Populært lige nu

Åbningsreception af København Danser Studios: “Et rigtigt hjem til vores dansende familie”

København Danser Studios blev i torsdags indviet med en åbningsreception med bobler i cafeen, åbningstaler og oplæg på dansegulvet fra lejerne hos København Danser....

Udsultet scenekunst får et markant løft i finansloven, men er det nok til en reform?

Nyheden om finanslovsforliget, som giver knap 200 millioner kroner til en scenekunstreform over de næste fire år, skabte umiddelbart glæde og optimisme i stort...
Annonce

★★★★☆☆ Bohr – artistisk atomfysik i skarp fortælling om paradokser

Teater Glimt fortæller i 100-året for hans modtagelse af Nobelprisen Niels Bohrs historie gennem paradokser, gags og artisteri. Forestillingen stiller skarpt på videnskabens paradokser og vilde ideer i et visuelt dragende samspil mellem artister og scenografi.

Annonce

Først står de i silhuet foran det lysende udspændte lærred. Så kommer de mod os. Bristefærdige af fortællingen. Ordene snubler ud og blander sig. Hvem skal fortælle. Ham med mikrofonen naturligvis. Og så er vi i gang med historien om fysikeren Niels Bohr, der fik Nobelprisen for 100 år siden og hvis teorier spillede en væsentlig rolle for opfindelsen af atombomben.

Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner
Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner

Paradokserne kommer til live

Det er tungt stof, Glimt har kastet sig over. Det er svært at forstå atomfysikken, fyldt med paradokser som den er. Og som Bohr nok også var som karakter, skiftevis legesyg og dybt fokuseret. Det er da også netop i paradokserne og videnskabens vilde ideer, forestillingen tager afsæt. I teksten, der i enkelte passager kræver ret spidse ører, men i andre fiffigt spiller på modstillingerne, til vi bliver rundtossede.

Men især kommer paradokserne til live i samspillet mellem ordene og kroppene i et show, der med glimt i øjet tryller Bohrs karakteristiske pibe frem her, der og alle steder. Hvor tyngdeloven udfordres af balancekunst og af Elise Bjerkelund Reines overjordisk smidige krop, der både på jorden og i luften organisk former sig i stadigt mere overraskende positioner – måske dom forskeren undersøger og overraskes af sit stof.

Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner
Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner

Kvantespringets idé

Vi bringes med hast gennem fysikkens historie fra grækernes tid til Bohrs. Som krumtap i fortællingen ligger Bohs livslange kontrovers med kollegaen Albert Einstein. Kan kun det, der kan måles, være fysik? Einstein mente ja, Bohr nej. Forestillingen er (naturligvis) på Bohrs side. Den fortæller sin sandhed, for vi kommer aldrig til at forstå det hele.

Annonce

Et glimt af forståelse får vi dog i den mest magiske del af fysiktimen med Margherita Mischitellis tur med sit store Cyr hjul. Som hun drejer rundt og rundt og bliver et med hjulet, aner vi atomets bevægelse og kvantespringets idé med elektronernes uforudsigelige baneskift.

Senere i Bohrs liv indtræffer en privat tragedie, da hans søn dør i en bådulykke. Uendeligt smukt formidlet i Jakob Schnack Krogs krog selvkomponerede sang. Professionelt er atombomben en tragedie. Den visualiseres stærkt som en lysende, rund skønhed, hvor røgen først siver, så fosser fra, inden den langsomt imploderer og trækker alt liv med sig.

Annonce
Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner
Bohr, Glimt. Foto: Søren Meisner

God cocktail af fortælleelementer

Bohr bruger resten af livet på at arbejde for fred. Han troede ikke, at bomben skulle bruges til andet end at skræmme med. Eller gjorde han? Endnu et paradoks er det, når ambition og nysgerrighed spærrer for selvindsigt og politisk analyse. Fint aspekt at have med, selvom selve tekstsekvensen bliver noget for lang.

Bohr forener det tænksomme med det pudsigt sjove og helt spektakulære. Alle elementer, der kan genfindes i titelkarakterens liv og virke. Det er som sagt lidt rigelig tekst, men det dramaturgiske fokus på paradokser er skarpt, og samspillet mellem scenografi, dialog, gags og artistiske numre en godt tænkt og ikke mindst udført cocktail af fortælleelementer, det både kalder på smilet, suget i maven og refleksionen over et helt særligt liv.

Se forestillingstrailer her.

Iscenesættelse: Lars Lindegaard Gregersen. Dramaturg og co-iscenesættelse: Jesper Pedersen. Komponist: Camilla Bang. Lysdesign: Michael Breiner. Videodesign: Søren Knud.

Medvirkende: Mo Chara, Elise Bjerkelund Reine, Margherita Mischitelli og Jakob Schnack Krog.

Spiller på Teater ZeBU 26. marts – 2. april 2022.

Seneste

Kunsten er at skabe møder mellem mennesker

Teaterseminar 2025

Open Call – Horsens Teaterfestivals dramaturgiat

8. december 2025 kl. 12

Instruktør og teaterleder Kaspar Rostrup er død

En teaterkæmpe er gået bort. Teaterinstruktør, filminstruktør og teaterleder...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Kunsten er at skabe møder mellem mennesker

Teaterseminar 2025

Open Call – Horsens Teaterfestivals dramaturgiat

8. december 2025 kl. 12

Instruktør og teaterleder Kaspar Rostrup er død

En teaterkæmpe er gået bort. Teaterinstruktør, filminstruktør og teaterleder...

Sisters Academy modtager ærespris

Sisters Hope
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Open Call – Horsens Teaterfestivals dramaturgiat

8. december 2025 kl. 12

Instruktør og teaterleder Kaspar Rostrup er død

En teaterkæmpe er gået bort. Teaterinstruktør, filminstruktør og teaterleder Kaspar Rostrup sov stille ind i går aftes, 10. november, efter længere tids sygdom. I...