Del

“Da vi lukkede ned i foråret 2020, var vi midt i en spilleperiode og havde ikke prøver. Det var selvfølgelig svært og tungt at aflyse forestillinger, men vi skulle i det mindste ikke også tage stilling til, om det var forsvarligt at holde prøver,” forklarer teaterdirektør på Nørrebro Teater, Mette Wolf til ISCENE.

Hvordan forholder I jer til den nuværende, meget usikre situation, hvor I ikke ved, hvornår I kan åbne igen?

Det er en frusterende situation og på sin vis mere kompliceret end den første nedlukning. Vi må jo faktisk gerne gå på arbejde, men samtidig opfordres vi kraftigt til at lade være og begrænse al samvær på linje med resten af samfundet.

Da vi lukkede ned i foråret 2020, var vi midt i en spilleperiode og havde ikke prøver. Det var selvfølgelig svært og tungt at aflyse forestillinger, men vi skulle i det mindste ikke også tage stilling til, om det var forsvarligt at holde prøver.

Denne dobbelte udmelding – fortsæt prøverne men begræns al samvær – tror jeg skyldes et ønske om, at samfundet skal have kunst og kultur at vende tilbage til, så snart det er forsvarligt. Det er på mange måder en god tanke. Den kolliderer bare med, at teater ikke er en almindelig butik, hvor vi fra det ene øjeblik kan skrue op for varmen, tænde for lyset og byde folk ind. Hvis vi tager flere ugers prøve- og produktionsarbejde ud af ligningen nu, har det konsekvenser for det endelige produkt.

Gennemfører I prøver på planlagte forestillinger eller er der helt lukket hos jer?

Vi har haft prøver på Zoom siden 9. december og fortsætter med det et stykke tid endnu, i hvert fald indtil næste eventuelle forlængelse af restriktionerne. De medarbejdere, der ikke direkte har med forestillingen at gøre, er sendt helt eller delvist hjem, fordi vi vurderer, at det er det mest ansvarlige. Det sætter os dog netop i en situation, hvor vi udviser samfundssind men også mister en hulens masse tid, der gør den kommende tid meget uvis.

Kan man overhovedet gennemføre prøver med de nuværende afstandskrav på to meter?

Det kan man, hvis det er et dogme fra starten og den kunstneriske idé er født med det som forudsætning. Vores repertoire i år blev planlagt og udviklet i en verden før corona og under helt alt andre forudsætninger. Så det er umiddelbart svært at se en forestilling for sig, der fx har fysiske optrin, slapstick, sang og stunt som kunstnerisk greb, gennemført med min. 2 meters afstand.

Det tager under alle omstændigheder tid at opfinde, og den tid begrænses i takt med restriktionerne. Dertil kommer, at vi ikke bare kan rykke en forestilling til senere på sæsonen. Det kunstneriske hold er engageret andre steder efter deres kontrakt hos os, og det vil også gå ud over de produktioner, der er planlagt på den anden side.

nørrebro teater stalins død
Stalins død, Nørrebro Teater. Foto: Büro Jantzen

Er det muligt at lave teater nu uden alle restriktionerne påvirker kunsten for drastisk?

Corona-tiden har bevist, at der ikke er noget loft for kunstneriske ideer og kreative løsninger. Den egentlige begrænsning er økonomien. For har man planlagt en produktion, der skal sælge x-antal billetter for at løbe rundt, og man så på grund af restriktioner ikke kan sælge det antal, så får man underskud.

Hjælpepakkerne er bestemt en hjælp, men på den lange bane vil den manglende indtægt, som vi jo ikke kompenseres for, kunne have store konsekvenser for teaterlivet. For et teater som Nørrebro Teater, hvor kravet til egenindtægten er meget høj, er det en alvorlig situation.

Hvordan forbereder I jer til en sæson, som er så usikker?

Den sæson, vi er i nu, var sat i salg og planlagt inden corona. Derfor er det begrænset, hvad vi kan gøre i indeværende sæson udover at aflyse forestillinger og lægge produktioner ned. Udgifterne har vi i store træk lige meget hvad.

I forhold til næste sæson er vi forsigtige, tænker os godt om og budgetterer med lav indtjening. Men jo færre penge du regner med at tjene, jo færre penge kan du bruge. Derfor frygter jeg, at vi ser ind i nogle teaterår med færre skuespilleransættelser, ekstremt slankede produktionsomkostninger og færre kunstneriske satsninger i den store skala. Det vil blive afgørende, hvor mange penge teatrene har stående som egenkapital.

Ser I på alternative muligheder til de planlagte forestillinger som fx digitale løsninger?

Jeg har stor respekt for de teatre, som har kastet sig ud i at skabe nye digitale formater, men har ikke som sådan planer om, at Nørrebro Teater skal det af den simple grund, at jeg ikke endnu har fået en genial ide til, hvordan en digital løsning vil kunne skabe samme indtægtsgrundlag som en teaterforestilling.

Men jeg er helt med på, at vi af idealistiske grunde og i et forsøg på at holde liv i et teaterliv, der lige nu er sat på udskiftningsbænken, skal afsøge alle de muligheder, der er – og at digitale løsninger kan være et godt supplement.

Til gengæld synes jeg, det er inspirerende at finde ud af, hvordan vi kan bruge de digitale mødeplatforme til at udvikle teaterforestillinger. Vi ser det lige nu på Stalins Død, hvor skuespillerne sidder i hver deres stue og spiller forestillingen.

Vi oplever også, hvordan vores projekt Sammen hver for sig har digitale fortællerværksteder, hvor mennesker på tværs af landet deler deres coronahistorier og -tanker med os, og som vi så bruger til udviklingen af manuskriptet. Det kan jeg sagtens se for mig, at vi kommer til at benytte os meget mere af.

ISCENE tager løbende pulsen på, hvad der sker i det danske teaterlandskab, og hvordan man kommer bedst muligt igennem den landsdækkende nedlukning. Kontakt os endelig, hvis du har relevante input om emnet.