Populært lige nu

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på KLAP Festival i Esbjerg

KLAP - Teaterfestival for små og store, der før hed Aprilfestival, afholdes i år i Esbjerg. Festivalen afvikles 14.-21. april. Årets program byder på...

De glemte kroppe i moderne dans

Foreningen for integreret moderne dans har 10-års-jubilæum og inviterer i den anledning til Festivalen PÅ TVÆRS den 12.-14. april. Kunstnerisk leder Janne Weidinger Kristensen...

★★★★★☆ Aarhus Revyen 2024 – ung, blæret musikalsk revy har karakter

Aarhus Revyen, Hermans, Tivoli Friheden
Annoncespot_imgspot_img

Direktør for Dansk Teater om genåbning: “Man plejer ikke at spille i sommerferien, men plejer er død”

“Vi vidste godt, vi ikke var først i køen til at åbne, men vi er glade for, at vi har fået plan”, udtaler Peter Mark Lundberg, direktør for Dansk Teater, i dette interview med ISCENE.

Ifølge den nye genåbningsplan, som regeringen præsenterede sent mandag aften, vil landet være helt åbent igen, når alle danskere, der er over 50 år, har fået tilbudt en vaccine. Indtil da åbnes landet i etaper. Og for de danske teatre betyder det, at de nu har fået en konkret dato, hvor de må åbne igen – nemlig den 6. maj.

Men hvordan ser brancheforeningen Dansk Teater på denne plan? Det har ISCENE spurgt direktør Peter Mark Lundberg om.

En chance for at afprøve nyt

“Det gode er helt sikkert, at vi nu har fået en dato, så vi kan planlægge fremad. Vi har i fredags med ihærdig indsats sikret hjælpepakker, så teatrene rent faktisk har økonomi til at åbne. Nu er rammerne altså på plads. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvor mange publikummer, vi åbne for. Det er jo afgørende for, om genåbningsplanen er god eller dårlig for teatrene. Der har kæmpestor betydning, hvor mange publikummer, der må være i salen”.

“Vi vidste godt, vi ikke var først i køen til at åbne, men vi er glade for, at vi har fået plan. Jeg havde dog håbet, at vi også fik en afklaring på de større udendørs forestillinger, hvor man spiller for mere end 500 publikummer som fx Det Kongelige Teaters forestilling i Ulvedalene. Dem mangler vi stadig afklaring på,” siger Peter Mark Lundberg og tilføjer:

“Jeg er spændt på, hvor mange teatre, der griber muligheden for at planlægge noget i en tid på året, hvor man normalt ikke spiller så meget teater. Jeg tror personligt, der kommer et kæmpe marked af danskere, der gerne vil ud og opleve kultur. Og med hjælpepakkerne er der mulighed for, at branchen kan afprøve noget nyt i år.”

Flere penge til kultur efter genåbning

I den nye politiske aftale er aktivitetspuljen til kulturaktiviteter forlænget frem til august. Det betyder, at teatrene kan søge om støttemidler til produktioner også i sommerperioden, hvor teatrene ellers normalt er lukkede. 

“Man plejer ikke at spille i sommerferien, men måske er det i år, vi skal sige, at plejer er død. Der plejer jo heller ikke være en pandemi i verden,” konstaterer Peter Mark Lundberg og kommer med et opråb til branchen: 

“Der skal forhandles en ny sommerferiepakke på plads. Og de sidste indefrosne feriepenge kan snart udbetales. Så fra nu og over sommeren vil der være en kombination af, at der er mange penge afsat til kultur og en masse danskere, som gerne vil opleve den. Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring til branchen om at gøre noget nyt. Jeg har selvfølgelig fuld respekt for, hvis man ikke har ressourcerne til at stable noget på benene, men min klare vurdering vil være, at der bliver stor efterspørgsel på kulturtilbud – og der er tilskud at få. Så det er måske i år, man skal afprøve noget, man ikke plejer. Eller alternativt give aktører fra det frie felt eller andre teatre mulighed for at benytte scenerne, hvis de alligevel står tomme hele sommeren.”

Klarere regler om børneteater

Men selvom det overordnet er positivt for teatrene, at der nu kommer mere konkrete planer, er der stadig er nogle uklare punkter, mener Peter Mark Lundberg.

“Vi havde håbet på mere tydelige regler for børneteatrene. De må gerne spille på skolerne allerede nu, men skolerne kan aflyse det, hvis de ønsker. Det bør ikke være op til den enkelte skole at beslutte, om det er forsvarligt at spille børneteater. Det er noget rod, at de rent faktisk godt må spille, men at det er upræcist, hvem der bestemmer, siger Peter Mark Lundberg og tilføjer:

“Det er også mange børneteatre, der med fordel kunne udbyde deres aktiviteter i sommerhalvåret for alle de børn, der kommer til at holde ferie her i landet. Måske kan de finde alternative spillesteder. Det handler om at turde tænke ud af boksen”. 

Tror på teaterfestivalerne

I det hele taget er Peter Mark Lundberg stor fortaler for, at de danske teatre forsøger at få mest muligt ud af situationen denne sommer. “Det er især interessant, hvis nu ikke musikfestivalerne får lov at spille til sommer. Det skal dog først afgøres i en ekspertgruppe. Men hvis der er en million mennesker, der plejer at gå på festivaler, så skal den million bruge deres tid og penge et andet sted – på anden kultur – hvis musikfestivalerne ikke kan gennemføres”.

I forhold til de danske teaterfestivaler er Peter Mark Lundberg ikke bekymret. “Som jeg læser planen, så kan festivalerne sagtens planlægge efter at gennemføre. Når vi nærmer os midten af maj og frem, står der i den politiske aftale, at man forventer, at landet er åbent, som vi kender det. Så fx. CPH Stage og ILT Festival burde som udgangspunkt kunne gennemføres. Der kan selvfølgelig komme udfordringer i forhold til de internationale forestillinger. Helt lavpraktisk om de må rejse eller ej,” siger Peter Mark Lundberg, der glæder sig over, at Aprilfestival i god tid sadlede om og rykkede årets festival til juni. 

“Mit personlige mål er, at vi kan lukke langt flere end de planlagte 500 gæster ind til Årets Reumert den 6. juni i Odense. Sidste år var vi kun godt 300 publikummer til uddelingen af Årets Reumert på Folketeatret. I år er der plads til 1700 publikummer i Odeon, så mit håb er, at vi kan lukke langt flere ind end sidste år. Hvis vaccineplanerne holder, tyder det også på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt,” afslutter Peter Mark Lundberg.

Seneste

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i...

Flere unge går i Det Kongelige Teater – interview med Kasper Holten

Den seneste årsrapport fra Det Kongelige Teater viser både...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde torsdag aften premiere på Bone Whispers og Urbane Saints på Aveny-T. Syv forskellige dansere hvirvler,...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på de skrå brædder, hvor han ikke længere skal have de store danseroller i musicals. Det...