Husets Teater bød op til kommunalpolitisk debat om scenekunstneriske visioner og Små storbyteatre-ordningen i København.
Kommunalvalgkampen er i gang og fire københavnske kandidater mødte op på Husets Teater til debat med fokus på Små storbyteatre-ordningen. Der stod en del blæst om ordningen, da den blev forhandlet sidste år (til ikrafttrædelse 1. januar 2021). Nogle fik mere, andre fik bevillingen beskåret, der blev protesteret og ekstra bevillinger blev forhandlet hjem.
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alternativet), Jonas Bjørn Jensen (Socialdemokraterne), Karina Vestergård Madsen (Enhedslisten) og Christopher Røhl (Radikale Venstre) var enige om, at aftalen trods alt var landet godt. Men også at man ikke kan regne med, at strategien med at gå efter ekstra bevillinger automatisk kan komme i brug næste gang, ordningen forhandles.
Er flere penge et mål i sig selv?
Bevillinger fyldte en del på mødet, hvor kulturpolitikerne fik iscenesat sig selv i samme båd som de fremmødte kunstnere og kulturarbejdere. Udfordringen med at forhandle flere penge til området blev således illustreret med tidligere kulturminister Joy Mogensens famøse bemærkning om kulturen som relevant emne under en pandemi. Kultur er ifølge de fremmødte politikere svær at sælge og kræver derfor dybere indsigt i området end andre sagsområder.
Det handler derfor ifølge Franciska Rosenkilde om at få talt kulturens forandringspotentiale op som en uundværlig del af det at flytte et samfund, i hendes tilfælde i en grønnere retning. Karina Vestergård Madsen plæderede for flere midler til at introducere scenekunst til børn, mens både Jonas Bjørn Jensen og Christoffer Røhl talte om geografisk spredning. Den første med adgang for de mange som fixpunkt, den sidste med fokus på at udvikle feltet kunstnerisk.
Opgør med dogmer i kulturpolitikken
Salen bød engageret ind på særligt to områder, som ikke er specifikt københavnske problematikker. Først blev der sagt klart fra overfor kulturpolitikernes brug af begrebet “ildsjæl” om de aktører, der løber nye initiativer i gang og i øvrigt holder dem kørende på meget små budgetter. Det er en gammel myte om kunstnere, men ingen ønsker at brænde op – eller have fire titler for at få livet og kunsten til at hænge sammen. Ordet “ildsjæl” vækker – uanset hvor anerkendende det er ment – netop de konnotationer og kandidaterne kunne jo overveje at finde andre ord for at være arbejdsom og ambitiøs som led i deres eget mål om at tale kulturpolitikken op.
Der har gennem en årrække blandt politikeren været en forventning om, at kunst i vidt omfang kan finansieres af fonde. At fonde ikke finansierer drift, kun projekter, fører til megen kreativ projektmageri. Kreativitet, som kunne være brugt på at arbejde med sin kerneopgave som lille storbyteater, som Husets Teaters administrative chef Agnete Krabbe pointerede. Sort/Hvids administrative chef Mette Bryndum supplerede: fondsmaterialer er øremærkede og erstatter ikke driftsmidler. Begge efterlyste ro og fokus til etablerede institutioner som de små storbyteatre.
Det handler fortsat om at prioritere
Panelet udtrykte stor forståelse for synspunktet, men flere var samtidig også ganske klare i spyttet om det faktum, at politik handler om at prioritere. Et er, at kultur er oppe mod børnehaver og ældrepleje, men direkte adspurgt om et kulturklippekort til unge, som Alternativet har foreslået, bemærkede Jonas Bjørn Jensen tørt, at det ville koste 20-25 mio. og dem vil han hellere putte ind i Små storbyteater-ordningen.
Der var også bred enighed i panelet om, at der er grænser for, hvor tyndt smørret skal smøres ud. Kommer der ikke flere bevillinger, men tværtimod flere initiativer, når ordningen skal forhandles næste gang, vil det betyde lukning for nogle, så andre kan få ro til arbejdet.
Moderator Anna Thygesen fremstod ikke som synderlig bekendt med vilkår for hverken kommunalpolitik eller kulturverdenen. Hun stak lidt til panelet, ramte sjældent plet, men tillagde flere gange panelisterne det modsatte synspunkt af, hvad de lige havde sagt. Det trak lidt ned på et ellers engageret valgmøde, hvor kandidaterne både kom langt ned i det lokale og op og strejfe de visioner, som de ud over pengeposerne måske skal fokusere mere på i fremtiden?
