“Spørg unge om de unge,” lyder det i et debatindlæg på ISCENE skrevet af tre bestyrelsesmedlemmer fra Danmarks største vækstlagsforening, Teaterhuset.
Kommentaren er skrevet som en reaktion på debatten, der rasede i kølvandet på Jon Stephensens interview i Politiken, og peger på en strukturel skævvridning, hvor de unge ikke oplever at blive hørt – selv det er dem, det handler om. De siger selv:
“Interviewet med Jon Stephensen og den efterfølgende debat har været mudret og demotiverende læsning for os, som unge. Den har været et kulturelt og strukturelt kedeligt symbol på, hvad der egentlig er problematisk ved ungeområdet i dansk teater: At man uhyre sjældent lader unge komme til orde og fylde i forhold til magtstrukturer, forvaltning og behov”.
Hvad vil de unge selv?
Nu står det jo de unge fuldstændig frit for at skrive en kommentar til et Facebook-opslag eller på andre sociale medier, som størstedelen af debattens aktører gjorde, men når det er sagt, er der noget om snakken. Ser man på det kommentarspor, som fulgte artiklen på de sociale medier, var det primært den midaldrende og veletablerede del af branchen, som førte ordet og efterfølgende fik taletid i de landsdækkende medier. Selvom der er stor opbakning til at skabe scenekunst for og til de unge, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at ingen spurgte de unge selv.
Men hvad vil de unge så selv? Og hvad synes de om scenekunst i det hele taget?
Da Teater Zebu i efteråret afholdt deres FUT – Festivalen For Unge, spurgte de i samme ombæring de unge, hvordan de selv oplever, taler om og forholder sig til teatret. Aldersgruppe var fra 13 – 20 år og resultatet af undersøgelsen offentliggøres i foråret. De første analyser viser, at de unge vil mødes ligeværdigt, inddrages i forestillingerne og være i dialog med de voksne scenekunstnere om de emner, som forestillingerne bearbejder. De svarer også, at det er lige meget, om det er ungdoms- eller voksenteater, de ser, så længe de bliver ramt, bevæget og revet med af det scenekunstneriske udtryk. En udsagn, der bekræftes af salgstal fra teatrene. Fx blev over en tredjedel af billetterne til Erasmus Montanus på Aarhus Teater i 2017 solgt til unge.
Teaterhuset med vigtigt indspark
Giver man ordet til de unge fra Teaterhuset, så lyder det: ”…vi unge er en lige så mangfoldig gruppe som resten af befolkningen, og at tro, at vi alle ønsker at se teater, som kun er for, til, med, af, om og med unge, er en fejlslutning. De gamle klassikere kan tale lige så meget til en 16-årig som til en 79-årig, præcis som nyskrevne stykker kan.”
Så lad os nu lytte og vise tillid til ungdommen. Vi ældre ved ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for de unge. Selvom en ophedet debat kan være god til at starte nye samtaler, er den ikke gangbar til at udvikle nye tiltag i længden. Teaterhusets aktører siger selv:
”Lad os få en ordentlig vidensbaseret og ydmyg debat om vilkårene og kulturen for såkaldt ”ungt” teater, i stedet for en overfladisk fremhævelse af det ene initiativ efter det andet, som er målrettet unge.”
En debat og et initiativ vi på ISCENE gerne vil støtte op om og være platform for.
Læs Teaterhusets indspark her.
