Opera Hedeland og Operaen i Midten har stillet sig selv en umulig opgave: at formidle dansk middelalder og historisk opera til elever i folkeskolen. Men Drot & Marsk er faktisk ikke noget dumt forsøg.
De fleste skolebørn vil nok opfatte premieren på Opera Hedeland og Operaen i Midtens Drot & Marsk som julegaven, ingen af dem havde ønsket sig. Lidt som de praktiske, men jo dybt urimelige uldsokker fra farmor.
Instruktør Freja Friberg Lyhmes onlineudgave af Peter Heises kulturkanonværk fra 1878 er imidlertid slet ingen dårlig versionering. Jovist, lyssætningen er bedaget, og synkroniseringen af stemmer skal man, ligesom rosenkål, vænne sig til; de tre kvarters video skriger ikke ligefrem 2022. Men den fortættede fortælling fungerer faktisk, og Heises musik er fuld af fremdrift.
Tydelig konflikt
Vi befinder os på Spøttrup Borg uden for Skive. Med hvidkalkede vægge og tungt, men sparsomt interiør. Havde filmholdet brugt lidt ekstra krudt på projektører og farveredigering, ville man let kunne leve sig ind i, at året er 1285, og at middelalderkongen Erik Klippings dage er talte.
Det er historien om mordet i Finderup Lade. Den, som målgruppen på 4. klassetrin og opefter måske allerede har hørt om, men nu får sat billeder på. Og den er skåret ind til benet, værket er mere end halveret.
Konflikten er dog tydelig, selvom persontegningen er stram. Drot & Marsk er et spørgsmål om magt og ære. Kong Erik forgriber sig først på den naive Åse, siden på hærfører Stigs kone, Ingeborg – og ender med at betale dyrt for sin skørtejagt.
Ujævnt skuespil
Ikke alle fem sangeres skuespilevner har lige lykkelige møder med kameraets nærbilleder. Bedst fungerer scenen mellem marsk Stig og Ingeborg, hvor Lars Fossers formørkede blik og Melissa Baugs linedans mellem ærbarhed og skyld har dramatisk nerve.
Omvendt har Sofie Elkjær Jensen som Åse og Jonathan von Schwanenflügel som kammertjener Rane lidt for vilde øjne. Sidstnævnte har desuden problemer med stemmen og kæmper med de høje toner; ligesom Lars Fosser lyder han hæs.
Peter Heises partitur er, inspireret af Wagner, uden store arier, men med en lang, sammenhængende musik. Alligevel folder særligt de to sopraner sig flot ud undervejs, og Jens Christian Tvilums savlende kong Erik væder også fint den romantiske musik med blid honningmælk.
Et ønske til næste år
Drot & Marsk er en klar forbedring, hvis man sammenligner med Opera Hedelands kluntede digitalopera The Fairy Queen fra i fjor. Væk er de rystede billeder, og synkroniseringen er næsten til at leve med denne gang. Lys og farve mangler dog fortsat kærlighed.
Susanna & Figaros Bryllup fra 2020 – med smartphones og sms-talebobler – er stadig den af de indtil videre tre onlineforsøg, der virker mest henvendt til et nutidigt publikum. Dengang optog man desuden værket live, og det slår altså bare til enhver tid synkroniseret opera.
Mit ønske til næste år – lad os bare sige på vegne af alle danske skolebørn – er, at man vender tilbage til livekonceptet, samtidig med at man udnytter digitalformatets muligheder. Og måske endda retter blikket mod en opera af en nutidig komponist. Så ville eleverne for alvor mærke, at kunstformen lever – og det er vel, ud over en PlayStation 5, den største gave, man kan give dem.
Musik: Peter Heise. Libretto: Christian Richard. Versionering og instruktion: Freja Friberg Lyhme. Musikalsk arrangement og direktion: Nathanaël Iselin. Kostumedesign: Marie Due Jørgensen. Filmisk tilrettelæggelse og fotografi: Jakob Ohrt, Carl Marott, Émile Sadria.
Medvirkende: Sofie Elkjær Jensen, Melissa Baug, Jens Christian Tvilum, Lars Fosser, Jonathan von Schwanenflügel.
Samproduktion mellem Opera Hedeland og Operaen i Midten.
Drot & Marsk havde digital premiere 14. december og kan ses på YouTube her.