Del

Med konceptet Forsamlingshuset har Aarhus Teater længe hyldet stedet, hvor mennesker i alle aldre finder mening i fællesskaber. Nu føres traditionen videre i en virtuel udgave, og her kan publikum komme tæt på skuespillerne.

Publikum har nu chancen for at stille Aarhus Teaters ensemble deres mest brændende spørgsmål. Hvad er drømmerollen fx og hvordan lærer man sine replikker? Ensemblet svarer på spørgsmål, som du kan stille enten i kommentarsporet på Facebook eller på mail.

Skuespiller Anne Plauborg forklarer konceptet i denne video og sender den første stafet afsted til sin kollega Nanna Bøttcher.

I løbet af den kommende uge skal hatten med spørgsmål også forbi Mathias Flint, Christian Hetland, Sara Viktoria Bjerregaard, Simon Mathew, Anna Nøhr og Anne Plauborg.

Følg med her