Populært lige nu

Dansk Samtidscirkus stifter ny brancheforening

Den nystiftede brancheforening Dansk Samtidscirkus vil blandt andet arbejde for ligestilling af cirkus som scenekunstform og udbrede kendskabet til de nyere cirkusgenrer.  Cirkus har været...

Open call til Dramatiker Væksthus

Ansøgningsfrist 1. juli 2023

Esther Lee Wilkinson bliver huskoreograf på Odense Teater

Koreograf Esther Lee Wilkinson tiltræder i de kommende to sæsoner i en nyoprettet stilling som huskoreograf på Odense Teater. Odense Teater, ønsker et større fokus...
Annoncespot_imgspot_img

Dramatikkens Festival sætter tiltrængt fokus på faget

Dramatikkens Festival på Vendsyssel Teater sluttede i lørdags. Festivalen var et samarbejde mellem Vendsyssel Teater og Dramatikkens Hus i København og Pelle Koppel, forlagsredaktør og direktør for Teater V, var med som oplægsholder. ISCENE spurgte, hvordan festivalen var forløbet og hvilke tiltag, der er gode at arbejde videre med.

Den nye Dramatikkens Festival på Vedsyssel Teater satte fokus på ny dramatik med fire dages fordybelse i det skrevne ord. Festivalen var målrettet både branche og interesserede borgere og bød på et alsidigt program. 

Publikum kunne prøve kræfter med replikskrivning i Skrivelaboratoriet i teatrets foyer, hvor der også var mulighed for at læse manuskripter fra det 21. århundrede i Replikbiblioteket. Man kunne lytte til fire dramatikere, der læste op fra deres værker og fortalte om deres arbejde under programtitlen Drink og dramatik. Der var mulighed for at få indblik i Dramatik på skoleskemaet, som tilbød lærere og lærerstuderende inspiration og værktøjer til at inddrage dramatik i undervisningen. I Dramatikkens skatkiste åbnede de to forlagsredaktører Joan Rang Christensen fra Deux Ex Machine og Pelle Koppel fra Koppelwrite for samtalen om de danske dramaforlag og fortalte om deres visioner.  

Dramatikkens Festival
Dramatikkens Festival i Vendsyssel. Foto: Vendsyssel Teater.

Hvad er dansk dramatik?

Det var første gang, festivalen løb af stablen. Pelle Koppel deltog selv i to af dagene og fortæller:

”Festivalen satte først og fremmest et tiltrængt fokus på faget og dét at skrive ny dansk dramatik. Det er et felt, vi skal huske at prioritere, for hele grundlaget for det, vi laver, er at få skabt vedkommende og væsentlige nye fortællinger, som kan sikre, at scenekunsten vedbliver med at være relevant for samtiden. Festivalen gav et godt rum til at få snakket om, hvor dramatikken bevæger sig hen og hvilke tiltag, der kan sikre et endnu bedre fundament for dramatikken fremadrettet”.

På festivalen diskuterede man også, hvad ny dansk dramatik er. Er det fx kun nyskrevne værker eller kan det også være dramatiseringer af bøger eller film? Kan det være devising? Ja, hvor går grænserne for definitionen af dansk dramatik egentlig? Der blev ikke skabt en fast ramme på festivalen, hvilket måske heller ikke er så afgørende, som Pelle Koppel pointerer: ”Det vigtigste er, at der bliver arbejdet med ny dramatik og udviklet på det. Det er så vigtigt at få snakket mere sammen på tværs af branchen om, hvordan vi kan støtte en udvikling”.

Dramatikkens Festival vendsyssel teater
Dramatikkens Festival i Vendsyssel. Foto: Vendsyssel Teater.

Hvem afholdes festivalen for?

Pelle Koppel oplevede et rigtig fint fremmøde til festivalens mange arrangementer de dage, han var med, og på spørgsmålet om, hvad man skal tænke over, hvis man vil lave en opfølgende festival, svarer han: 

”Man skal have blik for, hvem man laver festivalen for! Hvis det udelukkende er for branchen, er fire dage nok i overkanten, hvis folk skal kunne deltage. Hvis det handler om, at man vil have flest mulige deltagere fra feltet, ville det nok give mere mening at lave festivalen der, hvor flest muligt fra feltet er. Omvendt skabes der mere fokus, når man tager væk fra de store byer. Man kunne måske overveje, når man laver det i Nordjylland, om der fx kan være en digital mulighed for at være med, så flere folk rundt i landet på den måde kan få mulighed for at deltage.

Dramatikkens Festival i Vendsyssel. Foto: Vendsyssel Teater.
Dramatikkens Festival i Vendsyssel. Foto: Vendsyssel Teater.

Vi skal støtte op om bedre rammer

Der blev debatteret en del på festivalen, men blev der også konkluderet noget? 

”Vi skal blive ved med at støtte op om bedre rammer for dramatikken og se på, om vi kan skabe nye strukturer, som styrker feltet bedre. Det kunne være spændende at få skabt et felt, hvor det ikke kun er teatrene, der er driverne, men hvor de tekster, som dramatikerne selv helst ville skrive og udvikle på, bar en stor del af udviklingen. Vi skal altså få skabt plads til, at dramatikerne i langt højere grad selv kan satse, eksperimentere og afprøve deres værker, før de pinedød skal på scenen”, svarer Pelle Koppel og fortsætter: 

“Hvis vi gerne vil skabe endnu mere relevante nye fortællinger og gerne lidt større fortællinger, så skal vi turde satse og investere flere midler i dette. Det at skrive ny dramatik til mere end fire skuespillere er en stor og udfordrende opgave. De store fortællinger er et håndværk helt for sig selv. Dem skal der også være tid, økonomi og plads til, at man kan øve sig på. Det skal der skabes et bedre rum for. Det ville jo være fantastisk, hvis vi også med tiden kunne skabe nogle nye danske dramatiske klassikere med udgangspunkt i vores egen samtid og fremtid”, afrunder Pelle Koppel 

Se hele festivalprogrammet her.

Seneste

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Tårnby Park Performance Festival 2023 – med kunsten som vejviser

Siden den første festival i 2021 har Tårnby Park...

Aveny-T er sikret økonomisk endnu et år

Aveny-T tildeles 3,5 millioner kroner af de 320 millioner...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer er chefredaktør af ISCENE.dk og tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

★★★★☆☆ Til de lyse morgener – på bittersød udflugt med festens rus og melankoliens tomhed

Til de lyse morgener føles som lige dele teater og polterabend. Som en del af konceptet Udflugten tager Aarhus Teater publikum med på en...

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først fylder Passage mini festivalen lystgården Flynderupgård ved Espergærde og derefter byder Teater ZeBU og Børnekulturhus...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM Aarhus 2023 var temaet for denne uges morgenbriefing hos Performing Arts Platform forholdet mellem Danmark,...