Del

Scenekunsten blomstrer i fuldt flor over det meste af landet. I den kommende uge kan du fornøje dig med dans og organiske video-projektioner i Aarhus, en operafortolket roman og en ikondyrkende monolog i København, eller måske lidt nytryl i Odense.

intet det kongelige teater
Intet, Operaen, Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo

Roman i operaversion – København

Janne Tellers generationsfortælling Intet opsættes i en ny operaversion af instruktøren Martin Lyngbo i Operaen. Mere end 100 spirende sangtalenter i alderen 12-22 år er på scenen med unge musikere i orkestret sammen med Det Kongelige Kapel og fem unge solister, som fortolker de bærende hovedroller.

Intet er en rå beretning om teenagerens rejse fra barndommens tryghed og uskyld ud i tilværelsens anarki og desperation. Klimaangst, kønsdiskussion og den digitale (u)virkelighed er temaer, som instruktøren Martin Lyngbo bringer med ind i fortællingen.

Intet spiller i Operaen 14. – 27. november 2020. Læs mere her.

nytryl Pigeon Superstition
Pigeon Superstition, Fantom. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm

Nytryl og dueforsøg – Odense

Gennem forsøg med belønning undersøgte adfærdspsykolog B.F. Skinner, hvordan han kunne påvirke duers adfærd. Et tryk på en knap, og duen fik korn. De samme mekanismer er i spil ved måden, vores hjerner er blevet tilvænnet belønninger i form af ’likes’ på sociale medier. Disse forsøg er afsættet for det nystiftede kompagni Fantoms forestilling Pigeon Superstition.

Forestillingen tilhører genren nytryl, og er blandt de første af sin slags i Danmark. Her bruges magien til at skabe en fortælling, som en del af en æstetisk oplevelse: En ubalance i sanserne og en forskydning af virkeligheden i tid og rum.

Pigeon Superstition spiller på Dynamo Workspace i Odense 13. – 21. november. Læs mere her.

As If, I Have Missed Myself
As If, I Have Missed Myself, Bora Bora. Foto: Lukas Hartvig Møller.

Dans og visuelle landskaber – Aarhus

Bora Bora i Aarhus er der urpremiere på As if, I have missed myself. Forestillingen er baseret på bevægelse, lyd og videokunst, der skaber stadigt skiftende visuelt landskaber på scenen.

As if, I have missed myself er opstået af en ud-af-kroppen oplevelse, der fik koreograferne Fabio Liberti og Emanuele Rosa til at sætte spørgsmålstegn ved idéen om personlig identitet.

Samarbejdet mellem de to koreografer blev skabt af en intens udveksling af idéer og en instinktiv kunstnerisk forbindelse. Forestillingens organiske video-projektioner er skabt af Christoffer Brekne.

As if, I have missed myself spiller på Bora Bora 19. – 26. november. Læs mere her.

jeg tror, jeg elsker wonder woman
Jeg tror, jeg elsker Wonder Woman, Teater Grob og AKT1. Foto: Petra Kleis.

Ikondyrkende monolog – København

Ellen Hillingsø klar til at redde verden, når hun giver stemme og krop til  Ursula Andkjær Olsens nye, rasende monolog om økonomi, alder, køn og retfærdighed på Teater Grob skabt i samproduktion med AKT1.

Nymphomaniac møder Das Kapital, når Hillingsø forvandler sig til en antikapitalistisk superhelt i Nicholas Nybros overdådige kostumer og Niels Erlings ikondyrkende iscenesættelse.

Med på scenen står Fine Glindvad (CHINAH), der har omsat Ursula Andkjær Olsens lyrik til nyskrevne sange til forestillingen. Med dem i ryggen er Hillingsø klar til at redde verden, knuse sine fjender og gøre sig fri for det hele.

Jeg tror, jeg elsker Wonder Woman spiller på Teater Grob 19. november – 10. december. Læs mere her.