Intrio swinger, så juleklokkerne bimler og danseskoene trækker, når de med åbne arme inviterer indenfor på H9‘s scene til et af årets bedste bud på et juleshow, der som trioen selv har det hele: Det platte, det trætte, det uskyldige og det lystne.
Den selvudnævnte trestemmige vokalkolos, Intrio, har charme, varme og stemmer, der kan klinge sprødt, dræve brunstigt og jazze lige lukt ind i julehimlen. Sidste års show har fået en gang lak, for if it ain’t broken, don’t fix it. Aldeles udmærket leveregel i dette tilfælde, hvor lummerhed, hverdagspoesi, hjertevarme og fuldfed julelyd smelter sammen i damernes helt eget mix.
En lille fitnisse indeni
Michelle Djarling skriver de bittersøde og brovtende tekster med særlig sans for julens mere triste og trættende hjørner: ”Jeg går bare og drysser/vissen og juleforladt/Jeg vil skilles/men spiser lige det slik, der er/og med lidt ekstra sul/siger jeg glædelig jul,” lyder det, inden trioen kaster sig ud i The Julekalenders støvledans, for man kan da godt bukke sig ned efter en 4-5 tibetanere, når man en lille fitnisse indeni og tilmed får tilbudt en fadøl. Skål!
Ann Farholts evner som syngepige fornægter sig ikke. Måske er det regnvejr på Solitudevej, men hos Ann er der ”Jul igen på Gl. Mosevej”, og det gør hende ærlig talt lidt ”traaaat” at stå for ”julehjerter, sovs og fryd og gammen”. Øjenkontakten er tæt og publikum får tørt på, mens vandede vitser og talende grimasser blandes med hendes store, rå stemme med de dybe modhager.
Styr på deres juleshit
Lone Selmer trakterer pianoet, når hun da ikke lige lægger salen ned med sin glødende stemme, der trives lige godt i blues, gospel og R&B-landskaber. Fuld power på Mabels Scotts Boogie Woogie Santa Claus, og soulet-skøn i Louis Armstrongs Zat you Santa Claus? med indfølt trompet(løs)solo af Ann Farholt, mens Michelle Djarlings med kække danesemoves forsøger at trække opmærksomheden sin vej.
Som stilen kræver det, mundhugges der saftigt på kryds og tværs, men tag ikke fejl. De tre kvinder har styr på deres juleshit. Der er masser af overskud til spas og løjer, mens de sætter enhver frasering lige i skabet. Skønt klovnet er gender bender-versionen af Baby, it’s cold Outside, der i Michelle Djarlings gendigtning bliver til Tak for den juledate og naturligvis leder direkte over i et opkald til ”det der metoo”. Metoo har sat en lang tastemenu på svareren, der kan få enhver til at føle sig antastet. Vi må sande, at det kun er ”julemanden, der må have sex i kanen”.
Kære lille Jesus
Trioen bevæger sig med afslappet præcision fra plat til poetisk. Michelle Djarlings krystalbløde sopran spreder uskyldsren julestemning med Nat King Coles The Christmas Song, mens nissehuen må sættes på sned under det blæret sjove afslutningsmedley, der indledes med ”Kære lille Jesus, tillykke med din fødselsdag”, for derefter at turnere danske som amerikanske klassikere igennem, krydret med gode højtidsråd om ikke at spise den gule sne. Det hele holdt sammen af sentensen ”i et langtrukkent show på H9” på melodien fra The Twelve Days of Christmas.
Julen har det hele. Det platte, det trætte, det uskyldige og det lystne. Det har Intrio også. De er sammenspillede på den måde, der får en til at føle sig velkommen i deres show – også selvom vi får lidt skældud undervejs. De er distræte og frække på samme tid, blødhjertede, kiksede og bidsk satiriske og frem for alt swinger de, så juleklokkerne bimler og danseskoene trækker.
Af og med Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer.
Spillede på H9 5-7. december 2022, og kan ses på Lautrupgård i Ballerup 11. december og på Termansens i Ribe 18. december.
