Del

For at spare på administrationsomkostninger, og være tættere på andre aktører i scenekunstbranchen, flytter Udviklingsplatformen sit sekretariat ind på Vartov pr. 1. november. 

”Vi glæder os til at rykke ind på Vartov, hvor vi kommer til at have kontor i samme opgang som Dansk  Teater og CPH STAGE. Det bliver lige nu vores administrative base, og vi glæder os over at være kommet  fysisk tættere på nogle af vores gode samarbejdspartnere. Vi arbejder pt. på højtryk for at finde egnede  lokaler til et kunstnerisk workspace for den frie scenekunst, og håber på snart at kunne melde nyt ud, ”  fortæller Mikkel Harder, Daglig leder af Udviklingsplatformen, i en pressemeddelelse. 

Med den ny Daglig leder, Mikkel Harder, er jagten på et kunstnerisk workspace for den frie scenekunst i  Storkøbenhavn intensiveret. Det kunstneriske workspace skal huse og udbyde prøvefaciliteter og  programmer, der har til formål at stimulere og løfte kunstnerisk udvikling i scenekunstneriske  produktioner. Det skal desuden fungere som et fagligt mødested for scenekunstbranchens aktører.  

Kilde: Pressemeddelelse

Udviklingsplatformen for Scenekunst har til formål at bidrage til udviklingen af den frie scenekunst,  projektstøttede teatre og mindre etablerede teatre.

Udviklingsplatformen for Scenekunsts nye adresse er:  
Vartov 
Farvergade 27, opgang D, 3 sal 
1463 København