PASSAGE-Festivalen bringer scenekunsten ud til folk, der hvor de befinder sig i forvejen.
”Publikum skal ikke komme til festivalen – festivalen kommer til publikum,” lyder det fra den nordsjællandske gadeteaterfestival, der som et første tiltag lader kunsten komme ud til publikum, der hvor de befinder sig i forvejen.
Det bliver Dansk Rakkerpaks forestilling Skøre Strømere som rykker ud på de små villaveje i tre nordsjællandske byer.
Dansk Rakkerpaks forestilling er en parodi på en politipatrulje, som cykler rundt på villavejene og holder ”…et skarpt øje med, om regler og retningslinjer overholdes i baghaverne!”.
Arrangementet er tilrettelagt således, at det er tilgængeligt for både institutioner og borgere i bysamfundene som er isolerede eller afskåret fra deres daglige sociale fællesskab. Det kan være børnehaver, skoler, medarbejdere i socioøkonomiske virksomheder eller borgere i forskellige kommunale botilbud. Og håbet er, at ”lave gøgl i gader, hvor der før var masser af børneliv, men hvor der nu er temmelig stille”.
Ønsker man at deltage i arrangementet som gruppe, skal man henvende sig til Helsingør Teater senest 12. maj. Der bliver taget særligt hensyn til inddeling af grupper, så forsamlingsrestriktioner overholdes af alle publikummer.
Læs mere her