Populært lige nu

Det skal du se på CPH Stage 2025

CPH Stage

ILT FESTIVAL bryder grænser ned

I næste uge præsenterer ILT Festival for niende gang international scenekunst i Aarhus. Årets program byder på ti oplevelser fra VR-opera og dukketeater til et...
Annonce

José Cura skal iscenesætte Tosca for Den Jyske Opera

Den Jyske Opera har løftet sløret for, at verdensstjernen José Cura kommer til Aarhus i august 2023, hvor han iscenesætter Puccinis mesterværk Tosca. En opera han selv har sunget mere end 250 gange. 

Annonce

Til august kan publikum glæde sig til at opleve Puccinis Tosca i en iscenesættelse og scenografi skabt af én af verdens største tenorer: José Cura – her som instruktør, scenograf og lysdesigner.

Han iscenesætter Puccinis lidenskabelige mesterværk, hvor jalousi, kærlighed og farligt magtspil i sidste ende koster alle hovedpersonerne livet. 

Operalegenden José Cura

Operachef på Den Jyske Opera, Philipp Kochheim, glæder sig over, at Den Jyske Opera for første gang kan byde verdensstjernen velkommen til Danmark og Aarhus i rollen som instruktør. Han uddyber:

”Det er med glæde og stolthed, at Den Jyske Opera trækker en så stor operalegende til Danmark. José Cura er ikke blot én af verdens største tenorer, men også en tryllebindende skuespiller, komponist og instruktør, som her skal iscenesætte Puccinis mesterværk Tosca i Aarhus til august.”

Annonce

En af vor tids største Cavaradossi’er

José Cura havde sin rolledebut i Tosca i 1995 og har siden sunget rollen som Mario Cavaradossi i Tosca mere end 250 gange. Han glæder sig til, sammen med sin faste samarbejdspartner, Silvia Collazuol, at kunne udleve nogle af sine visioner for, hvordan operaen skal opsættes. Han udtaler:

”Jeg sang første gang i Tosca i 1995, og jeg har portrætteret Cavaradossi mere end 250 gange i alle slags opsætninger. Det giver mig en stor fordel i forhold til at beslutte, hvilke idéer der virker bedre end andre. Denne gang vil jeg – ikke som sanger men som instruktør – forsøge at dele min erfaring med sangerne og hele produktionen og skabe en følelse af, at vi går sammen langs en velkendt vej. Jeg har lært holdet på Den Jyske Opera, Store Scene i Musikhuset Aarhus og selve byen at kende, og jeg er meget positiv og synes, vi har de bedste forudsætninger for, at denne fantastiske opera kan formes smukt og i stor menneskelig harmoni.”

Annonce
José Cura og Silvia Collazuol. Foto: Anders Bach2
José Cura og Silvia Collazuol. Foto: Anders Bach2

Internationale sangere og stort kor

Rollen som Tosca skal spilles af Stefania Dovhan, der tidligere kunne opleves på Den Jyske Opera i både Passageren (2018) og i titelrollen i Kleopatra (2019). Over for hende debuterer Sergey Polyakov på Den Jyske Opera i rollen som Cavaradossi. Scarpia synges af David Kempster, mens Angelotti synges af Zaza Gagua, der begge kunne opleves i bærende roller i Rigoletto (2020). De øvrige roller besættes af Andreas Winther, Jens Jagd, Morten Wang og Jani Kyllönen fra Den Jyske Operas Kor. Den anerkendte dirigent Vincenzo Milletari dirigerer Aarhus Symfoniorkester.

Foruden solisterne bliver Tosca båret igennem af et kæmpestort kor. Som noget særligt kan dygtige amatørsangere blive en del af det storslåede kor i Puccinis opera. Den Jyske Opera søger nemlig i foråret 2023 amatørsangere i alderen 18-75 år til et X-traKor, der sammen med Den Jyske Operas Kor, unge sangere fra TalentU og Skt. Clemens Drengekor vil stå på scenen. 

Tosca får premiere 15. august 2023.

Seneste

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti...

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale under titlen PERSPECTIVES ON: Sustainability and Equity in the Arts. HAUTS afgående lederteam Betina Rex...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti Hustvedt, og direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen Per Smedegaard er blandt de 100...