Det sprudler af flotte farver og godt humør i Camilla Hübbes gendigtning af sin egen fortælling om cirkusfamilien Saragossa, der skal slå sig ned i Lilleby.
Det er sjældent, man ser så billedflot en forestilling for børn, som Teatret Maskens smukke fortolkning af Camilla Hübbes børnebogsklassiker Cirkus Saragossa.
Fremmede er ikke velkomne
Forestillingen bygger på første bind i serien, som handler om drengen Elvis (Troels Ullerup Kortegaard), der sammen med sin familie flytter til Lilleby, efter de har solgt deres cirkus.
Fremmede er dog ikke velkomne i Lilleby, og da slet ikke når de ser anderledes ud end fastboerne. Familien må derfor kæmpe for at falde til – og det gør de så med charme, sødme og godt humør.
Bedstemor Lola (Ragnhild Kaarsgaard), savner cirkus og forskanser sig mut i den medbragte kanon, mor Mercedes (Susanne Storm) med det snoede overskæg holder humøret højt, spankulerer stolt omkring på de høje, bolchefarvede hæle og får job i den lokale frisør, mens Elvis balancerer på havens stakit og spejder efter en ven.
LÆS OGSÅ: Gnisten og pakkefabrikken – børneteater om at leve livet
Ham finder han i nabodrengen Finn-fem fejl (August Issac Carter) – en bogligt begavet dreng, der mobbes af byens bølle og savner en støtte. Finn er pænt presset af drillerierne og får Elvis til at lave et livsfarligt linedanser-stunt hen over byens torv og tage. Et stunt, han håber vil imponere bøllen, så han stopper mobningen. Elvis overlever og bøllen bakker bort – men er Finn egentlig en fin ven, når han presser Elvis til et livsfarligt nummer for egen vindings skyld?
Lidt for mange emner
Historien springer videre til de voksnes rækker, hvor Finns far slår sig løs med slagord på ophængte bannere i kampen for at slippe af med de nytilflyttede naboer. Heldigvis ender det hele godt, for mor-Saragossa er smuk og drøn-charmerende, og Finns far er fin nok, så de to falder for hinanden.
Ambitionerne i iscenesættelsen er høje, så historien kommer også lige omkring Elvis’ fars død i en trapezulykke, og en halvt afsluttet sætning, der ikke følges til dørs, indikerer, at også Finns mor er død? Der er noget om cirkusfamiliens manglende læsefærdigheder, der blandt andet førte til, at deres onkel blev franarret dem af et andet cirkus, da de ikke kunne læse kontrakten.
Det er vildt mange temaer og karakterer at bringe i spil – især hvis vi skal nå at komme i dybden med dem i løbet af de 45 minutter, forestillingen varer. Det er faktisk er umuligt projekt, så det bliver lidt uklart, hvad de egentligt vil fortælle. Handler det om venskab? Mobning og fremmedhad? Tab, sorg og sammenhold? Eller en familie, der skal finde ro og falde til? Der er mange vægtige temaer og alle kunne være spændende at forfølge. Projektet kommer ikke helt i mål denne gang, hvilket er ærgerligt, for der er masser af fine elementer i forestillingen.
Farvesprudlende univers
Susanne Storms humørsprudlende mor er et livsstykke af god energi. Ragnhild Kaarsgaards bedstemor er lattervækkende skøn med sit kanon-stunt og Troels Ullerup Kortegaards charmerende og søde linedanser Elvis er en fornøjelse at følge – de er vitterligt en skøn og sjov cirkusfamilie.
Marianne Nilssons sansemættede og farvesprudlende scenografi med kostumer, der tydeligt tegner personerne, skaber et flot og fængende univers. Her er Familien Finn iklædt identisk grå-brunt tøj, mens Saragossa’erne kontrastrigt stråler i farver, gøgl og kanonkonge-kedeldragt. Det er en helstøbt verden, der sammen med lys og LED-bagskærmens farvemættede stemningsskift lader os opleve historien med sanserne. Det fungerer faktisk fremragende.
Så selvom historien stritter, er der en klar sammenhæng i scenografi og universet, som er en stor fornøjelse at se på.
Læs mere her.
