Del

Aarhus Teater er den ene premiere efter den anden blevet udskudt. Og Aarhus-premieren på dansekoncerten Vita Danica med Pernille Rosendahl er helt opgivet, fortæller teaterdirektør Trine Holm Thomsen til ISCENE.

Hvordan forholder I jer til den nuværende, meget usikre situation, hvor I ikke ved, hvornår I kan åbne igen?

Vi arbejder hele tiden efter det, vi ved, og ikke så meget efter det, vi tror. Dvs. at vi lige nu ved, at vi skal have forestillinger lukket ned for publikum til og med den 7. februar, og så håber vi på at spille herefter. Det giver naturligvis meget ekstra arbejde, da vi opererer med forskellige hypotetiske scenarier, men vi ville jo nødigt stå i en situation som statsstøttet teater, at vi ikke er klar, når vi så får lov til at spille igen. 

Der ligger også en stor udfordring i at forsøge at motivere teatrets ansatte, for det er unægteligt ikke det mest inspirerende at arbejde på forestillinger, man ikke ved eller måske ikke tror bliver vist frem. Samtidig er der jo også en smitterisiko forbundet med arbejdet, som vi også skal forsøge at håndtere, så godt vi kan.

Gennemfører I prøver på planlagte forestillinger eller er der helt lukket hos jer?

Nej, vi prøver på forestillingerne, som skal have premiere her i foråret. Vi skulle have haft premiere på Vita Danica, en dansekoncert, den 8. januar og har måttet se i øjnene, at det ikke bliver muligt at spille den på Aarhus Teater. Vi håber så i stedet, at den kan få premiere 11. februar i Musikteatret Holstebro, hvor vores samarbejdspartner Black Box Dance Company spiller. Men forestillingen er færdiglavet, og vi kan måske sætte den op senere.

Vi prøver også på Nanna Cecilie Bangs The Supreme Gentleman, som skulle have haft premiere den 22. januar – den er nu udskudt til 12. februar – og på Kong Lear med planlagt premiere 11. februar. Endelig har vi begyndt prøver på Christina Hagens nye stykke You´ve come a long way, Baby med planlagt premiere 25. februar.

Vi er helt klar over, at håbet om at kunne komme til at spille i nær fremtid lever på et spinkelt grundlag, men vi planlægger efter at være klar, hvis restriktionerne ophæves.

The Supreme Gentleman, Aarhus Teater.
The Supreme Gentleman, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Kan man overhovedet gennemføre prøver med de nuværende afstandskrav på to meter?

Nej, det kan man ikke, og slet ikke jo tættere vi kommer på en premiere. I begyndelsen af prøveforløbet kan vi antyde nærhed, kys, kram osv. til en vis grad. Men det er klart, at skuespillerne ikke kan spille med to meters afstand konstant, og de skal jo også påklædes og sminkes osv.

Det er naturligvis problematisk, så vi gør hvad vi kan i forhold til tests, hygiejne og afstand, når det overhovedet er muligt. Og så går vi med mundbind på teatret, når vi ikke er i vores egne afdelinger.

Er det muligt at lave teater nu uden at alle restriktionerne påvirker kunsten for drastisk?

Nej, Corona censurerer helt klart vores forestillinger kunstnerisk. Vi kan ikke have fx publikumsnærhed/interaktion, og publikum kan ikke sidde på forskellige måder i forhold til forestillingen – publikum skal kigge i én retning.

Det sætter naturligvis mange kunstneriske og udviklingsmæssige begrænsninger. Men vores kunstnere i huset har med et beundringsværdigt engagement heldigvis taget udfordringen op med stor opfindsomhed. Så jeg synes på trods af Corona, at vi alligevel kan præsentere nogle meget flotte forestillinger, som jeg kan stå helt inde for.

Hvordan forbereder I jer til en sæson, som er så usikker?

I forhold til næste sæson arbejder vi med flere scenarier, fx i forhold til scenografi og publikumsinvolvering. Vi håber, at vi er tilbage ved normalen efter sommer, det planlægger vi efter, men vi ved det jo ikke.

Ser I på alternative muligheder til de planlagte forestillinger som fx digitale løsninger?

Ja, vi taler meget om forskellige digitale løsninger, og vi kommer muligvis også til at præsentere nogle, ligesom vi gjorde i foråret. Men jeg må indrømme, at jeg aldrig synes, det kommer på niveau med den oplevelse, det er at sidde i teatret eller hvortil forestillingen nu er tænkt.

Man kan efter min mening ikke mærke det nærvær og den oprindelig intention, der var med værket, i de digitale løsninger. I hvert fald skal man tænke det digitale format og det muligheder og begrænsninger ind, når man ønsker at streame en forestilling.

ISCENE tager løbende pulsen på, hvad der sker i det danske teaterlandskab, og hvordan man kommer bedst muligt igennem den landsdækkende nedlukning. Kontakt os endelig, hvis du har relevante input om emnet.