★★★★★☆ Jægerspris Revyen 2022 – topcharmerende late bloomer i revysæsonen 

Jægerspris Revyen 2022 viser med perlende overskud, at der godt kan være højt til loftet og let til latteren i en lillebitte revy, når blot man bruger sine virkemidler med lige dele præcision og frækhed. 

Det lille teater i Jægerspris lægger hus til den lokale revy, der igen har allestedsnærværende Lukas Birch som drivkraft. Han har samlet et fremragende hold på og bag scenen, der får denne lillebitte revy til at lyse op som en late bloomer i sæsonen. 

Du er så skidedårlig til at spille pik

Lukas Birch står selv på scenen med Anne Karin Broberg. Replikken ”sponsoreret af Ældresagen og Red Barnet” er således lige til højrebenet. De to leger med generationsforventninger i nummeret, hvor Lukas tror, han skal på Tinderdate, men i stedet udsættes for et intimt tredjegradsforhør af datens mor, der i øvrigt selv lever sin seksuelle fantasier ud og holder af at tale om det. 

De to klæder hinanden henrivende i den fjollede sketch om at omgås en løgnedetektor eller om at være dårlig til at spille pik i et debatprogram – gæt selv kostumet. Det er plat, men det virker, når man leverer på duoens niveau. Særligt fine er de dog i de gennemgående, helt enkle video-mellemlæg, hvor de afhandler alverdens esoteriske og dagligdags emner i deadpan-oneliners. Sådan løser man kostumeskift i lille trup i sikker stil. 

Tungebrækker og erotiske eventyr

Lukas Birch konfronterer en anmelders dom over hans sangstemme direkte og bryder derefter løbende ud i sang i lejer, hvor han kan være med. Han virker i den grad til at være hjemme i sit eget skind i dette format. Det emmer af godt værtskab og vi tager gerne et begrænset stemmeregister med, når det forløses i årets bedste schlagernummer om farmødre, der smugler, og visesang om skattegæld. For slet ikke at nævne den tungebrækkende kasket-stakit-stativ- variation. Lige i skabet med blink i øjet og tungen i kinden. 

Anne Karin Broberg lyser tilsvarende af spilleglæde, hvad enten hun uddeler nakkeskud til dem, der siger ”åbne op”, læser erotiske eventyr illustreret af vejskilte, eller giver sin Kandisfan med piskesmæld en tur mere i manegen. Helt eminent er hun som den forsmåede, overrislede hustru, der holder talen fra Helvede til sin eksmand og hans udkårne (barne)brud, og hun rammer os lige i hjertet med sin tindrende smukke vise om mødre og døtre. 

Kort mellem snapsene

Der er en hvirvelvind af numre, så noget nævnt, meget udeladt her. Ros til instruktør Michel Castenholt for et fnuglet flow, hvor vi går fra den ene lattertop til den næste. Alt er naturligvis ikke lige sjovt, men der er kort mellem snapsene og det kvikke tempo understøtter en form, der er hjemme selv som den frække slagterhund. 

Thomas Pakula dirigerer det usynlige timandsorkester, denne tomandsrevy naturligvis må bakkes op af i den spraglede lysscenografi, der med få virkemidler skaber liv og dybde på scenen. Cool er også kostumeringen, der giver gas uden at gå grassat. 

Jægerspris Revyen 2022 er en overraskende elegant og topcharmerende energieksplosion, der viser, at less i den grad kan være more.