Del

I region Skåne er det besluttet at alle publikumsaktiviteter skal ophøre og derfor aflyser Malmø Opera alle forårets forestillinger, mens også Odense Teater har annonceret, at de aflyser resten af sæsonen.  

Teaterdirektør på Odense Teater Jens August Wille siger:

”Vi var netop gået i gang med prøverne og opbygningen, da vi måtte lukke ned, og med den seneste melding om nedlukning til efter påske er det desværre helt urealistisk, at vi kan nå at producere forestillingerne. Det er simpelthen så beklageligt, siger teaterdirektør Jens August Wille.

Og uddyber om situationen:

“Vi får et stort tab med disse aflysninger og hele billetsalget for foråret ryger nu. Det gør ondt, og vi arbejder hårdt på at finde de nødvendige besparelser i den her svære situation, siger teaterdirektøren, men forsikrer, at teatret ikke er i fare for lukning. Men han opfordrer samtidig gæster med billet til at overveje at undlade at refundere billetten, men i stedet benytte muligheden for at få byttet til et gavekort eller helt lade pengene tilgå teatret”.

Flere af forårets festivaler er allerede aflyst og over hele landet afventer teatrene ministerens udmeldinger om, hvornår samfundet åbner igen.

LÆS OGSÅ: Den internationale showcase DANISH+ aflyses


Odense Teater aflyser i alt:

Musicalen The Rocky Horror Show, Store Scene, 31 forestillinger fra 22. april

Tyvene, Teatersalen i Odeon, 22 forestillinger fra 18. april

Markedet (er ikke noget sted), Værkstedet, 23 forestillinger fra 2. maj

Sæsonpræsentation, Store Scene, 1 show, 26. april

Gæster med billet til en af de ovenstående forestillinger bliver kontaktet i løbet af de kommende uger.