Del

Mødre
Turné til 10. nov

Forestillingen Mødre spillede to sæsoner på Folketeatret for udsolgte sale. Lige nu er den på turné rundt i hele landet – måske også i nærheden af dig.

Mødre, der spillede på Folketeatret første gang i foråret 2018, er skrevet af Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange og dramatiker Anna Bro.

Det er en forestilling, der berører hvert et aspekt i livet efter at være blevet mor. Den tager fat i de mange facetter og spørgsmål, der uundgåeligt følger med forældreskabet.

Det er både de store følelser og glæder, men i høj grad også morgenkvalme og ulvetime, søvnmangel og konkurrence om at være den bedste forældre. Det er en historie om fire kvinder, der mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Om hvad det vil sige at mødes på tværs af forskelligheder i en ny fase af livet.

Mødre er er netop nu på turné i hele landet fra Nordjylland over Fyn til Sjælland. Se hele turnéplanen her.

Læs interviewet med instruktør Christine Exner her.

Idé og koncept: Lykke Sand
Tekst: Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange og Anna Bro.
Instruktion: Christine Exner
Medvirkende: Szhirley, Lykke Sand, Julie R. Ølgaard og Sara Møller Olsen.