Forlaget Koppelwrite satser på udgivelser af ny dansk dramatik og serien Dramatisk Dansk skydes i gang med 5 anmelderroste titler.
Koppelwrite har med støtte fra Statens Kunstfond netop udgivet de første 5 titler og der er flere udgivelser på vej. Forlagets udgivelsesrække består af værker, der har haft urpremiere og været opført på udgivelsestidspunktet.
Blandt de første fem udgivelser i serien er Vort mismods vinter af Andreas Dawe, I støvet fra regnen af Magnus Iuel Berg og John Lennon er død af Sophie Zinckernagel.
Fælles for de fem titler er en kunstnerisk kvalitet, og et fokus på den yngre generation af teaterinteresserede, og forlaget håber da også, at det nye tiltag med tiden kan være med til at skabe større opmærksomhed på den nyere danske dramatik – i en bredere offentlighed.
Koppelwrite har indledt et samarbejde med Teater V i Valby, som igennem de seneste 10 år har haft som del af sit indsatsområde at udvikle nye dramatiske tekster og have fokus på den nye danske dramatik. Forlaget har ønske om at indgå flere samarbejder med danske teatre fremover.
Forlagets hidtidige udgivelser i serien Dramatisk Dansk:
Vort mismods vinteraf Andreas Dawe
Urpremiere på Husets Teater i sæson 2018/19.
(Vinder af Årets Reumert for bedste manuskript, 2019)
I støvet fra regnen af Magnus Iuel Berg (debutant)
Urpremiere på Teater Grob, i sæson 2017/18.
(Årets Reumerts talentpris 2018)
John Lennon er død af Sophie Zinckernagel (debutant)
Urpremiere på Teater V i Valby, i sæson 2018/19.
(Vinder af ”Dramatisk Debut 2018” og modtog Danske Dramatikeres talentpris i 2019.)
Damphjerte af Sofie Diemer (debutant)
Urpremiere på Aveny-T i sæson 2018/19.
Generation Håbløs af Sofie Diemer
Urpremiere på Teater V i Valby, i september 2019.
Læs mere på www.koppelwrite.dk
Særligt tilbud til ISCENEs læsere:
Få rabat på de første 5 udgivelser. Spar 25% ved køb af en enkelt bog med kuponkoden: “Teaterrabat” – når den købes via: www.koppelwrite.dk