Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Out of Balanz hylder sygeplejersker og sætter fokus på arbejdspres i den offentlige sektor

Hr. X er navnet på Out of Balanz’ nye forestilling med tekst af Harald Voetmann og musik af Bebe Risenfors. Forestillingen handler om den forjagede sundhedsplejer og de ansigtsløse patienter, som bare er navne, der skal krydses af på en liste.

I Hr. X inviterer Out of Balanz publikum med på en sort humoristisk og musikalsk rejse, der fører os ind i et univers fuld af mørk poetisk skønhed og brutal humor.

Forestillingen er inspireret af samtaler med sygeplejersker og baseret på en sand historie om en sygeplejerske i hjemmeplejen, som kompagniet har interviewet. Sygeplejersken vil være anonym, men har delt sine erfaringer fra en travl hverdag fyldt med flere patienter end der er tid til at tilse, stress og udbrændthed.

Alle navne er ændret. Nogle karakterer er sammensatte eller fortolkede versioner fra interviewmaterialet. Nogle scenarier er fortættet, konsolideret og dramatiseret.

En hyldest til sygeplejerskerne

Katrina Bugaj og Troels Hagen Findsen, der står bag forestillingen Hr. X, fortæller:

”Med denne forestilling vil vi hylde de sygeplejersker, der påtager sig det vigtige arbejde med at passe alle de mennesker i samfundet, der er syge i hjemmet, og som har brug for hjælp – også når de er presset ud over deres grænser.

Vi ønsker at give dem en stemme på scenen og sætte fokus på det arbejde, de laver og deres arbejdsvilkår. Det er også en uset verden af mennesker i lejligheder, der bliver passet af folk, de ikke kender, men som hjælper dem. Det fik os også til at tænke på, når vi bliver ældre og muligvis får brug for pleje. Hvem vil være der til at tage sig af os – hvis vi som samfund bliver ved med at skære ned på de nødvendige midler og støtte til dem, der udfører dette arbejde, så de brænder ud?”

Stress og omsorgstræthed

Med Hr. X, sætter Out of Balanz fokus på stress og omsorg. I næsten 100 år har politikere verden over, set på de nordiske lande som modelnationer. Danmark er i flere omgange blevet udnævnt til at være verdens lykkeligste land, men er grebet om lykken, ved at glide ud af vores hænder? Og hvad sker der med et samfund, når systemet spænder ben for dem, der ønsker at drage omsorg for andre?

”Vi vil gerne give publikum et indblik i, hvad arbejdet som sygeplejerske kan indebære. Vi vil have dem til at grine. Vi ønsker, at de skal reflektere, tænke over og overveje, hvem der vil være der til at tage sig af dem og deres aldrende familie og venner, hvis vi som samfund ikke sørger for at støtte de ansatte i sundhedsvæsenet og deres arbejdsvilkår?,” fortæller Katrina Bugaj og Troels Hagen Findsen og fortsætter:

“Vores interesse for emnet skyldes, at vi kender mange mennesker, der er sygeplejersker, og som er gået ned med stress. Vi blev nysgerrige på deres historier om de ting, de møder i hverdagen på deres arbejde. Der er så mange historier af denne type derude, og vi mener, det er vigtigt at belyse den slags historier i scenekunsten.”

Hr. X af Out of Balanz har premiere på Teater FÅR302 i København den 21. maj og kan ses frem til 4. juni. Se mere her.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...