Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

De danske teatre er klar til genåbning

De danske teatre har fået en dato for deres genåbning. Men hvad stiller de så op nu? Spiller de efter sæsonprogrammet, rykker de aflyste premierer eller vælger de – som direktøren for Dansk Teater opfordrer dem til – at spille teater i sommermånederne også, for at kompensere for de mange aflysninger. 

ISCENE har spurgt de to aarhusianske teatre Teatret Svalegangen og Aarhus Teater, hvordan de forholder sig til genåbningen og den resterende del af teatersæsonen.

Fuld skrue fra 6. maj

I maj måned går det igen løs med fysiske teaterpremierer, og på Aarhus Teater har de hele tre af slagsen klar umiddelbart efter genåbningen.

Charlie og chokoladefabrikken har planlagt premiere den 6. maj, samme dag, som hele teaterbranchen må åbne for publikum,” fortæller Morten Daugbjerg, kommunikationschef på Aarhus Teater. “Det er måske den største forestilling, vi nogensinde har lavet, når det kommer til teknik, special effects og kostumer og det vil være sjovt at åbne teatret med sådan et brag af en forestilling.”

Også på Teatret Svalegangen er de klar med forestillinger til genåbningen. “Vi spiller Ondskabens Ansigt som det allerførste fra den 6. maj, hvor vi har rykket premieren til,” fortæller Teatret Svalegangens direktør Per Smedegaard og tilføjer: “Derefter får vi en kort periode med En lille smule ubehag omkring Pinse. Og så glæder vi os meget over, at vi kan lave ILT Festival 2021 som planlagt.”

teatret svalegangen ondskabens ansigt danske teatre
Ondskabens ansigt, Teatret Svalegangen. Plakatfoto

Planlagte og udskudte premierer

Aarhus Teater har som alle andre danske teatre i foråret helt måtte aflyse en lang række færdigproducerede forestillinger. Men én af de aflyste premierer bliver nu taget op igen allerede i juni, nemlig danseforestillingen Vita Danica, som er produceret i samarbejde med Black Box Dance Company i Holstebro. 

”Det er ret usædvanligt, at det kan lade sig gøre allerede i indeværende sæson, fordi det er så svært at få så mange menneskers kalendere til at gå op i en højere enhed,” siger Morten Daugbjerg om forestillingen, der får ny premieredato 9. juni på Aarhus Teater.

Ligeledes rykker Aarhus Teater som Teatret Svalegangen en smule på nogle premieredatoer, så flere forestillinger spiller fra maj i stedet for de planlagte datoer i april. “A Clockwork Orange udskydes til 7. maj og vi undersøger muligheden for at forlænge spilleperioden, der skulle have sluttet 15. maj,” siger Morten Daugbjerg. 

aarhus teater morten daugbjerg danske teatre
Morten Daugbjerg, kommunikationschef, Aarhus Teater. Foto: Foto Carsten Nielsen

Men de øvrige forestillinger på Aarhus Teater som afgangsholdets forestilling 100 sange og den nyligt tilføjede Girls & Boys kommer til at spille som planlagt. Kun i forhold til teatrets samarbejde med IKEA om Udflugt-forestillingen Kærlighed efter lukketid er der stadig lidt usikkerhed. 

“Der er nogle eksterne faktorer ift hvad Ikea må, der spiller ind. Det er jo ikke helt klart, hvilke eventuelle restriktioner, der måtte være for at spille teater i et møbelhus,” forklarer Morten Daugbjerg. “Der afventer vi nogle flere udmeldinger fra kulturministeriet. Vi skal i hvert fald nok være klar, hvis vi nu får lov at spille”.

Teater i sommerperioden

Adspurgt om, hvorvidt de to aarhusianske teatre planlægger yderligere teateroplevelser i sommerferien – som Peter Mark Lundberg fra Dansk Teater foreslår i et interview med ISCENE – så er der enighed om, at det er lettere sagt end gjort.

“I forhold til sommerferien, så bruger vi alle vores medarbejderressourcer og vores budget i teaterhalvåret, for der er normalt ikke så mange, der går i teatret i juli måned,” svarer Per Smedegaard fra Teatret Svalegangen. Og desuden står teatrets sal på ingen måde tom, fortæller han: “Vi bruger juni og juli til forproduktion til den kommende sæson i salen. Vores Ny Sal har vi desuden ofte lånt ud til andre kompagnier hen over sommeren. Kompagnier, der ikke har deres egne lokaler benytter salen og producerer deres forestillinger der. Så vi har fuld gang i teatret hele året – også selvom der ikke er publikum.”

danske teatre genåbning svalegangen
Per Smedegaard, direktør for Teatret Svalegangen. Foto: Montgomery

“Jeg forstår tanken og ideen om, at teatret skal bruges i den periode, hvor der ikke sker noget,” understreger Per Smedegaard. “Men her sker faktisk noget, selvom det udadtil ser tomt ud. I år er allerede lidt anderledes, fordi vi starter op på produktionen af vores United Change-projekt til Festugen op allerede i juni. Vi giver den fuld skrald og forbereder næste sæson”.

På Aarhus Teater er de heller ikke afvisende overfor ideen om at leje teatrets sale ud. ”Vi har normalt lukket hele juli måned for at afvikle ferie, inden næste sæson begynder. Men vi er åbne for eventuelle henvendelser fra kolleger, der vil vise deres forestillinger på en af vores scener og så må vi se konkret på, hvad der konkret kan lade sig gøre”, afslutter Morten Daugbjerg.

Seneste

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere være priskategorier, som peger på køn i Årets Reumert-show. I stedet indføres to nye kategorier,...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...