Populært lige nu

Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

I 2021 kunne publikum for første gang officielt opleve Grummes Teater, da der var premiere på den stedsspecifikke vandreforestilling Baldersbæks Stemmer. ISCENE tog en...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret i Maribo, der har inviteret den gale Familien Addams indenfor i en billedskøn og topmusikalsk...

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche og mine kollegaer. Dem jeg har gået i skole med, dem jeg har arbejdet med,...
Annoncespot_imgspot_img

Genåbningen – Det kan du opleve på scenerne fra i dag

Er du blandt de mange, der har glædet sig til atter at møde scenekunsten uden for skærmen? Vi har lavet en oversigt over forestillinger, du kan opleve i levende live – men på sikker afstand – i sommermånederne.

Scenekunst og forskning om bier – Ebeltoft 

Performance

Annonce

Skal du med til bords med bierne? Performancegruppen Secret Hotel bringer scenekunst og forskning sammen i deres forestilling Banket for Bier. Her tager de publikum med ind i biernes forunderlige verden, når de bænkes omkring et banketbord og præsenters for smagsprøver – her er både sanselige oplevelser og reflekteret indsigt i biernes liv. 

Banket for Bier, Vandreforestilling omkring Ebeltoft, d. 11. juni og d. 12. juni. I Aarhus d. 13. juni. Alder: 8 år og op. Læs mere her

Benny Andersen-nostalgi i Nyhavn – København

Musik/ Cabaret

Cafe Liva åbner med Benny Andersen-mosaikken I al slags vejr. Som så mange andre måtte Liva lukke ned i marts, midt i spilleperioden, men ISCENE nåede at anmelde forestillingen, hvor Joy-Maria Frederiksen og Jacob Morild gav Benny Andersens tekster nyt liv i en gennemmusikalsk og aktuel mosaik om de sære danskere, livet, kærligheden og sproget.

I al slags vejr – en Benny Andersen-mosaik. Café Liva Nyhavn, 8. – 20. juni og 27. juni – 4. juli. Læs mere her

Børneteater om at turde dele – Herning

Børneteater

Så er det tid til at filosofere lidt over dit og mit og hvorfor. I Team Teatrets nye forestilling skal det handle om at dele – om hvor dejligt og virkeligt irriterende, det kan være. Alting er mit hedder forestillingen, der med fantasi og poesi stiller skarpt på det at dele sine ting med andre.

Alting er mit, Team Teatret i Herning, 19. – 20. juni 2020. Alder: fra 6 til 10 år. Læs mere her

Gensyn med ”Kvinde kend din krop” – Allerød

Teater 

I Allerød er der også åbning 8. juni, hvor teatret viser deres klassiker Kvinde Kend Din Krop, der spiller for tiende år i træk. Håndbogen om kvindekroppen vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975 og Mungo Parks dramatisering er den første af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. Oplev en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv.

Kvinde kend din krop, Mungo Park, 8.-10. juni og 20.-22. august 2020. Læs mere her

Fortællinger fortalt fra en guldtraktor – Årslev

Nycirkus/musikteater

En traktor dekoreret med guld- og diamantperler har i et helt år trillet over Fyn. Kunstneren Tine Louise Kortermand har siddet bag rattet og indsamlet historier fra mennesker, hun har mødt på sin vej. De rørende fortællinger er omskabt til musikteater- og nycirkusforestillingen Traktor – Folkets poesi. Til at fortolke de fynske fortællinger står et hold af alsidige kunstnere klar.

Traktor – Folkets poesi, 8.- 11. juni, Polymeren, Årslev på Fyn. Læs mere her

Drama om de græske guder – Odense

Teater 

Teater Momentum åbner med et kulsort magtdrama om de græske guder. På øen Kreta lever Zeus et ubekymret liv i harmoni med naturen, men ikke langt fra Kretas idyl huserer hans magtliderlige far Kronos, og folket kræver, at Zeus styrter sin far af tronen. Gennem en række brutale og kulsorte optrin suges vi ind i den unge Zeus’ dilemma. Forsømmer han sit ansvar, ved at forfølge sin egen lykke? Eller er det muligt at ryste sig fri fra fortid, historie og slægt?

TAK FOR LORT på Teater Momentum, 9.-20. juni 2020. Læs mere her

Børneteater under åbne himmel – København 

Børneteater 

De seneste fem somre har Riddersalen serveret fortællinger om lokaliteter og personligheder, der har sat deres præg på Frederiksberg. Frederiksberg-fortællingerne ved Kiosken skaber rammern for møder med nærvær og fordybelse, på tværs af generationer. Under den åbne himmel er der i sagens natur højt til himlen, og plads til alle der dumper forbi. I år kan publikum opleve forestillingen Vejene vi går på.

Riddersalens kiosk ved TV2 Lorrys have på Frederiksberg. Gratis. 16.-28. juni og 30. juni-12. juli. Læs mere her

Vejene vi går på
Vejene vi går på. Foto: Riddersalen

Shakespeare som slapstick – København

Udendørsteater 

I år bliver der også gratis drama i Ørstedsparken! Coronakrisen har ikke sat en stopper for den blodige komedie Macbeth – om kærlighed, længsel og mord. Det er traditionen tro Shakes, der står bag teaterfesten i parken og i de vanlige overdådige kostumer, 80’er musik og in your face-spillestil byder de publikum med til kultsuccessen. Shakes spiller op i samarbejde med Folketeatret i en teatralsk hyldest til kærligheden. 

Macbeth af Shakes,fra d. 5. august i Ørstedsparken, København. Læs mere her 

Performanceværk i tørdok – Helsingør 

Installation

Kunstnerkollektivet Vontrapp står bag det tværæstetiske værk Syndfloden i Museet for Søfarts tørdok i Helsingør. I det gamle skibsværksted reaktualiseres syndflodsmyten gennem lyd, installationer og performance, som et kunstnerisk opråb i en tid med klimakrise, pandemi-tilstande og materialistisk overflod.

Syndfloden, 20. juni, 30. & 31. juli, 1. august, M/S Museet for Søfarts tørdok, Helsingør. Læs mere her

Musikalsk krammer til plejecentrenes beboere – København

Musikteater

COVID-19 har ramt beboerne på landets plejecentre hårdt, hvor frygten for smitte har skabt afstand mellem de ældre og deres pårørende. Tænker altid på dig er en intim forestilling på afstand med let genkendelige situationer og musikalske evergreens, der vækker smil, glæde og minder i en tid, hvor nærvær er savnet. Spiller på plejecentre sommeren over.

Tænker altid på dig af Teatergrad, 8. juni og frem, spiller i De Gamles by på Nørrebro og derefter rundt omkring i landet. Læs mere her

Teatergrad
Tænker altid på dig af Teatergrad. Foto: Per Morten Abrahamsen

Portræt af Anna Ancher – Kgs Lyngby

Teater

Annas verden handler om den danske maler Anna Ancher, men det er også en fortælling om en ny type kvinde, en ny retning i malerkunsten og historien om samlingspunktet for kunstnerkolonien i Skagen – ét af de mest produktive og succesfulde kunstneriske fællesskaber i Danmark. Det flydende teaters kvinde- og kunstnerportræt stiller skarpt på ét af vor tids store køns- og identitetsspørgsmål: Kan man både have børn og karriere, eller må man vælge – og hvad er konsekvenserne?

Annas verden, 1. juli – 12. august, Sophienholm, Kgs Lyngby (derefter turné). Læs mere her

Morten Korch får en tur i karrusellen – Holbæk

Teater

Holbæk Teaters sommerforestilling De Fedtede Fætre på Kærgården er et skørt og skævt take på Morten Korchs kendte univers, der får en tur i karrusellen – traditionen tro med Flemming Jensen ved roret. Her bliver der med garanti smurt tykt på, og helten må gå så grueligt meget igennem for at få sin udkårne og smør på brødet til sidst.

De Fedtede Fætre på Kærgården, Holbæk Teater, museumsgården, 8. august – 6. september. Læs mere her

Rickshawtur med humor og alvor – Viborg

Gadeteater

Dansk Rakkerpak er også klar med forestillinger i juni. Her møder publikum en svedende rickshawchauffør med en imperialist på bagsædet. Et klassisk symbol på den hvide mands overlegenhed overfor de uciviliserede fremmede. Noget der kun foregår under fjerne himmelstrøg – eller hvad? Rickshaw er fortalt i et internationalt, fysisk teatersprog, med humoren og komikken på pedalerne og alvoren dybt placeret i passagersædet.

Rickshaw, Dansk Rakkerpak, Viborg, fra 15. juni. Læs mere her

Dronning Margrethe og Oh Lands Askepot – København

Ballet

Balletopsætningen af eventyret om Askepot får nu repremiere i Tivoli. Bag balletten står Dronning Margrethe som den kyndige hånd bag scenografi og kostumer, mens Oh Land har komponeret musikken.

Askepot, Tivoli, København, 13. juni – 15. august 2020. Læs mere her

Anarkistisk gadeteater for børn – København

Gadeteaterforestilling

Teatret KrisKat skyder sommeren i gang med anarkistisk og glædespredende gadeteater om et stort ego i frit fald. Oh Solo Mig er inspireret af den amerikanske komikergruppe Marx Brothers fysisk legende udtryk, og her skal man kigge langt efter hverdagens logik.

Oh Solo Mig, Teatret KrisKat, Frederiksberg Have. Fra 5 år og opefter. 15.-26. juni. Læs mere her

Hvis dit teater byder på en fysisk forestilling hen over sommeren, så kontakt os gerne med info på info@iscene.dk

Seneste

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Aprilfestival i Syddjurs Kommune

Aprilfestival i Syddjurs Kommune er kortere end normalt. Festivalen...

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Aprilfestival i Syddjurs Kommune

Aprilfestival i Syddjurs Kommune er kortere end normalt. Festivalen...

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger...

★★★★★☆ Starchitects – højenergisk hyldest til børns kreativitet

Motionhouse er tilbage på Baltoppen LIVE med en højenergisk...

★★★★★☆ Arven – fremragende ensemblespil i stærkt repertoirevalg

Arven på Det Kongelige Teater er magisk teater, man...
Annonce
Annonce

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Aprilfestival i Syddjurs Kommune

Aprilfestival i Syddjurs Kommune er kortere end normalt. Festivalen løber af stablen 21.-23. april i Rønde og Ebeltoft på Djursland. Men årets program byder...

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon K med den energifræsende, morsomme og poetiske LIBERTY, der fletter bidder fra hans forestillinger til...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger død over sin mor, er på Det Kongelige Teater blevet til en scenisk tung, men...