Del

As I Collapse
29. maj 2020
Læs mere på www.recoil-performance.org

Selvlysende alger sendes hjem til publikum som en del af online- forestillingen As I collapse, der kan opleves sidst i maj. 

As I collapse er en online live-installation og en videreudvikling af recoil performance groups oprindelige performance fra 2017. Ud over de tilsendte alger består installationen også af en livestreamet performance, hvor performeren Nelly Zagora optræder i et mørkt rum og med ord og bevægelse inviterer publikum med på en udforskning af vand og alger. 

Algen udsender et selvlysende, blåligt lys, når den bliver udsat for pludselige bevægelser. I naturen finder man algen i havet, hvor dens lys kan observeres med det blotte øje, helt fra det ydre rum. I forestillingen får publikum mulighed for at opleve algen i egne hænder, når de får tilsendt en pakke, der indeholder en koloni af de strålende væsner.

Som afsæt for brugen af alger skriver gruppen: “Med udgangspunkt i relationen mellem algen og mennesket inviterer vi publikum til at indgå i en kollektiv spekulation – et tankespil, der går ud på at forestille os, hvordan det ville være at blive adopteret af mikroalgen,” skriver kunstnerne om forestillingen.

Sideløbende med den online live-installation kan publikum høre mere om performancen, når koreograf Tina Tarpgaard fortæller om tankerne bag installationen eller deltage i en guidet meditation.

Se traileren fra den tidligere version af as I collapse:

As I Collapse, kan ses online. Billetter kan købes her: www.teaterbilletter.dk/forestillinger/as-i-collapse/
Online-visning: d. 29. maj kl. 20.00, 20.30, 21.00, 21.30 

Læs mere på www.recoil-performance.org og bestil algerne inden d. 19. maj.