En ny analyse fra Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet viser, at landets egnsteatre er aktive medspillere i deres hjemkommuner. Samtidig spiller de en vigtig rolle i den nationale scenekunstpolitik.
Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet har i samarbejde med Limfjordsteatret og Bornholms Teater gennemført en analyse af rammevilkårene for egnsteatrene. Særligt for dem er, at de både modtager støtte fra staten og fra kommunerne, og derfor skal forholde sig til to forskellige kulturpolitiske rammesætninger.
Analysen viser, at der i de senere år er sket en del forandringer i et ellers stabilt område. At tre daværende egnsteatre i 2020 overgik til at få støtte via scenekunstlovens §5 har skubbet yderligere til en udvikling, hvor mange egnsteatre ønsker at varetage en større regional opgave, og at staten påtager sig en større del af ansvaret for at sikre scenekunst i hele landet.
”Det er tydeligt i rapporten, at flere egnsteatre ser det som en naturlig del af teatrets udvikling også at varetage et større ansvar for det lokalområde, de dækker. Ved sidste forhandling af egnsteateraftaler blev der givet tre §5-bevillinger, og flere egnsteatre ser sig modne til at tage samme spring videre. Men hvad indebærer det? Hvad vil der ske med udviklingen og kravene til de teatre, der bliver §5-teatre, hvis der pludselig er ti egnsteatre, der får denne nye status? Vi mangler en debat om denne udvikling og har brug for at få nogle klare retningslinjer for, hvad der kræves af et §5-teater – særligt når det gives til teatre væk fra storbyerne i Danmark,” siger teaterdirektør Limfjordsteatret, Gitta Malling.
Udfordret af krav
Rapporten sætter ikke alene fokus på muligheden for at blive større, men dokumenterer også, at de mindste af landets egnsteatre er udfordret af øgede krav og udhulede bevillinger. De øgede krav kommer både fra kommunerne, der forventer, at egnsteatrene leverer mere end teaterforestillinger, og fra staten, der især har sat fokus på en øget professionalisering i forhold til blandt andet strategi og afrapportering.
”Rapporten viser, at egnsteatrene er en succes, som løfter flere og flere opgaver og får mere og mere positivt samspil med deres kommuner. Men den peger også på, at de små teatre i ordningen, der bor i fattige kommuner, har svært ved at udvikle sig eller risikerer helt at falde ud af ordningen. Det er nødvendigt, at staten påtager sig et større ansvar for at sikre lokal teaterproduktion i hele landet. For vi ved, at egnsteatrene gør en forskel for den lokale trivsel og sammenhold. Ikke mindst i (kultur)fattige kommuner,” siger teaterchef fra Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup.
Gensidig forståelse
Af analysen fremgår det, at egnsteatrene samlet set har en god og tæt samarbejdsrelation til den eller de kommuner, de hører hjemme i. Der er en gensidig forståelse for, at egnsteatrenes vigtigste opgave er at levere scenekunst af høj kvalitet.
Rapporten er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, og bag projektet stod ud over de tre parter følgende egnsteatre: Odsherred Teater, Nordisk Teaterlaboratorium, Syddjurs Egnsteater, Operaen i Midten, Team Teatret, Teatret Møllen, Teatret OM, Mungo Park, Sjællands Teater, Dansk Rakkerpak, Teatret Masken, Himmerlands Teater, NørregadeTeatret, Teater Vestvolden, Holstebro Dansekompagni, BaggårdTeatret, Kolding Egnsteater, Ishøj Teater, Bellevue Teatret, Den Ny Opera, HamletScenen og Åben Dans Production.
Rapporten er offentligt tilgængelig og kan downloades her.
