I denne uge anbefaler redaktionen forestillinger, som alle skildrer længslen efter et mere glamourøst og spændende liv, valget om at flygte fra livets realiteter og mødet med konsekvenserne af netop det.

Dansende glamourøse gangsters på flugt 

Ord, musik og dansende kroppe mødes i fortællingen om det hæsblæsende drama med forbryderparret Bonnie & Clyde. Danseforestillingen er spækket med alt, hvad der er lidt forbudt at elske – lyserøde pelsfrakker, Hollywood glamour, vold og spænding. Fortællingen skildrer gennem dans kærlighedsduoens flugt fra samfundets bund med alternative midler i brug, og flugten fra deres uundgåelige ende på rejsen. 

Bonnie & Clyde, Betty Nansen Teatret, spiller indtil d. 2. februar 2020.  Læs mere her

Lær noget af andres fejl på Revolver 

Ligesom i Bonnie & Clyde, er flugten fra det kedelige liv også kernen i den aktuelle An Education, der er baseret på den Oscar-nominerede film af samme navn. 16-årige Jenny længes mod et mere sofistikeret og spændende liv. Redningen kommer i den 20 år ældre mand, som sælger hende drømmen om den ekstravagante livsstil med champagne og hurtige biler. I denne coming of age-forestilling oplever Jenny voksenlivets mest barske realitet – at valg og konsekvenser er tæt forbundne. 

An Education, Revolver på Republique, spiller indtil 9.februar. Læs mere her

An Education på Østerbro Teater. Foto: Sara Galbiati

En morsom kritik af samtidens selvretfærdighed 

Trangen til at forlade sit kedelige leverpostejsliv er også temaet i forestillingen, Doppler, de baserer sig på bestsellerromanen af samme navn. Doppler er den komiske forestillings hovedkarakter, som efter et cykelstyrt vågner op med en umådelig lyst til at skifte sit middelmådige liv ud med en fredelig, men langt fra kedelig tilværelse i en nærliggende skov. Her erstattes konen og børnene med et tæt bånd til en elgkalv.  

Doppler af Teater Next, spiller på Teater V, 17. – 26. januar. Læs mere her

Doppler af Teater Next spiller på Teater V. Pressefoto

Vælg dit favoritdramatik til Dramatisk Debut

På søndag kan du opleve helt ny dansk dramatik, når Teater V afholder en landsdækkende manuskript-konkurrence for debuterende dramatikere. Ud over vådt og tørt får publikum tre readings af blandt andet en absurd, poetisk gyser, og så får du stukket en stemmeseddel i hånden, så du selv kan være med til at vælge vinderen af publikumsprisen. Du får hele oplevelsen for en flad 20’er.

Dramatisk Debut Store Finaledag, Teater V, søndag d. 12.1 kl. 11-18. Læs mere her