Del

Mickey Pless fra Nykøbing F. Revyen har besluttet at ændre det planlagte tiltag med musik fra en ladvogn i en række byer i Guldborgsund. Indslaget vil kun blive streamet. Det bliver kl 16 torsdag d. 26. marts på Nykøbing Falster Revyens og Guldborgsund kommunes Facebooksider. (Redigeret 25/03)

Mange har nok set, hvordan der bliver sunget fra altanerne i Italien, og hvordan idéen har spredt sig til flere steder i verden – også i Danmark, hvor mange synger med på morgensang i DR. Vi synger sammen – hver for sig, for sang giver glæde, og sang giver fællesskab.

Det budskab var idéen om en ny form for fællessang, som Nykøbing F. Revyens direktør, Mickey Pless, tog til sig. Han ville derfor tage på en miniturné rundt i Guldborgsund Kommune sammen med musiker Lars Sørensen. De to skulle stå på en blokvogn, som Car-Center i Nykøbing har sørget for, og opfordrede til fællessang – på afstand.

Men nu er arrangementet lavet om. Pga. bekymrede reaktioner fra borgerne, er det ændret således, at indslaget KUN streames på Facebook. Det bliver kl 16 torsdag d. 26. marts på Nykøbing Falster Revyens og Guldborgsund kommunes Facebooksider.

Der er stadig mulighed for at synge med på de tre sange. Og formålet er det samme; lad os få en fælles oplevelse i Guldborgsund, hvor vi synger sammen hver for sig.

Mickey Pless, der sammen med musiker Lars Sørensen, tog initiativet til at lave en tur rundt til kommunens byer, hvor borgerne kunne synge med fra deres vinduer, uddyber: ”Det er klart, at når borgerne er bekymrede for, om dette giver anledning til større risici, så skal vi lytte til det. Det har jo været vores intention fra starten at skabe en god oplevelse af fællesskab, for det ved jeg, vi er gode til her. Og dette er blot en anden måde at gøre det på, som jeg håber mange vil bakke op om. Jeg glæder mig i hvert fald til at synge og spille i morgen – blot på en ny måde”.

Sangene, der spilles, er:

Det er i dag et vejr
Livstræet
Så længe jeg lever

Artiklen er blever redigeret efter arrangementet er blevet ændret. red.

Sange, der synges:
Det er i dag et vejr et solskinsvejr
Livstræet
Så længe jeg lever