Del

Efteråret er i gang, og der er fortsat massevis af spændende teateroplevelser rundt omkring på landets scener. I den kommende uge kan du blandt andet se kliniske eksperimenter, fortællinger om grønlandsk betonbyggeri og dukketeater om døden.

Dukkeforestilling – Aarhus

Teater Refleksion genopsætter den anmelderroste og internationalt anderkendte dukketeaterforestillingen Farvel hr. Muffin, der er en fri fortolkning af Ulf Nilssons børnebøg af samme navn.

Syv år er en meget høj alder for et marsvin. Alderdommen trykker, maven gør ondt, og hr. Muffin skal snart forlade denne verden. Med varme, humor og respekt ser vi tilbage på et liv fuld af glæder, og i et roligt tempo tager vi afsked med hr. Muffin.

Farvel hr. Muffin spiller på Teater Refleksion 1. – 4. oktober. Læs mere her.

Farvel hr. Muffin Teater Refleksion dukketeater
Farvel hr. Muffin, Teater Refleksion. Foto: Bo Amstrup

Fortælling om fjendskab – Aalborg

Fire kvinder fra fire forskellige lande er spærret inde sammen. De har reddet sig selv og hinanden fra alle katastroferne, men hvad så nu? Kan de finde en fælles måde at håndtere krisen på? Kan de modstå fjendskabet, der lurer og venter både udenfor og inde i deres forskansning? Tør de åbne døren og kigge ud? Og hvad er det værste: katastrofen udenfor eller vanviddet i isolationen?

Fjende, der er skrevet af den gambiansk-norske dramatiker Camara Lundestad Joof, er skabt i co-produktion med Teater Stuk. Forestillingen er instrueret af den nyuddannede Anastasia Nørlund.

Fjende spiller på Aalborg Teater 3. – 24. oktober. Læs mere her.

fjende aalborg teater
Fjende, Aalborg Teater. Foto: Lars Horn

Kærlighedens rædsler – København

Vox Humanaer en kunstnerisk grænseoverskridende forestilling, der bygger på Francis Poulencs opera La Voix Humaine (Den menneskelige stemme). Den er et intimt indblik i en kvindes kamp efter et smertefuldt opbrud, hvor døden virker som den eneste udvej.

Forestillingens team består af performer og operasanger Annemette Pødenphandt, danser og koreograf Jesper Kryger, Human Beatboxer Senjka “RoxorLoops” Danhieux, scenograf Benjamin LaCour og komponist Andy Benz. 

Vox Humana spiller i Skuespilhuset som en del af K:Selekt 4. – 11. oktober. Du kan læse mere her.

vox humana
Vox Humana, K:Selekt. Pressefoto.

To forestillinger om Grønland – turné

Mandag har Teater Freezeproductions dobbelt Danmarkspremiere, når forestillingerne Blok 4 og Udsigt spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus. Blok 4, der er skrevet af forfatteren Kim Leine, og Udsigt handler begge om livet i et betonboligbyggeri, der blev opført i Nuuk i 1960’erne.

Blok 4 og Udsigt er rejsen ind i det nye Grønland, hånd i hånd med kærligheden, tragedierne, seksualiteten og menneskenes ar efter voldsomme beslutninger. Siden 2012 har jeg ville fortælle betonblokkenes menneskelige historie og dens hemmeligheder til alle i både Danmark og Grønland. For jeg er inspireret af de menneskeliv som ikke bliver fortalt, men som skal fortælles – på godt og ondt.” Således beskriver instruktør Hanne Trap Friis de to iscenesættelser.

Spiller på Teatret Svalegangen 5. – 8. oktober. Derefter turné. Læs mere her.

makka kleist udsigt blok 4 teater freezeproductions
Makka Kleist, Udsigt, Teater Freezeproductions. Foto: Dida Heilmann/Nuuk Nordisk og Hanne Trap Friis.

Kliniske forsøg på frivillige – København

The Effect sætter fokus på kliniske forsøg, der undersøger sidste nyudviklede antidepressive medicin – på to frivillige forsøgspersoner.

Scenen er sat hos Hope Synth Laboratories, hvor Dr Lorna James og Dr Toby Sealey hver især kæmper for at bevise deres personlige teorier omkring hjernen, hjertet og lægemidlers begrænsninger – eller muligheder. To unge, frivillige deltagere har accepteret at udsætte deres kroppe for denne nye antidepressive medicin, med mulig risiko for varige livsforandringer. Overvældet af en ekstrem gensidig tiltrækning bliver de forelskede. Men er det ægte kærlighed? Eller er det en effekt udløst af medicinen?

The Effect, der er skabt i samarbejde mellem Copenhagen Theatre Circle og Assemble Theatre Collective, spiller på Krudttønden 1. – 10. oktober. Du kan læse mere her.

the effect Copenhagen Theatre Circle
The Effect, Copenhagen Theatre Circle. Pressefoto