Populært lige nu

Sandra Yi Sencindiver: “Jeg synes faktisk, at folk er enormt gode til at forsøge”

I går udsendte "Et større billede" en pressemeddelelse med et åbent brev til den danske film- og tv-branche med ønsket om et opgør med...

Fanget i et pink peep show

Et twisted univers med stiliserede voldsfantasier venter publikum, når de træder indenfor til forestillingen Stuepigerne på Aarhus Teater. Hvis man endnu ikke har lært...

Aaben Dans: Med kvinden i fokus

Aaben Dans har i år to store premierer med kvinder i fokus. Begge er kvartetter, aldersspecifikke, og begge handler om kvindefællesskaber og kvindekroppe i...
Annoncespot_imgspot_img

Demokratiets pris – fejring af 300-året for dansk teater

Fejringen af 300-året for dansk teater har blandt mange andre aktiviteter også udmøntet sig i en række tænketanke, hvor forskellige aspekter af scenekunstens fremtid bliver vendt. Den næstsidste i rækken foregik på Det Kongelige Teater, der sammen med Dansk Teater 300 År havde inviteret Madame Nielsen til at skrive en komedie om demokratiets perspektiver i fremtidens Danmark.

Dramaet Demokratiets pris blev fremført i fuld længde som en reading med Karin Bang Heinemeier, Jens Jørn Spottag, Ena Spottag Fog, Marie Dalsgaard, Christine Gjerulff og Nicolai Dahl Hamilton i Madeleine Røn Juuls iscenesættelse.

Efter readingen talte Madame Nielsen, satireforsker Dennis Meyhoff Brink og idehistoriker Mikkel Thorup om, hvordan teksten udfolder demokratitemaet og hvilken rolle, scenekunsten spiller i dag.  

Prisen på grisen

En statsminister, en spindoktor, en ordfører, en formand, en forkvinde, en løsgænger, en kulturminister, en studentermedarbejder, en stjernearkitekt og et medie (den sidste i begge ordets betydninger). Sådan er rollebesætningen i Demokratiets pris, der med afsæt i, at alt er en vare, hvis blot man finder den rigtige pris, gennemspiller en række dystopiske scenarier for fremtidens demokrati.

Annonce
JOB UNderside 2

Det findes nemlig slet ikke. For bedst som statsminister og spindoktor med blikket fast låst på form fremfor indhold øver dialekter, så førstnævnte kan fremstå rummelig over for det ganske danske folk, ringer telefonen. Det er USA’s præsident, og denne gang vil han ikke købe Grønland, men det danske demokrati. Det er en ganske effen idé at gennemlyse vores forhold til demokratiet gennem vareliggørelse – og dansk provinsialisme.

Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 År.
Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 År.

Den postdemokratiske æra

Vi tror nemlig – må vi uddrage af teksten – at alle tænker som os. Så ”historisk mange milliarder” fra USA skal selvfølgelig omsættes i mere velfærd. Den nationalromantiske forkvinde og formanden for Dansk non plus ultra Liberalistisk Parti er med hver sine begrundelser straks friske på ideen. Ordføreren for Enighedspartiet og løsgængeren er lidt mere tøvende og forsøger at få en debat om, hvad vi vil med demokratiet. Den strander, da ingen kan komme på noget bedre, end at det er en tradition som julen.

Handlen indgås, og den postdemokratiske æra oprinder. Først da opstår overvejelserne om, hvad det egentlig er, man har solgt. Vil USA mon have embedsværket med? Og hvad med folket?

Efter denne cliffhanger og håb om folkelig opvågnen, kommer vi hurtigt ned på jorden igen i anden del. Folket glimrer ved sit fravær og postdemokratiet er ikke fuldt af tryghed og iværksætteri, som politikerne drømte om, men minder mere om corona-nedlukningen. Efter amerikanerne kommer russerne og siden kineserne, mens referencer til Shakespeare, Biblen, H.C. Andersen og Holberg flyver os om ørerne.

Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 år.
Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 År.

Historiens afslutning

Resten er ikke – som hos Shakespeare – tavshed, men action, hævder mediet for derefter at forlade rummet og gå ud i verden og virke. For de øvrige handlingslammede bliver det tavshed i det land, der nu ved Kronprins Christians mellemkomst er blevet en vasalstat i Kina.

Triste udsigter for demokratiet. Er Kina historiens afslutning, spurgte da også Dennis Meyhoff Brink som det første i dialogen efter readingen. Ikke nødvendigvis, mente Madame Nielsen, men ifølge hende er det så langt, vi kan se nu. Vi formår ikke at kigge længere ud i fremtiden og lever stadig i overbevisningen om, at USA er vigtig og har ikke øje for Ruslands, Kinas roller og ikke-vestlige perspektiver hverken nu eller i fremtiden.

Demokratiet er tomt

Mikkel Thorup fremhævede en måske vigtigere pointe i teksten: manglen på permanens. Det er ikke vigtigt, hvem der ejer Danmark, for vi har allerede afgivet meget suverænitet. ”Ja, demokratiet er tomt i sig selv,” replicerede Madame Nielsen. Hendes pointe er, at demokratiet skal fyldes med mening, for der er ikke en diktator, som skaber mening ved sin blotte tilstedeværelse.

Tekstens kristne referencer spiller ifølge både Thorup og Nielsen ind i samme meningstab som kulturkristent vraggods på linje med det postdemokratiske. ”Vi vil ikke acceptere, at Gud er død, men når vi har solgt demokratiet, er selv Djævlens rolle udspillet,” postulerer Madame Nielsen og sætter aktuel trumf på: ”Så kan vi tage til Qatar og spille fodbold”.

De tre opfatter tekstens mangel på permanens som en refleksion af samtidens opskruede tempo – og kaotiske netværksstruktur, kunne man tilføje. Mikkel Thorup udpeger præcist spindoktoren som eksempel. Hun ser alle muligheder, men har intet overblik. Komediegenren kalder på tempo, om end man i readingformatet mangler kroppen til at skabe netop det. Madame Nielsen er enig i, at der ikke er mange følelser i teksten, hvilket fører til en diskussion om, hvorvidt teatret skal bære en utopi i sig. Stjernearkitekten er eksempel på det modsatte: han kan levere det perfekte byggeri, der indeholder alle de rigtige meninger – og alle kan bestille det, også diktatoren. Det er med Madame Nielsens ord ”Optimal moral til fals og købs for alle”.

Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 År.
Demokratiets pris. Foto: Dansk Teater 300 År.

Provokationen glipper

Samtalen snoede sig til sidst forbi scenekunstens (fremtidige) rolle som forum for den demokratiske debat. Livedimensionen blev som så ofte før fremhævet som scenekunstens berettigelse, fordi der her kan skabes interaktion med et publikum. Men scenekunsten skal med Madame Nielsens ord ”træde i karakter og bevise på scenen, hvorfor den er vigtig”.

Demokratiets pris gør ikke helt det, da teksten hverken har det udsyn, Madame Nielsen selv efterlyser, eller går den provokatoriske planke ud. Som samfundsanalyse er den vel nærmest doven sammenlignet med andre af Nielsens egne værker, da den kun registrerer tendenser, der er fuldt synlige for alles øjne. Derfor glipper også provokationen. En reading er ikke nødvendigvis det bedste format at bedømme en tekst på. Heller ikke selvom den leveres så glimrende, som holdet på og bag scenen gør det her.

Demokratiets pris er udviklet under teatrets dramalaboratorium KGL Dansk, og det er måske værd at give det en tur mere i laboratoriet, før en reel opførelse evt. kan komme på tale. Det Kongelige Teater og Dansk Teater 300 År skal have cadeau for at sætte projektet i søen, om end det måske havde været mere interessant at lade yngre kræfter og perspektiver komme til orde.

LÆS OGSÅ: ISCENEs reportage fra tænketanken om musikdramatik

Dansk Teater 300 år – seks tænketanke

Hvor skal vi hen? Hvordan skal fremtidens musikteater udvikles? Hvordan skabe nye formater indenfor dans? Hvor er vores fremragende danske børneteater på vej hen? Hvordan skal vi skildre køn nu og i klassikere? Hvordan arbejder vi med diversitet og digitale formater? Dét og meget andet stiller fejringen af Dansk Teater 300 år skarpt på med seks tænketanke om fremtidens scenekunst.

Seneste

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige...

Nyhedsbrev

spot_img

Udforsk videre

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige...

★★★★☆☆ Ants 1+1=3 – dansende myrer hylder fællesskabet med stor teknisk kunnen

Den dansk-lettiske danser og koreograf Anastasija Olescuka har indtaget...

Aaben Dans: Med kvinden i fokus

Aaben Dans har i år to store premierer med...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
spot_imgspot_img

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus Teaters Studio-scene til at eksperimentere med en lyserød og voyeuristisk opdatering af Jean Genets absurde...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige verdens negative syn på udsendte soldaters gerninger op til debat i iscenesættelsen af Andreas Garfields...