Del

Ferien er så småt ved at gå på hæld og heldigvis betyder det endnu mere scenekunst i hele landet. Her er et par gode tilbud i det endnu dugfriske 2020.

Sanseperformance for én person af gangen – Aarhus

Der er kun dig inde i skulpturen på Aros Atelier, som du kravler rundt i mens du guides gennem skulpturens forskellige rum. I performancen Horse Inside Out er ambitionen at sætte publikums sanser i spil, når den tværkunstneriske gruppe Wunderland udforsker drømme, associationer, smage og dufte.

Horse Inside Out af Wunderland, ARoS Atelier, fra 2. januar. Læs mere her og mød kunstnerne bag til et arrangement d. 15. januar.

Det Kongelige Teaters PixiOpera Den grimme ælling.

Gratis børneopera om H.C.Andersens Den grimme ælling – København

Det sidste æg hos andemor bliver endelig udklækket, og ud kommer en ælling, som ingen af de andre dyr i andedammen forstår. De 4-10-årige kan nu opleve H.C. Andersens eventyr, Den grimme ælling frit fortolket som opera. Det er helt gratis og foregår i Operaens foyer.

PixiOpera, Foyeren i Operaen, Det Kongelige Teater, København. d. 4. januar. Læs mere her

Du kan stadig nå…

Cecilie Gerberg oh Nicolai Jandorf i Skønheden og udyret, Odense Teater 2019. Foto: Emilia Therese

Skønheden og Udyret som farverigt familieteater – Odense

Dette er ikke Disneys musical, men derimod en farverig og musikalsk familieversion af Skønheden og Udyret, som er baseret på det klassiske folkeeventyr, som også Disneys kendte film bygger på. Med denne forestilling lover teatret: ”at historien går nye og tankevækkende steder hen”.

Skønheden og udyret, Odense Teater, Odeon, Familieforestilling (anbefales til børn fra ca. 6 år). Spiller indtil 1. februar. Læs mere her

Fru Potts (Carina Söderman) og Babette (Nina Pressing). Foto: Katja Tauberman

Disneys Skønheden og Udyret i Malmø

Er du mere til Disneys version af det klassiske eventyr, så skal du en tur over broen til Malmø Opera. Med storslåede kostumer, magiske møbler og en fortryllet prins fortælles kærlighedshistorien om det umage par.

Skönheten och odjuret, Malmø Opera, indtil 30. april 2020. Læs mere her

The Three Brexiteers
The Three Brexiteers, London Toast Theatre. Foto: Thomas Petri

En crazy julekabaret – København

Traditionen tro er Vivienne McKee tilbage og endnu engang er det med bizarre indfald og crazy komik i en action-packed satire over BREXIT i kølvandet på det britiske valg. Forestillingen spiller indtil d. 11. januar.

The Three Brexiteers, Tivoli, indtil d. 11. januar. Læs mere her