De små storbyteatre sidder i skrivende stund og afventer deres dom om hvem, der får midler og hvem, der ikke får de næste fire år. Jeg spurgte medlem af Kultur og Fritidsudvalget, Jonas Bjørn Jensen, om hvad der ligger til grund for, at midlerne fordeles, som de gør.
Sent i går aftens kunne man på Politiken.dk få løftet lidt af sløret for, hvordan midlerne de næste fire år fordeles til de små storbyteatre i København, en artikel der også fik en kommentar med på vejen fra medlem af Kultur og Fritidsudvalget, Jonas Bjørn Jensen.
Hvordan kan det være, at teatrene i København skal læse på Politiken.dk, hvem der har fået midler?
”På udvalgsmødet i går fik vi samlet trådene for en fireårig aftale for teatrene i København. Aftaleudkastet var allerede blevet lækket og vi fik henvendelser fra journalister fredag aften og besluttede, at det derfor var ok at kommentere på det.”
Du skriver på din Facebook-profil i forhold til vurderingen af hvem der fik midler: ”vi holdt fast i vores stærke teatre med høj kvalitet”. Hvad er det for en kvalitet og hvordan bedømmer I det?
”Der er forskellige parametre, anmeldelser, nomineringer publikumspopularitet. Projektstøtteudvalget for scenekunst har givet kommentarer på de forskellige teatre og er med på et udvalgsmøde – de er en samlet del af vurderingen. Under normale omstændigheder – uden en Coronanedlukning – havde vi måske haft lidt større armbevægelser, men vi ville understøtte det, som virker, så flest mulige teatre kommer ud på den anden side.
Men Husets Teater og S/H er vel også nogle af dem, der har klaret sig godt igennem med flotte anmeldelser, høj kunstnerisk kvalitet og god publikumsbelægning og de er sparet en del – hvordan kan det være?
”Vi har snakket meget om smertegrænser, som også er betinget af Corona-situationen. Hvor den var for de enkelte teatre, og vi har vurderet, at det var muligt at overleve med de givne midler. Og Husets Teater er som Grob, Teater V og S/H fyrtårne i det Københavnske teaterlandskab, som hver får 5 mill. i støtte om året.”
Du fortæller selv, at du ikke går så ofte i teatret, som du gerne ville. Hvordan kan du bedømme den kunstnerisk kvalitet af de forskellige teatre?
”Hvis det kun er fagfolk, og mennesker der går i teatret hele tiden, så kan man jo stille spørgsmål ved hele det demokratiske system af folkevalgte politikere. Er det så også kun arkitekter, der må beslutte noget om arkitektur og byplanlægning? Der er mange hensyn. Fx mener jeg Sydhavns Teater, som er dem der får den største nye bevilling, har bevist, at de er en lokal kulturaktør, som kan samle lokalbefolkningen. De ser også ud til at have et godt samarbejde med skolerne, og spørger du lokaludvalget og andre lokale aktører er der ros til teatret. Er der et tilbud i Sydhavnen går folk mere i teatret lokalt, end hvis de skal ind i byen. Hvis de kunstnere som har teatret, brænder for det, de laver, så får de også folk til at interessere sig for det og kan få dem inden for i teatret.”
Du fremhæver også børneteatret Anemonen på din FB-profil og skriver: ”Vi har taget Anemonen ind i lille storby teaterordningen igen. Fordi de virkelig har løftet kvaliteten” – hvordan har netop de løftet kvaliteten kontra de andre af byens børneteatre?
”Når jeg fx ser på Anemonens årsprogram, er det et godt program. De kommer lidt rundt om det hele for alle aldre også i temaerne, de har også et godt samarbejde med skolerne – de forholder sig til det at være ung i dag, og det er fedt, at et teater gør det. De er også et andet sted end de var for fire år siden, da de røg ud sidst.”
Så det kan også handle om, at det enkelte teater har rykket sig i forhold til, hvor de selv var tidligere?
”Ja også det – Når jeg ser på deres årsprogram er de et andet sted end de var for fire år siden. De er mere nyskabende end de har været før.”
Du siger til Politiken.dk: ”Jeg tror ikke, at denne aftale truer nogens eksistens. Så havde vi selvfølgelig ikke lavet den, som vi har. Men selvfølgelig hænger økonomi og kvalitet sammen, og derfor kan dette betyde flere genopsætninger.” Er det målet for det københavnske teaterliv, at vi skal have genopsætninger?
”Nej, ikke nødvendigvis. Men som et middel for at komme igennem Coronakrisen for dansk scenekunst. Sende et signal om, at vi gerne ser, at teatrene også skal gøre, hvad de kan for at komme igennem – genopsætninger er billigere, og det har vi stor forståelse for.”
