★★★★★☆ Tyvetyve – dystopisk iscenesættelse ser, hører og forstår unges følelser

I en postpandemisk verden, hvor alle lever isoleret fra hinanden, mærker tre unge mennesker pludselig betydningen af et fællesskab. Marc van der Velden har – med stor fornemmelse for den unge målgruppe – iscenesat Amalie Olsens tekst til Tyvetyve.

“Det hele er begyndt at blive lige meget,” siger Ludmilla Faber Striims Nor modløst. Hun ligger helt udsplattet henover en af de mange hvide figurer i scenografien med ansigtet mast ned mod gulvet. Hun er i selskab med Nanna Eide og Jens Kepny Kristensen, i rollerne som de lige så modløse Evy og Tym. Alle befinder de sig på ukendt grund og er i gang med at opdage verden på ny.

Året er 2189. Menneskene har udryddet naturen, og “pandemierne har udryddet de fleste mennesker”. De tilbageværende mennesker bor i lukkede kupler, der måske nok lader dem se på verden udenfor, men aldrig opleve den. På ensom vis befinder de sig desuden i hver deres kapsel uden fysisk kontakt til andre – lige indtil en af kuplerne en dag kollapser, og de tre unge mødes i en gammel kalkgrube.

Kalkgruben er i Amanda Baum Olesen og Rose Leahyss scenografi et mystisk sted med udefinerbare hvide figurer, der som koraler eller skeletter fra ukendte dyr hænger ned fra loftet. Stemningen af grotte understreges af Marcus Aurelius Hjelmborgs lyddesign, der veksler diskret mellem lyden af dryppende vand, skingre skrig fra en flagermus og elektroniske musikstykker.

Virkelige fortællinger fra 2020

Tyvetyve, der er skabt i et samarbejde mellem Teater Apropos, Syddjurs Egnsteater og Teaterhuset Filuren, bygger på unge menneskers dagbognotater, der er skrevet og indsamlet i perioden fra marts 2020 til marts 2021.

De unge har på forskellige vis sat ord på deres tanker og følelser under coronanedlukningen og -isolationen, og det et netop disse, der på vellykket vis er blevet inkorporeret i Amalie Olesens dystopiske fremtidsfortælling. Fortællingen er inspireret af de unges tekster, men dagbøgerne bruges også som en aktiv del af forestillingen, når de tre fra kuplen i den gamle kalkgrube finder sammenkrøllede sedler med dagbogsnotater fra 11. marts 2020, som de med undren læser højt.

“Vi er fanget herhjemme som dyr i bur,” står der på den ene seddel. “Jeg har masser af fritid, men ingenting at lave,” læser de på en anden. På en tredje står der, “man føler, man er havnet i et science-fiction-univers”. Og det er jo netop i et sådant univers, de tre befinder sig i.

Genkendelsen i centrum

Lighedstrækkene mellem den fremtidsverden, som Nor, Evy og Tym indtil nu har levet i og oplevelserne under coronaisolationen i 2020 er klar. Netop fordi fortællingen sætter forholdene på spidsen og tegner et mildest talt dystert billede af fremtiden, vækker de så meget desto mere genklang og genkendelse hos publikum.

Amalie Olesens fortælling har en fin dramatisk udvikling, hvor vi først præsenteres for kuppelrigernes æra, dernæst møder de tre unge og forstår deres indbyrdes forskelligheder, som fører til først en konflikt for til sidst at ende med en forening, der giver fornyet håb for fremtiden.

De tre skuespillere Ludmilla Faber Striim, Nanna Eide og Jens Kepny Kristensen leverer nærværende og troværdige præstationer i Marc van del Veldens instruktion, som får dem til at fremstå som virkelige, unge mennesker, som man har lyst til at lære bedre at kende – og måske selv være venner med.

Tyvetyve er en vellykket forestilling og et særdeles spændende projekt. Jeg nærer absolut ingen tvivl om, at forestillingens publikum på 13+ vil føle sig både set, hørt og forstået.

Læs alle coronadagbøgerne bag projektet her.