Del

Koreograf Birgitte Bauer-Nilsen har igennem de sidste ti år sat spot på klimaforandringer i sine danseforestillinger. Nu kan publikum få et unikt indblik i arbejdsmetoden og syn for de endelige produktioner på årets online CPH STAGEs Internationale dage.

Til artist talken præsenteres videouddrag fra dansetrilogien Seca tørke, der er opstået på baggrund af tørken i Brasilien og de konsekvenser det har for det oprindelige folk kuikuro, der er bosat i Amazonas. Som en del af processen blev der lavet en dokumentarfilm fra projektet, der også vises uddrag af på dagen.

Artist talken kan opleves gratis på Zoom – Følg linket her

Fakta

Yggdrasil Dance præsenterer en kunstaktivistisk performance inspireret
af oprindelige kulturers syn på natur, klima og fremskridt.

Dansetrilogien er et interkulturelt samarbejde med oprindelige folk og kunstnere fra Grønland, Brasilien og Skandinavien. Trilogien er et kunstaktivistisk projekt, der vil inspirere publikum til handling og engagement i den højaktuelle klimadebat. Målet er at illustrere konsekvenserne af den globale opvarmning gennem en række sanselige oplevelser. Fordi klimaforandringerne skal ikke kun forstås. De skal mærkes.

Yggdrasil Dance har udviklet trilogien som et udvekslingsprojekt med oprindelige folk: inuitter, kuikuro og samer, med deres traditioner og
fremtidsudsigter som inspirationskilde. Dette interkulturelle samarbejde
har resulteret i tre installationer.

Forestillinger:
Siku Aappoq/Isen Smelter,
Seca/Tørke
Cold tide of Darkness/Oversvømmelse.

Læs mere om Yggdrasil Dance her eller se hvordan du kan deltage i artist talken her