. For den magi, der ellers ikke kan opstå, når tæppe går – den magi, det hele er forbundet med, når 1200 mennesker dukker op i deres pæne tøj, tiltrukket af ideen om at blive løjet for de næste timer. Det er gennem sin evne til at forene disse modstridende kræfter, han er blevet en meget betydelig instruktør, som nu langt om længe modtager den Teaterkat, man kunne have givet ham for længst.
Kære Kasper – ”Amadeus” er muligvis ikke din dristigste forestilling. Men til gengæld ”helt rigtig”. En skønhedsåbenbaring, et overflødighedshorn – skønt der intet overflødigt var ved den. Men ikke mindst en kærlighedserklæring. Til musikken, til teatret. Og ikke mindst – til Det Kongelige Teater. Hjerteligt til lykke.
Tale til Teatergrad
Trine Wøldiche, anmelder ved Information og Iscene.dk., taler til kunstnerne fra Teatergrad, som modtager Foreningen Danske teaterjournalisters Initiativpris 2019, for deres ’i børnehøjde’-koncept (Teatergrad 2016-2019):
Det kan være svært at tale om og forklare store emner som demokrati, krig, sorg og fællesskab. Især når målgruppen er børn. Ikke desto mindre er det netop, hvad man hos Teatergrad gennem de senere år har kastet sig ud i. Og det på virkelig vellykket vis.
Foreningen Danske Teaterjournalisters initiativpris gives til en gruppe eller en person, som har udvist et usædvanligt initiativ i det danske teaterliv. Og derfor modtager Teatergrad i år prisen for deres ’i børnehøjde’-koncept.
Teatergrad skaber forestillinger, der formes i tæt samarbejde med publikum, som altid spiller en væsentlig rolle i fortællingerne. Og endnu vigtigere er det, at de præsenterer deres forestillinger for mindre grupper ad gangen og i omgivelser, der for børnene er velkendte. Hvad enten det er i klasseværelset eller skolens gymnastiksal.
Teatergrads allerførste børneforestilling fik vi i 2016. Med Krig – i børnehøjde, skabt i et i samarbejde med Røde Kors, lagde de ambitiøst ud. Krig er noget, voksne skaber, men som i høj grad rammer børn. Et oplagt, men vanskeligt emne at tage fat på i børneteaterregi.
I 2018 fulgte Demokrati – i børnehøjde. Nærmest som en workshop, men alligevel styret og fokuseret i sin opbygning, blev børn på 10-12 år inddraget i emnet. Demokrati fik en form og forståelsen af ordet blev mere tilgængelig.
Med Sorg – i børnehøjde, der havde premiere senere samme år, tog Teatergrad livtag med et af de allersværeste og ofte et af de tungeste emner, vi som mennesker kender til. Men igen formåede de at gøre det med seriøsitet og en bevidsthed om, at svære emner kan sætte gang i store følelser hos publikum.
Det, der blandt andet gør Teatergrads ’i børnehøjde’-forestillinger så velfungerende er, at de – med deres egne ord – veksler mellem ”det dramatiske fiktionslag” og ”et interaktivt lag”, hvor børnene sætter deres præg på historien.
Senest har vi i foråret fået Fællesskab – i børnehøjde. Og selvom det måske ikke virker stort som emne, så er det modsatte af fællesskab ensomhed. Og ensomheden er et stigende problem blandt både børn og voksne.
Derfor rammer Teatergrad også med Fællesskab – i børnehøjde lige ind i hjertet hos os alle. Både hos os voksne, men især også hos de mange børn, der ikke bare så, men oplevede, bidrog og deltog i fortællingen.
Teatergrad har med deres ’i børnehøjde’-forestillinger skabt et unikt format, hvor børn inviteres ind i et trygt rum, hvor deres tanker og følelser er i fokus, og hvor vi voksne pænt må holde os i baggrunden.
’I børnehøjde’-forestillingerne er lige netop det, de lover. De bevæger sig i børnehøjde, i øjenhøjde med publikum. Der er ingen løftede pegefingre, ingen facitlister eller bedrevidende voksne. Derimod får børnene oplevelsen af at blive set, hørt, forstået og ikke mindst anerkendt for det, de hver især byder ind med. Det er ofte ganske rørende at være vidne til.
Så derfor, kære Teatergrad, tak for forestillingerne og tillykke med Initiativprisen!
Tale til Jeanett Albeck
Rie Hammer, chefredaktør og anmelder på Iscene.dk, taler til musiker, komponist og performer Jeanett Albeck, som modtager Foreningen Danske teaterjournalisters Teaterpokalen 2019, for sin præstation i forestillingen Brøgger (Revolver/Østerbro Teater, 2019):
Kære Jeanett Albeck
”Jeg vil ha’ det hele” råber du med en altædende appetit på livet, som Brøggers alter ego, i begyndelsen af forestillingen med samme navn. Og den smægtende livslyst og glubende appetit på ”det hele” kan mærkes i dit kunstneriske virke.
For du er som Brøgger. En unik kunstner med personlig kant og en masse på hjerte – men der er også forskel.
For når man ser dig på scenen, synes det nu mest af alt, som om du ”vil gi’ det hele”– når du generøst deler ud af din musik, stemme og personlighed, alene eller i selskab med kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, Ensemble Ensemble, på Det Kongelige Teater eller andre af landets mange scener.
Du favner bredt, som musiker, performer og komponist – altid overraskende, fornyende og med en underliggende politisk vilje til at ville forandre – og altid med hjertet på det rette sted.
Du vil os så meget, og det kan mærkes, når du med gehør for de stærke følelsers fortællinger, vender musikalske og litterære værker på vrangen og viser os nye veje til oplevelser af sange, tekster – og sider i os selv – vi troede at kende så godt.
Der er så mange kvinder i din kunst. De er powerfulde og folder sig ud i alskens sære, følsomme og finurlige figurer. Båret frem af håb, tvivl, forelskede, raseri, frustration og fortrædeligheder – de er kort sagt i live, og vi kan spejle os i dem.
Du tager fat, der hvor livet kan mærkes og gør ondt – kærlighed, smerte, sorg, tab. Du lader os komme tæt på, giver følelserne lyd, stemme og krop. Folder dem ud i tæt samspil med ord, rammende melodier og skæve instrumenteringer. Altid formidlet klingende rent og hudløst ærligt, så du får os til at holde af det skæve, skøre og aparte i menneskene og os selv.
Du synes perfektionistisk og frygtløs som kunstner, og stiller gang på gang dig selv til rådighed for kunsten.
Men du har heller ikke lagt skjul på, at det ind imellem koster dyrt på den personlige konto – det slider.
Nu står du for første gang alene på scenen i forestillingen Brøgger. Helstøbt, nøgen og hudløs ærlig, hamrer du rundt i en perfekt orkestreret komposition af sang, ord, krop og performance, mens du lader et levet liv få lyd, og fortidens litterære stemme tage form som et slagkraftig råb i nutiden.
Teaterpokalen gives for en enestående, scenisk præstation i den forløbne sæson, og for dit virke i Brøgger, vil vi i Foreningen Danske Teaterjournalister tildele dig årets Teaterpokal 2019.
Og med den følger et sølvfad designet og skabt af sølvkunstner Manuel Sjødahl og har stået bag at smede Teaterpokalen og Teaterkatten i mere end 12 år, med indgravering af navn udarbejdet af Kurt Mikkelsen.
