Del

Los Justos er et eksperiment i at vende isolation til en kollektiv og kreativ aktion, som bliver til en livetransmitteret, global online-teaterserie, der er inspireret af Alberts Camus’ De retfærdige.

Serien, der startede i fredags, er blevet udviklet digitalt gennem en distanceret proces, og den omfavner den tid, vi lever i, som er fyldt med usikkerhed og skrøbelighed.

Serien er formet af de overlappende og udbredte lockdowns, der bevæger sig, som en steppebrand, over hele kloden i år – en proces, hvor ni kunstnere fra ni forskellige lande har diskuteret de ideer og spørgsmål, der bliver stillet i Camus’ teaterstykke De retfærdige. Endvidere har de deltaget i “development sessions”, der udforskede de tekniske begrænsninger og kaotiske, uventede muligheder i den digitale verden.

los justos online teaterserie
Los Justos

Efter disse indledende møder inviterede Juan Ayala (Madrid) og Katrina Bugaj (New York) de syv resterende kunstnere til at deltage i de live online-episoder, som netop nu kan opleves.

Som forberedelse er kunstnerne blevet bedt om at være online på dagen på tidspunktet for forestillingerne, samt at læse en kort pre-show checklist. De fik besked på at have en tusch, et stykke papir og en smartphone, men de har ikke modtaget noget manuskript, og der har ikke været nogen prøver. Så akkurat som som publikum rundt om bag skærmene, ved de stort set intet om, hvad der skal ske.

Du finder Los Justos lige her.

Los Justos er produceret af Out of Balanz (Danmark), Annie Pui Ling Lok & Juan Ayala (Spain/UK), Limbik Theatre (UK), Patari Project (GR) og aejaa.com (DE/GR)