Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ N.F.S. Min mund og mit indre – stærkt hold, men dårlig lyd i teksttung forestilling om Grundtvig

En fortælling om Grundtvig iscenesat i kirkerum er en virkelig fin idé. Desværre er Teater Jævns N.F.S. Min mund og mit indre både meget teksttung og udfordret af rumklang, der gør det vanskeligt at høre de i forvejen komplicerede tekststykker.

Teater Jævn turnerer for tiden med forestillingen N.F.S. Min mund og mit indre i 13 forskellige kirker – primært i Hedensted provsti, men også med smut til andre dele af landet. N.F.S. henviser naturligvis til Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1892), teolog, forfatter, manden bag næsten en tredjedel af salmerne i Den danske salmebog og en af de væsentligste initiativtagere til de danske højskoler.

“En teaterforestilling om Grundtvigs ånd og folkelige gennembrud” står der på teatrets hjemmeside. Måske tager Teater Jævn fra begyndelsen munden lidt for fuld, for Grundtvig var et mangefacetteret, betydningsfuldt menneske, som er vanskelig at portrættere i løbet af blot halvanden time, hvis man ikke vælger at et skarpt, afgrænset fokus. Rasmus Ask står bag iscenesættelsen. Den er der der egentlig ikke noget at udsætte på, men den udfordres af den noget omfattende, svulstige tekst, der samtidig er ganske svær at forstå i kirkerummets særlige akustik.

N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner
N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner

Tre i fællesskab

Dramatiker Amalie Olesens tekst til N.F.S. Min mund og mit indre er bygget op om en rammefortælling med tre mennesker, der mødes i et kirkerum. Den ene mand, Jonas Kriegbaum, har gennem 25 år søgt efter Grundtvigs genfærd i den mørke, aftentomme kirke i håbet om, at “Grundtvigs ånd skal manifesteres i et menneske, der kan samle os alle sammen.”

Sådan forklarer han det i hvert fald til Chadi Abdul Karim, der en aften kommer til kirken. Han er en mand – præsten fra nabosognet, viser det sig – der har mistet sin tro og søger den foran alteret gennem bøn til den Gud, han ikke længere tror på. Desuden er han – ifølge Kriegbaum – ganske givet det uskyldsrene lam i hvilket mesterens ånd igen vil tage bolig.

Og så er der Anna Ur Konoy. Kvinden, der til daglig gør rent i kirken, men denne aften slutter sig til de to mænd for at hjælpe dem i deres søgen og deres fortælling om Grundtvigs ånd. Sammen udgør de en treenighed, der mimer, hvordan deres tilsyneladende tilfældige skift mellem Grundtvigs tre fornavne, Nicolai, Frederik og Severin, fremstiller ham som en tredelt, splittet personlighed. Som publikum skal man holde tunge lige i munden og spidse ørerne ekstra godt for at følge med.

N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner
N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner

Kontraster i lys og mørke

“Hvor er mine øjne,” brøler Chadi Abdul Karim med sin karakteristiske, næsten skræmmende, mørke stemme, mens han knæler på kirkegulvet med ryggen vendt mod alteret. Han søger efter sine øjne, sin rene barnetro, der ikke indeholdt tvivl om, at Gud og Himmerige var til. Abdul Karim er som den eneste af de tre medvirkende iført hvidt fra top til tå. Skjorte, vest, flæsekrave, bukser og lyse støvler. Derudover en kappe med hætte og langt, hvidt blondeslæb, som et brudeslør. Måske som en understregning af hans uskyld.

Olivia Hetmans sort-hvide kostumedesign er grafisk, nærmest skulpturelt. Anna Ur Konoy og Jonas Kriegbaum er begge klædt i sort med markante detaljer som store kraver, flæser, pels og kraftige støvler. Hun med enkelte neongrønne detaljer, som en stor, synlig ørering i hendes venstre øre, der ikke er dækket af det sorte tørklæde, som ellers skjuler det meste af hendes hoved.

Kontrasterne mellem det sorte og det hvide, mørket og lyset, går også igen i Stine Fumz’ lysdesign, der leger med skift mellem en hel mørklagt kirke, der kun oplyses af det lys, der skinner ind gennem de store, farverige mosaikvinduer i koret, og et fuldt oplyst kirkerum, hvor publikum såvel som skuespillere er synlige. Også de mindre lys i mørket, som Abdul Karims lanterne og Kriegbaums lommelygte, når de hver især ved ankomst bevæger sig op gennem kirkeskibet, giver en fin, dramatisk effekt i rummet.

N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner
N.F.S. Min mund og mit indre, Teater Jævn. Foto: Søren Meisner

Savner fokus

Amalie Olesens fortælling er bygget af mange lag. Her er rammefortællingen, utallige Grundtvig-citater, faktuel viden om Grundtvigs liv og de tre karakterers egne tanker, der spindes ind og ud af sekvenser, hvor de nærmest virker besatte af Grundtvigs ånd. Det er ganske enkelt svært at følge med. Selvom de tre skuespillere virker velvalgte, supplerer hinanden godt og hver især byder ind med troværdighed og høj energi, så er det endelige resultat alligevel meget rodet.

Noget af det, der fungerer fint i Rasmus Asks iscenesættelse er salmerne, som skuespillerne synger i fællesskab med aftenens publikum. Først Dejlig er den himmel blå, dernæst Den signede dag med fryd vi ser og til slut Sov sødt, barnlille!, der synges til Morten Moesgaards nykomponerede og virkeligt smukke melodi.

Der kan ikke herske tvivl om, at der ligger en virkelig god idé bag N.F.S. Min mund og mit indre, som kunne være endt med et stærkt resultat, det erfarne hold taget i betragtning. Måske er nogle kirkerum vanskeligere at benytte som teatersal end andre. I Stouby Kirke var akustikken så udpræget dårlig, at der var flere passager, som desværre blev helt uforståelige. Og det er ikke godt for en i forvejen lidt kompliceret, teksttung forestilling.

Instruktør: Rasmus Ask. Dramaturg: Gitte Villadsen. Dramatiker: Amalie Olesen. Kostumedesigner: Olivia Hetman. Lysdesigner: Stine Fumz. Producent og komponist: Morten Mosgaard.

Medvirkende: Anna Ur Konoy, Chadi Abdul Karim og Jonas Kriegbaum.

N.F.S. Min mund og mit indre spiller i kirker over hele Hedensted Provsti samt enkelte kirker i resten af landet 14. januar – 14. februar 2023.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og anmelder på ISCENE. Har Kulturmor.dk. Teaterkritiker for Jyllands-Posten, tidligere for Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...