Del

Mutter Courage og hendes børn
Det Kongelige Teater
1. okt - 14. nov

Bertolt Brechts fortælling om Mutter Courage og hendes børn, der i Det Kongelige Teaters opsætning har scenografi af tyske Katrin Nottrodt, nåede ikke at spille længe, før corona lagde ned. Nu er opsætningen tilbage.

Mutter Courage og hendes børn høstede mange anmelderroser, da den først havde premiere i Skuespilhuset den 6. marts. Men efter kun en uges tid på scenen, blev forestillingen – lige som resten af landet – lukket ned af pandemien.

Mutter Courage
Mutter Courage og hendes børn på Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo

Scenografien i fokus

Den tyske scenograf Katrin Nottrodt ønsker med sin realistiske og dog fremmedgørende scenografi at formidle følelsen af ambivalens i en tid, hvor krig er allestedsnærværende. Og ifølge et af anmeldercitaterne på Det Kongelige Teaters hjemmeside, så er det netop blevet en iscenesættelse, der “giver scenografien den sande hovedrolle”.

I begyndelsen af foråret talte ISCENE med Katrin Nottrodt om hendes tanker bag scenografien.

“Jeg vil gerne formidle følelsen af udsigtsløshed og smerte, men samtidig også af, at der forhåbentlig kommer bedre tider”, forklarede Katrin Nottrodt tre dage før premieren på Mutter Courage og hendes børn.

“Publikum skal have et brusebad af både kolde og varme følelser og forholde sig ambivalent til det, de ser – en slags moderne Verfremdung”.

Du kan læse hele interviewet med Katrin Nottrodt her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

Mediesamarbejdet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Læs mere om det her

Mutter Courage og hendes børn spiller i Skuespilhuset 1. oktober - 14. november 2020. Du kan læse mere om forestillingen her.