Del

Ditte Menneskebarn

4. - 25. sep 2021

Østre Kapel på Vestre Kirkegård

Sydhavn Teater kaster sig modigt ud i en ekspressiv dramatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn. Det bliver til en sanselig og vedkommende forestilling, der med sin helt egen tunge taler lige ind i fortsat aktuelle lighedsagendaer.

At omsætte en 100 år gammel roman i fem bind til scenen kræver mod. Det mod har Teater Sydhavn, og teatret lykkes godt med at transformere Martin Andersen Nexøs epik med den ikke-så-dramatiske fortællekurve til et helt eget både sanseligt og erklæret politisk univers.

Jeg skulle godt nok lige vænne mig til spillestilen – som til start mest af alt minder om den, man finder hos de mest rustikke typer i gamle Morten Korch-film. Der dræves og grimasseres i et væk, men ganske elskelige er de jo også. Søren og Maren af den mangfoldige slægt Mand, forældre til den rå Sørine og bedsteforældre til den hjertensgode Ditte. Så jeg overgiver mig hurtigt – måske ikke så meget til Nexøs politiske stavepladehistorie, men til fortællingens univers, hvor jeg kan mærke fortællingen som andet end ord.

Ditte Menneskebarn
Ditte Menneskebarn på Sydhavn Teater. Foto Lars Grunwald.

Den ekspressive stil griber om hjertet

Alt foregår omkring en bunke af pjalter og laser midt i rummet. Over os hænger flere laser på lange tørresnore. Dem hejser Ditte ideligt op og ned, mens hun tager vasketøjet ned og hænger det op igen. Et af flere krystalklare billeder på det hårde sisyfosarbejde, fattige folk og særligt kvinder trællede med i Danmark omkring 1900, i andre steder af verden lige nu. Kvindernes rødskrubbede hænder taler samme sprog. Kroppene udnyttes til slid, og kroppene udnyttes til sex.

Ditte er undfanget ved voldtægt og voldtaget bliver hun også selv, inden hun rejser fra landet til København og slår sig igennem på forskellig vis. Altid udnyttet af nogen, men i Nexøs optik også en tragisk revolutionær skikkelse, idet hun insisterer på selvstændighed fremfor ægteskab.

Jeg græd som en pisket, da jeg som barn så den nok noget melodramatiske filmatisering. Den vægtede , som jeg erindrer det, Dittes barndom på landet. Sydhavn Teater skubber vægten mod hendes år i København. Det gør ikke fortællingen mindre tragisk, og den tyske instruktør Mareike Mikats ganske ekspressive stil formår også at gribe om hjertet. Vi mærker kroppenes tyngde, vi mærker rædslen og opgivelsen, de små spirer af håb og ømhed, vemodige sange og toner.

Ditte Menneskebarn
Ditte Menneskebarn på Sydhavn Teater. Foto Lars Grunwald.

Vi forlanger respekt for pjalterne

Laura Rasmussens scenografi understøtter i al sin lasethed netop denne kropslige oplevelse, der måske mere end mange ord formidler fornedrelsen og den uendelige træthed, der følger kampen for overlevelse. ”Vi forlanger respekt for pjalterne,” proklamerer kvinderne mod slutningen. Laserne får modspil af poetiske billedklip-film, hvor hjerter kan briste og bykort kan bløde.

Maria Carmen Lindegaard og teaterchef Mille Maria Dalsgaard selv inkarnerer alle roller og skiftes også lidt om dem. De supplerer hinanden fint med Lindegaards ro og fiffighed mod Dalsgaards mere elektriske energi. Det er en inspirerende iscenesættelse, der formår at binde en ekspressiv spillestil med et ganske socialrealistisk budskab.

”Nåede hun at blødgøre hjerter?,” lyder romanens og forestillingens ikoniske afsluttende spørgsmål til læseren/publikum. Det gjorde hun nok for 100 år siden, hvor klassekampen buldrede. I dag har vi igen brug for at høre lige præcis den historie. Det er godt set af Mille Maria Dalsgaard, der med et stærkt hold får leveret et godt bud på politisk teater af i dag helt i Sydhavn Teaters æstetiske ånd.

Forfatter: Martin Andersen Nexø. Tekstbearbejdelse til scenen: Mareike Mikat & Mille Maria Dalsgaard. Instruktør: Mareike Mikat. Scenograf: Laura Rasmussen. Lyd- og lysdesigner: Brian Larsen. Videodesigner: Malik Grosos. Produceret af Sydhavn Teater

Medvirkende: Mille Maria Dalsgaard & Maria Carmen Lindegaard.

Spiller på Østre Kapel på Vestre Kirkegård 4. - 25. september 2021.