Scenekunstens frie vækstlag kæmper for at få midler til at styrke miljøet i København – men udfordringer er mange. Her en status på situationen fra Anders Ramløse, næstformand i Teaterhusets bestyrelse.
Scenekunstens frie vækstlag kæmper for at finde midler til at styrke miljøet. Efter bestyrelsen fra Teaterhuset havde møde med Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, stod det klart at de ikke harmonerer med de lovmæssige rammer kommunen tilbyder ift. scenekunst. ”Forvaltningen kan ikke anerkende os via scenekunstmidler medmindre politikerne anerkender os eksplicit med vores position, som på den ene side folkeoplysende forening og på den anden side vækstlagsteater. Som de gjorde i 2015, da Vildskud fik lov til at få 90.000 om året i 4 år at lave frivillig festival på.” lyder det fra næstformand i Teaterhuset, Anders Ramløse.
”Heldigvis stopper det os ikke. Vi har modtaget en enorm støtte på bare en uge igennem vores underskriftindsamling. Flere af byens teaterledere, uddannelsesledere fra danske- og svenske statsskoler, professionelle aktører der er vokset ud af Teaterhuset og vigtigst af alt, dem der vil have bedre vilkår at skabe community og teaterkultur har skrevet under. Alle ønsker de at fremtidens scenekunst OGSÅ udvikles fra bunden og op. Fyrtårnene må begræde deres beskæringer alt hvad de vil, det gør vi gerne med dem – faktum er dog, at for mindre end halvdelen af det, de er blevet beskåret, ville man kunne kunstnerisk gøde og kulturelt åbne for de civile indgange til teater via vækstlaget.
Så vi bliver ved med at råbe op om og realisere det potentiale, der er i Teaterhuset og Huset-KBH, og vi bliver stædigt ved med at udvikle fremtidens scenekunstnere og teatermagere under slidte forhold. Og vi bliver ved med at insistere på, at det er vigtigt at have en fod i både den demokratiske folkeforening og scenekunsten. Og det ved vi at kommunens fuldmægtige finder beundringsværdigt. På nuværende tidspunkt er politikerne bare ikke overbeviste eller klar til at se os som én helhed med mange ben at gå på. Teaterhuset kan ikke for nuværende indgå i scenekunstpakken på en måde der ikke undergraver vores organisation, som både forening og teater. Og vi ønsker ikke at vælge det ene frem for det andet, for vi er en 100% demokratisk styret forening, hvor vores medlemmer, amatører som nyprofessionelle, altid har haft og altid skal have en indflydelse på Teaterhusets retning. Strømninger i vækstlaget og kunsten generelt kommer af demokratiet. Det burde være værd at anerkende fra kommunalpolitisk hold. Men vækstlagsdiskursen er forbeholdt dag-, høj-, for-, privat- og statsskoler samt teatrenes egne platforme – ikke en forening der har “(…) at udvikle sig til et kraftcenter for vækstlaget inden for teaterkultur” i sin formålsparagraf.
Det er ganske enkelt for svært at blive nysgerrig på og god til teater, hvis ikke man er rimelig velstillet eller har fået det ind med modermælken – det kan det frie vækstlag være med til at forandre. Teaterpolitikken i byen er dog tilsyneladende den at sætte for mange kokke i et budgetfattigt køkken, og så ovenikøbet glemme at opvaskeholdet har en livsvigtig funktion for at maden kommer på bordet. Heldigvis har lidt sæbevand og skurekraft altid været sundt, når et begreb er så tilsmudset, at ingen rigtig forstår det mere. Vi må håbe at en privat fond vil imødekomme vores ambitioner om, at et mangfoldigt community, et demokratisk styret talentteater og engageret frivillige ildsjæle er en flerårig investering værd. Kald os frivillige ildsjæle, vækstlag, emerging, græsrødder, det frie felt eller upcomming – vi skal sgu kunne brænde for at ville en mere attraktiv og diverst tænkende kunstart og kultur.”
Lyt i øvrigt til DR P1 her hvor Teaterhusets formand Emil H. Christiansen er i stævne om vækstlagets udfordringer.
