Sydhavn Teaters ambitiøse maratonværk FuturX skulle byde på 512 timers live performance og mere end 70 opførelser, spredt over fem måneder. Siden starten af november har forskellige kunstnere indtaget performancerummet, men grundet COVID-19 kan det sidste kapitel nu opleves virtuelt.
Det 5. kapitel af FuturX fortælles af den norske lys- og videokunstner Ingrid Solvik gennem visuals og ulmende lyskunst.
I sidste afsnit skal vi ind i en postapokalyptisk fremtid uden dyr. Her lever man i grotter og fascinationen over, at der måske engang har været dyr optager alle på tværs af grotterne. Hvordan ville verden se ud, hvis vi var flere, der delte planeten, og hvordan ville dyrene se ud?
Vil vi engang i fremtiden være så langt fjernet fra vores artsrige planet, at dyr bliver sagnomspundne fabeldyr? Det er nogle af de spørgsmål, som kapitel 5. af FuturX kaster lys over.
Virtuel platform som mødested
Du kan opleve performancen ved at anvende den virtuelle mødeplatform Zoom, som du kan tilgå både fra din telefon og din computer. (Husk at downloade Zoom app hvis du vil på fra din telefon.)
Spilledagene er: torsdag d. 26.3, fredag d. 27.3 og lørdag d. 28.3.
Du kommer til at kunne skifte mellem de forskellige performere via de forskellige links. Her foregår der liveperformance, hvor folkene bag har forsøgt at transformere nogle af performancemuseets kvaliteteter til et nyt medie.
Man kan kun være i et møde af gangen. Så hvis du vil skifte mellem performerne i multiplothistorien, forlader du det ene møde og går på det næste via det link, der passer til.
Her er links og hvem du kan møde hvornår og i hvilke chatrooms:
Link til O: Torsdag kl. 14.00 – 17.00: https://us04web.zoom.us/j/346207280
Link til O: Fredag og lørdag kl. 19.00 – 22.00: https://us04web.zoom.us/j/238393274
Link til T: Torsdag kl 19.00 – 22.00: https://zoom.us/j/185046884
Link til P: Torsdag til Lørdag 19.00 – 22.00: https://us04web.zoom.us/j/116563131
Link til J: Torsdag til Lørdag 19.00 – 22.00: https://us04web.zoom.us/j/376185225
Link til N: Torsdag til Lørdag 19.00 – 22.00:https://zoom.us/j/658611536
LÆS OGSÅ: Mille Maria Dalsgaard: “Vores kunstvaner er i forandring”