Del

Nu kan du lytte med, når P1 Direkte stiller skarpt på, hvordan Coronavirussen bringer ny alvor ind i Operaen, du kan se opera online i ”biffen” og så kan du opleve en karantæne kabaret, der samler ind til flygtninge.

Aflyste kulturbegivenheder vækkes til live af P1

Om 13 dage skulle premieren på den helt nye kammeropera Dødens Købmand om dynamittens opfinder og Nobelprisernes stifter, Alfred Nobel, have fundet sted. Men nu hvor Corona-epidemien har lagt samfundet ned, er operaen også aflyst. Komponist Peter Schmidt Bruun har skrevet flere operaer tidligere, og har blandt andet modtaget Nordisk Råds Musikpris. I dag ca. 14.40 fortæller han om aflysningen af Dødens Købmand – og om, hvordan corona-pandemien kommer til at bringe en ny alvor ind i hans musik.

Lyt med her P1 Direkte

Opera-bio i din stue

Du kan også tage i Opera-bio. Nordisk film tilbyder Maria Stuart og Tosca, der begge kan ses hjemme i stuen.

Se med her

Karantæne kabaret i en god sags tjeneste

Assemble Theatre Collective, der har base i København, lancerer i dag The Quarantine Cabaret – en “digital-only, micro-theatre performance extravaganza”, der samtidig fungerer som en indsamling til flygtninge.

Om initiativet skriver teatret: “Vi håber, at vi sammen kan lave et fantastisk show og samtidig samle penge ind til HelpRefugees.org. For det er nemt at glemme dem, der har det svært, midt i bekymringen om, hvem der har købt alt det gode toiletpapir i supermarkedet”.

Find flere detaljer Facebook og Instagram eller send dit et-minuts bidrag til  assembletheatrecollective@gmail.com.