Del

Teaterkoncert C.V. Jørgensen
- Skygger & magi

Aveny-T: 1. maj – 20. jun

Aarhus Teater: 14. aug – 19. sep 2020

Når Aveny-T og Aarhus Teater i foråret har premiere på en teaterkoncert over C.V. Jørgensens ikoniske sange, bliver det med blandt andre musikeren Tue West på scenen.

Nu omsætter Aveny-T og Aarhus Teater C.V. Jørgensens udtryksfulde og originale sange til en helt ny og intim teaterkoncert. Som en af de største sangskrivere i nyere tid har C.V. Jørgensen en stor betydning, også for en ung generation. Sangene fremføres af et kollektiv med blandt andre musikeren Tue West, der får teaterdebut, den grønlandske musik- og skuespilsstjerne Nive Nielsen og sangeren og skuespilleren Mark Linn.

I foråret 2018 drog C.V. Jørgensen på turné for første gang i otte år. Alle hans koncerter blev udsolgt på under 10 minutter. Hans seneste album (Fraklip fra det fjerne) udkom helt tilbage i 2002, men hans omfattende bagkatalog af poetisk dansk pop-rock lever i bedste velgående hos både de ældre og de nye generationer.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Cederholms anmelderroste forestilling Amerika, Nørrebro Teater

Makkerparet Nikolaj Cederholm (iscenesættelse) og Kåre Bjerkø (musikalske arrangementer) står i spidsen og sammen skaber de nye fortolkninger af C.V. Jørgensens hit-numre som fx Det Si’r Sig Selv, Entertaineren, Bellevue, Sæsonen er Slut og Lidt til og meget mere. Teaterdirektør på Aveny-T Jon Stephensen står for forestillingens scenografi.

Læs mere om forestillingen her

Teaterkoncert C.V. jørgensen - skygger & magi får urpremiere 1. maj i København og i Aarhus 14. august 2020 – samme år som C.V. Jørgensen bliver 70 år.