London Toast Theatre er efter et års corona-pause tilbage i vanlig form med brandere, sej musikalitet, politiske oneliners og charmante kostumer. Denne gang forankret i 80’ernes pangfarvede gangstermiljø.
Billy Joels hit brager med det lille twist, at her bliver til me, ud over Glassalen mens årets cabaretcast i vanlig sikker stil svinger hofter og lokker i takt. Tell Me About It betyder noget i retning af ”Det sagde hun også i går”, om end det kan bruges uden lumre undertoner. Men det bliver så ikke lige i Crazy Christmas Cabaret, hvor bæltestedet altid er placeret lige så lavt som branderne flyver.
Av min arm
Skulle vi ikke selv fange 80’er-referencen i de neonfarvede campinghabitter, introducerer fru McKee og David Bateson årtiets ups and downs og får lige sat Danmarks datidige provinsialisme i perspektiv gennem tv-serierne Matador vs. Miami Vice. Av min arm, siger jeg bare. Den sidste nævnes ikke tilfældigt. Scenen er netop sat i Miami, hvor klanen Calzone har sat hinanden stævne med en blanding af private og professionelle gøremål. Søster skal giftes, aktiviteterne skal lovliggøres og fjender skal bekæmpes.
Men alt det er jo ikke så væsentligt, som kendere af julekabareten så udmærket ved. Historien er blot en fleksibel ramme for uhæmmet udfoldelse af rappe sangnumre, vittige dialoger, kendte og elskede karakterer og en del grinen af sig selv sammen med publikum. Der var – måske i kraft af en ny kapelmester – skruet lidt ned for den direkte publikumsinddragelse med koordinerede tilråb. Til gengæld løb en tilskuer med æren for en badass gangsterparodi, og vi fik andre snapse med en herlig stumfilmsekvens og farcegags som et speedbådshop i slowmotion.
Det er Hot Stuff
Calzonerne kæmper sig gennem flere sammenstød med de lokale banditter, hvor især Kevin Kiernan-Molloy folder sig ud som den homo-kælne psykopat, The Cuban. Som en kat smyger han sig i sit rosa dress tæt på byttet for så at rive hårdt. Bennet Thorpe og David Bateson kæmper som brødrene Calzone med at undgå de cubanske tilnærmelser, men slår også til som hhv. overfiffig detektiv Sonny Rocket – åh, Miami Vice, it means what it means – og den yngre udgave af de senere års glansrolle som Donny Dump. Dump flirter med McKees Lola, der huser dem alle i sin klub Funky Flamingo.
Her debuterer søster Calzone i skikkelse af Katrine Falkenberg som sanger med et sexosende mashup af Madonnas Virgin og Diana Ross Hot stuff, mens mama Calzone i Andrew Jeffers henrivende dameskikkelse huserer i sit hemmelige pizzeria. Gangsternes kvinder må ikke arbejde, men det gør de naturligvis. Enhver regel er til for at blive brudt. Søster bliver rask væk lovet væk til både Dump og andre midaldrende personager, men forelsker sig i (Boy) George, og får ham naturligvis efter alskens forviklinger, der også implicerer familiens italienske fortid og Georges mulige homoseksualitet.
SMS fra Mette
Også McKees elskelige Dr. Van Helsingør kommer i homoseksuel nærkontakt, da han kidnappes af The Cuban. Bent kan jo forveksles med det engelske bend. Inden da har han fodret Dump med soundbites og ideer, der kom til at bide os alle i halen i nutiden, om end han også forsøger at omskabe I am what I am til en hyldest til den danske velfærdsstat. Van Helsingør er i det hele taget særdeles aktiv i år, mens The Dame får en anelse mindre plads. Ja, hun får ikke engang et opkald fra dronningen, men må nøjes med en sms fra Mette Frederiksen (!).
Banker jævnføres med organiseret kriminalitet, Ternet Ninja kigger kort forbi og aerobictrinnene sparker højt, inden julen også sænker sig over Tivoli i det bragende leverede slutnummer All I Want for Xmas Is You. Crazy Christmas Cabaret er som altid for lang, men tempoet er højt, charmen ligeså og gensynsglæden ikke mindst, så vi mærker det næsten ikke, men går smilende ud i juleregnen.
