Del

Nu kan publikum streame den farverige og fantasifulde ballet, baseret på Lewis Carrolls fortælling.

Lewis Carrolls klassiske fortælling kan nu streames gratis på Det Kongelige Teaters KGL Xtra. Eventyret om Alice, der falder ned gennem kaninhullet og opdager en eventyrverden uden lige, er blevet omdannet til en fantasifuld ballet, som kan holde både voksne og børn underholdt hjemme i stuerne.

Bag balletten står den engelske stjernekoreograf Christopher Wheeldon, der i sammenspil med Joby Talbots musik og Bob Crowleys scenografi, har skabt en forestilling, der inviterer seeren med ind i fantasiens vidunderlige verden.

LÆS OGSÅ: ISCENE anbefaler: Fængende forestillinger og faglig inspiration til hjemmetiden

Om forestillingen udtaler balletmester Nikolaj Hübbe:

“Alice i Eventyrland er en vidunderlig fortælling om en ung piges rejse ind i fantasien. Den engelske koreograf Christopher Wheeldon har skabt nogle spektakulære trin til en forestilling, som kan tryllebinde hele familien. Det er fantastisk, at vi kan vise den for endnu flere publikummer via KGL Xtra.”

Alice i Eventyrland kan streames på KGL Xtra HER