Lene Boel, leder af dansekompagniet Next Zone, beretter her om at være en del af Festival les Volques i et land, hvor Covid-19 er ude af kontrol og mange har opgivet at fastholde forsigtighedsreglerne.
For et år siden spillede vi forestillingerne Immortality og Ritual i på teater Place des Arts i Montreal. Lige efter inviterede teaterdirektøren fra Nîmes kompagniet til Sydfrankrig for at præsentere forestillingerne på et teater med 800 pladser. Nu siger man lige efter, men det var faktisk resultatet af flere års netværksmøder og deltagelse på den internationale scenekunstfestival Cinars i Canada.
COVID-19 kom og alting stoppede. Men både teatret og jeg blev ved med at være optimistiske i forhold til forestillingen, der var booket til 16. oktober 2020.
Man er parat til at ændre planer med kort varsel
Mit dansekompagni Next Zones dansere kommer fra hele verden; Frankrig, Afrika og Brasilien; og da vi i efteråret 2020 allerede ville være på turne med forestillingen Global Souls og en ny solo, Extinction Rebellion spurgte jeg, om vi kunne ændre programmet i NÎmes til de to forestillinger. Med alle de påkrævede Corona-tests og efterfølgende svartider ville det ellers blive meget svært at gennemføre projektet.
Det var en stor tillidserklæring til mit arbejde, at teatrets leder gav mig carte blanche til at spille de to forestillinger, selv om han ikke selv havde set dem live.
Der kom konstant nye Covid-19 retningslinjer, så alting skulle planlægges med meget kort varsel. Både som kunstner og som menneske er det vigtigt, at man er fleksibel og parat til at ændre planer med kort varsel. Det tror jeg i øvrigt generelt er en sund tilgang til livet. Heldigvis har vi turneret meget i Grønland, og deroppe er det bare vejr og vind, som gør, at man må ændre planer i sidste øjeblik: Måske kan helikopteren ikke flyve på grund af sne og man må blive en uge længere et sted. Eller måske letter flyveren tre timer tidligere end planlagt på grund af storm.
Smittetallet steg eksplosivt
Det var scary at være et sted som Frankrig. Smittetallene steg eksplosivt og der er ikke plads til at behandle alle de syge på hospitalerne. Samtidig er der mange, der ikke tager det alvorligt med de retningslinjer, der bliver givet. Montpellier er en af de franske byer, der blev lukket helt ned, mens vi var der – og det var kun 20 minutters kørsel fra Nîmes, hvor vi skulle spille.
På teatret i Nîmes blev alle reglerne overholdt og det føltes ok safe. Dog var der en danser i den forestilling, som skulle have spillet dagen før vores, der blev testet positiv, mens vi var der. Den forestilling blev selvfølgelig aflyst.
Vores forestilling var udsolgt og blev modtaget med stående applaus og bravo-råb fra de 400 publikummer, som teatret lige nu kan rumme, i stedet for de 800, der normalt er plads til. Det er utroligt vigtigt for mit kompagni at få den respons fra et publikum, der betragter dans som en essentiel selvstændig kunstart, og hvor dansen får støtte og bliver prioriteret højt. Det er meget anderledes end i Danmark, hvor dans bliver set på som en mere snæver kunstart.
I en tid med Corona, hvor vi alle bliver holdt inde af de stramme retningslinjer, er det vigtigt med den slags oplevelser; oplevelser, der kommunikerer til hjertet, sanserne og publikums egen fantasi igennem kroppens non verbale sprog. Dansekunsten giver liv i en verden, der er ved at lukke ned og kroppen er det, som vi alle sammen har til fælles. Det er uanset race og social baggrund og hvor i verden, vi er.
Læs anmeldelsen af Immortality og Global Souls her.
