Pilou Asbæk, Danica Curcic og Claes Bang er blandt de 135 skuespillere, der medvirker i et nyt hørespil om at være menneske i en krisetid – alle fra deres isolation. I dag udkommer corona-hørespillet Til eftertiden (Sammen hver for sig) som Danmarks lydteater, AKT1, står bag.
Instruktør og kunstnerisk leder af AKT1, Niels Erling, har netop afsluttet en sæson som chef på Teater Momentum, hvor temaet for sæsonen var ‘Undergangen’. I en trilogi med titlerne Krise, Katastrofe og Apokalypse undersøgte han, og de tre dramatikere Ida Marie Hede, Marie Bjørn og Jörgen Dahlqvist, hvordan mennesket reagerer på undergangen. Sæsonen blev afsluttet med en ny tekst, som de tre dramatikere skrev i fællesskab med instruktøren.
Den fik titlen Til eftertiden. Det var en tekst, som Erling ikke kunne slippe, da han en måned efter sad der i sin isolation på grund af Corona-pandemien. Nu får den liv som radiodrama med Claes Bang, Pilou Asbæk, Ellen Hillingsø, Bjarne Henriksen, Morten Hee Andersen, Amanda Collin, Preben Kristensen, Anette Støvelbæk og mange, mange flere.
»På en måde passer den alt for perfekt til den nuværende situation,« siger Niels Erling. »Det er vildt uhyggeligt at have beskæftiget sig så indgående med undergangen, og så en måned efter opleve det her: en pandemi, der på mange måder gennemspiller hele kataloget af forestillinger om, hvad en katastrofe medfører.«
At være menneske i en krisetid
Til eftertiden er en tekst om at være menneske i en krisetid. Den skildrer de følelser, der strømmer gennem os alle: sorg, bekymring, frygten for at miste – men også kærlighed, taknemmelighed og følelsen af fællesskab. Det ene afløser det andet i en strøm, og Til eftertiden maler med hele paletten i sine ubønhørlige opfordringer til, hvad mennesket ikke må glemme efter katastrofen – fra det kæmpestore og mellemmenneskelige til det helt lille og individuelle.
»Jeg håber, at hørespillet også kan minde os om, hvad kunst bidrager med i sådan en tid,« siger Niels Erling. »Til eftertiden (Sammen hver for sig) er også en påmindelse om, at kunstnere spiller en afgørende rolle i samfundets møde med krisen. Derfor skal vi huske kunsten i de politiske prioriteringer, der bestemmer omfanget af krisens konsekvenser.«
