Vi kender alle til nycirkus, men har du hørt om nytryl? På Dynamo Workspace i Odense inviterer Kompagni Fantom dig til at opleve genren i deres nye forestilling Pigneon Superstition. ISCENE tog en snak med dem om, hvad genren dækker over.
Pigeon Superstition er vores første forestilling sammen som kompagni. I Fantom arbejder vi med, hvordan man kan gøre det usynlige synligt, det uhørbare hørbart og det umulige muligt. Vi er interesseret i, hvordan vi påvirker menneskets oplevelse og perception af virkeligheden gennem visuelle poetiske værker.
Pigeon Superstition er en tværæstetisk forestilling, hvor vi undersøger nogle af de de psykologiske mekanismer, der benyttes til at skabe mobilafhæninghed i dag.
Hvordan foldes univers og fortælling helt konkret ud?
Tryl, illusioner, mobilafhængighed og psykologiske eksperimenter med duer mødes på scenen i Pigeon Superstition. Manipulation, psykologisk påvirkning og spørgsmålet om den frie vilje er fælles for både tryl og de adfærdspsykologiske mekanismer, der ligger bag den digitale teknologi. Det undersøger vi i forestillingen.
Pigeon Superstition er en nonverbal fortælling, hvor vi går tilbage i adfærdspsykolog B.F. Skinners laboratorium, hvor han arbejdede med dueforsøg mellem 1930erne -1970erne.
Et stiliseret, fysisk formsprog med tryl som gennemgående element bliver sat sammen med dokumentarisk lydmateriale af Skinners forelæsninger og interviews og danner rammen om forestillingen. Materialet er klippet og bearbejdet i et forløb, der fortæller den gennemgående historie. Det auditive lag er en stor illusionsskaber i forestillingen, og er medvirkende til at frembringe rum og objekter, der ikke er synlige. Vi arbejder netop med, hvordan det auditive og det visuelle understøtter hinanden og skifter plads. Du oplever usynlige duer, hvor det er lyden, der fremkalder billedet af fuglene og deres ageren på scenen. Vi følger Skinners dilemmaer og undersøgelser af, hvordan man gennem belønning kan manipulere levende væsner til en særlig adfærd. Hvor fri er den frie vilje egentlig?
Hvorfor er det netop den historie og vinkling, I har valgt?
Vi er optaget af, hvordan Skinners adfærdsteorier – som han var overbevist om kunne bruges til at skabe samfundsdesigns, der kunne påvirke befolkningen i en god retning for at undgå forurening, overbefolkning og klimaforandringer ved hjælp af teknologi – den dag idag bliver benyttet til at skabe mange af de sociale medier og apps, vi benytter på vores digitale enheder. Flere chefdesignere ser nu på konsekvenserne af den virtuelle verden, de har været med til at skabe: En trussel mod demokratiet, spredning af falske nyheder og øget polarisering. Videnskaben forsøger at løse et problem og med løsningen skaber de nye udfordringer.
Hvad vil I gerne have, publikum tager med derfra?
Vi håber, publikum får en sanselig oplevelse af et aktuelt emne, der forhåbentlig får en til at reflektere over ens egne vaner og frie vilje. Hvad er det, der påvirker vores virkelighedsdannelse? Vi stiller spørgsmål ved, hvem der manipulerer os og hvilke interesser, der ligger bag. På mange måder leger tryl også med at skabe en alternativ virkelighed, der får os til at slå øjnene op og pirrer, provokerer og vækker vores nysgerrighed.
Hvorfor er nytryl fedt? Og hvorfor har vi ikke set det før i Danmark?
Med Pigeon Superstition har Fantom et ønske om at udbrede genren magie nouvelle også kaldet nytryl i Danmark. Nytryl stammer fra Frankrig og har mange ligheder med genren nycirkus, hvor traditionelle cirkusdiscipliner er taget ud af manegen og ind i teatret, hvor de bruges som del af et narrativt forløb.
Genren nytryl er i rivende udvikling i Frankrig, men herhjemme er det et relativt nyt fænomen, som enkelte kunstnere er begyndt at få øjnene op for.
I Danmark er tryl ofte forbundet på tricks, høj hat og kort. Det håber vi at kunne medvirke til udvikle på med nytryl. Her er også tricks og illusioner, men tricket er ikke bare til for at imponere publikum. Det handler også om det budskab, tricket formidler – hvordan det fortæller en historie. Med nytryl kan man bruge magien til at skabe en fortælling og skabe et univers, hvor magien er indgangen. Det er en del af en æstetisk oplevelse. Nytryl formår at skabe en ubalance i sanserne og en forskydning af virkeligheden i tid og rum. Vi oplever, at den i mødet med anden scenekunst og andre genrer vil kunne åbne op for nogle helt nye og ikke før sete udtryk.
Ved et forsøg hakkede en due f.eks. 87.000 gange på knappen i løbet af 14 timer for at få blot nogle få korn. Disse duer brugte utallige timer af deres liv, fanatisk hakkende på små knapper.
Hvordan er tryl integreret i forestillingen? Og hvad har været de største udfordringer med at bruge nytryl?
Vi benytter tryl i forestillingen til at arbejde med publikums virkelighedsdannelser. Vi kender de fysiske love i vores reelle virkelighed, og pludselig sker der ting for øjnene af os, der bryder med den vante virkelighed og på den måde tvister vores oplevelse af det reelle. Tryl indgår i forestillingen som et en stilisering af handlinger. For eksempel accelererer Skinners arbejde og hans clipboards mangedobles i en koreografi.
Nogle af de største udfordringer ved at bruge tryl er, at det kræver, at de fysiske rammer til forestillingen er på plads tidligt, så det er muligt at få detaljerne helt på plads, for at det hele kan øves et utal af gange. Her spiller lys og lyd også en vigtig rolle for at frembringe den rigtige illusion.
I skriver: ”Pigeon Superstition belyser, hvordan resultaterne af dueforsøgene er relevante for forståelsen af menneskelig adfærd i dag.” Hvad er det for resultater fra dueforsøg, som er relevante for os i dag? Og hvordan siger dueforsøgene noget om vores moderne adfærd?
B.F. Skinner designede en Skinner-boks, hvori han satte en sulten due. Ved at trykke på en knap i boksen kunne duen få en låge til et kammer med korn til at gå op og derved spise. Over Skinner-boksen blinkede en pære og der lød et højt klik. Senere tilførte han en remote, hvor det var ham, der styrede frekvensen til foderkammeret. Det påvirkede duens adfærd, og den troede, det var dens adfærd, der udløste, hvornår foderkammeret åbnede. Skinner kaldte denne proces operent konditionering, hvor han ved hjælp af positiv forstærkning – belønning – kunne få duer til at ændre adfærd. Duerne blev overtroiske og skabte et mønster af utallige handlinger og tryk på knappen i boksen, som de selv troede, fik lågen til foderkammeret til at åbne.
Skinner opdagede, at ved at arbejde med et variabelt og utilregneligt mønster for hvornår foderkammeret åbnede, forstærkede det duernes aktivitet og hakken på knappen i jagten på mad. Han mente, at ligheden mellem mennesker og dyr er, at vi underbevidst er drevet af de grundlæggende drifter. Når mennesker bliver rost og får anerkendelse for noget, vi har gjort, udløser det dopamin i hjernen. Dueforsøgene fortalte Skinner, at han kunne benytte sin videnskab til at hjælpe mennesker i en god retning ved hjælp af teknologi.
Han udviklede nogle af de første læringsmaskiner, der skulle opmuntre børn til bedre læring, ved at maskinen var tilpasset deres individuelle niveau, og ikke var sværere end at barnet hele tiden havde oplevelsen af at blive bedre. Samtidig udviklede han token økonomi i fængsler, hvor fanger kunne opnå point ved god opførsel, og et vist antal point kunne udløse privilegier. Flere af hans teorier bliver i dag brugt ved nudging.
Jeg tænker, der findes mere moderne adfærdsanalyser og forsøg, som kan specificere, hvordan vi agerer på de sociale medier. Når I vælger dueforsøgene, hvad er det så, de særligt kan sige om os i dag?
Gennem mange år med mobiltelefoner og digitale teknologier er vores hjerner blevet tilvænnet belønninger i form af ’likes’, nyheder, billeder og kattevideoer, der gør, at vi ubevidst søger mod telefonen. Med mobilen og på de digitale medier lever vi i parallelle virkeligheder, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid i jagt på stimuli og nye belønninger. På mange måder leger tryl også med at skabe en alternativ virkelighed, der får os til at slå øjnene op og pirrer, provokerer og vækker vores nysgerrighed.
I skriver: ”B.F. Skinners adfærdsteorier har dannet skole i Silicon Valley, hvor tech-mastodonter som Facebook, Instagram og Twitter har erstattet fuglefrø med ’likes’, notifikationer og endeløse strømme af content til at påvirke vores adfærd til at skabe højnet brugeraktivitet.” Hvordan ser vi det I jeres forestilling?
Der er i dag mere end 3,5 milliarder smartphonebrugere i verden. Unge brugere tjekker deres telefon 80 – 150 gange dagligt. IAD (internet addiction disorder) er en afhængighedsdiagnose, hvor mennesker forsvinder mentalt ind i en virtuel verden, som flere og flere bliver ramt af. Udover de muligheder digitaliseringen bringer, påpeger undersøgelser også en stigende grad af bivirkninger som fx mindre empati, samt ringere evne til at koncentrere sig.
Med forestillingen vil vi drage en parallel mellem Skinners teorier og tiden i dag. Vi skaber billeder i Skinners tid, der leder tanker frem til i dag. En mobiltelefon bliver forvandlet til et cigaretetui, der gennem forestillingen medvirker som Skinners tro følgesvend, som billedet på vanens magt. Lysten og lasten i et og samme objekt. I foyeren bliver publikum bedt om at efterlade deres mobil i et mobilhotel under forestillingen. Publikum skal nyde det privilegium af frihed det er at gå i teatret uden mobilen.
Tryl leger med at skabe en alternativ virkelighed, der pirrer og vækker vores nysgerrighed. På nogle måder har vores omgang med mobiler og digitale medier samme parallelle virkelighed.
Hvem vil I helst vise forestillingen for?
Forestillingen er relevant for alle over 15 år, da de sociale dilemmaer, der er forbundet med digitale medier og mobiltelefoni er en del af alles virkelighed.
Der kommer et blandet publikum til forestillingen, plus en del af Dynamos stampublikum, der består af mange unge med tilknytning til cirkusmiljøet. Derudover kommer der nogle gymnasieklasser. Forestillingen skal turnere nationalt og internationalt i 2022.
Læs mere om Pigeon Superstition her.