English Speakers er en ambitiøs lydperformance, der trods en interessant idé og momentvise oplevelser af sammenstød mellem det sproglige og det, der er udenfor sproget, ikke forløses hverken narrativt eller æstetisk.
Vi sidder mellem en kreds af højttalere, den ene i front foran stolerækkerne. Herfra kommer fortællerens stemme, mens de øvrige fungerer som en slags kor, der først spiller med på fortællerens projekt, men siden bliver mere obsternasige og geråder ud i forskellige former for oprør mod fortællerens narrativ med frit flydende sange, børne- og dyreremser og direkte modstand mod at sammenfatte ord til sætning.
Det engelske sprog som fortæller
Dermed falder fortællerens – det engelske sprogs – projekt i hvert fald midlertidigt fra hinanden. Hun, for det er en hun, kan huske ni ord på engelsk, ja faktisk ti, da ordet girl rebelsk maser sig ind mellem ord tre og fire i kæden: she-husband-birth-(girl)-cake-want-gun-window-law-cunt. Det sidste er så negativt ladet, at fortælleren først ikke kan eller vil sige det, men måske kan man synge det og give det en anden mening?
De ni ord har alle en etymologisk forbindelse til det norrøne, som via vikingerne var med til at konstituere English. Det er en af forestillingens pointer, der desværre skamrides lidt i de gentagne ord-flows, hvor det engelske ord rulles tilbage til det norrøne gennem adskillige runder i højttalerkredsen.
Hun/she/fortælleren er således til stede både før, nu og måske i fremtiden. Det sidste stiller de andre stemmer i stigende grad spørgsmål ved, idet sproget engelsk identificeres med imperiet. Omvendt inficerer engelsk alt. Det er på Google, vi kan finde betydninger af det syvende ord, gun, og dets oprindelse i det oldnorske navn Gunnhildr, der opløst i sine to stavelser betyder krig på hele to måder, men også knyttes til kærlighed/love i et voldsomt digt.
Eksemplet illustrerer på fin vis opløsningen af sproget, både på stavelsesplan, men også i malstrømmen af associationer, der ikke nødvendigvis hænger sammen, som mimer faldet ned i algoritmernes evige formationer. Men igen bliver det meget gentagende pointer, der kun af og til får en anden kant, når Lucy Love synger Anja Jacobsen og Lil Lacys kompositioner, eller når ordene en sjælden gang opløses volapykagtigt og giver nogle få muligheder for at falde ind i det meditative. Og i forlængelse heraf også opleve en vekselvirkning mellem det historiske, grammatikkens logik og sprogets ikke-betydningsladede lyde. Mellem det sproglige og det før-sproglige, mellem det sagte og det, der ikke kan siges.
LÆS OGSÅ: Podcast går bag om ny lydperformance
Sluk dog det lys
Projektet lyder virkelig spændende på papiret, men jeg synes ikke helt, ideen forløses i iscenesættelsen. Eller måske nærmere, at den i høj grad bliver på det – udmærket tænkte – idéplan, og ikke får gravet dybt nok eller fløjet højt nok op over de gentagne remser, hvor engelsk rulles tilbage til norrøne. Jeg må indrømme, at jeg også blev en anelse irriteret over Sue Hansen-Styles noget stereotype fortællerstemme.
Måske er glatheden en pointe, måske skal hun bare lyde som formfuldendt engelsk med stiff upper lip, der ikke kan improvisere og gå ind i den nye tid, der peges på? Men det er i så fald et lidt begrænset virkemiddel, der falder helt til jorden, da man mod slutningen har fået den ulyksalige idé at tænde lyset for en kort bemærkning, mens English vånder sig over de øvriges oprør. Det er ikke godt. Skidt er også belysningen af højttalerne – idéforladt og kunstnerisk helt unødvendig, ja forstyrrende.
Sluk dog det lys, så vi kan læne os ind i lyden og skærpe opmærksomheden på det auditive, hvad enten det er fortælling, dialog, volapyk eller sang. Det virker lidt, som om man ikke selv tror helt på projektet, og det er synd. Ideen er både sjov og klog. Der er fine lydpassager, ikke mindst i kraft af Lucy Loves særlige sangstemme. Men samlet bliver det noget spilfægteri, der ikke for alvor får udfoldet hverken det spændende tankegods eller de æstetiske muligheder i formatet. Den medfølgende booklet kondenserer ideen, men sceneværket bør kunne stå alene.
Se kommende spillesteder og mere om forestillingen her.
