Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Martin Lyngbo om Dracula: ”I kampen for det smukke, bliver vores barn til et bæst”

Bram Stokers gamle gyserfortælling om Grev Dracula får nyt liv på Aarhus Teater. Og historien ”er uhyggelig aktuel,” lyder det fra forestillingens instruktør, Martin Lyngbo. 

Igennem århundrede har han suget livet ud af et væld af mennesker og skabt frygt og fascination, hvor han kom. Han har været skildret i mere end 160 versioner på teater og film fra 1920’ernes tyske filmekspressionisme til 2020’ernes populærkulturelle Netflix-serier. 

Nu vækkes greven fra Transsylvanien til live på Aarhus Teater, hvor han går i kødet på det engelske aristokrati, flankeret af et stort operakor, en live pianist og otte skuespillere på scenen.

Det er selvfølgelig Dracula, det handler om, og manden bag instruktionen er Martin Lyngbo. Han har selv skrevet manuskriptet, som tager afsæt i Bram Stokers gotiske gyserroman fra 1897. Lyngbo har tidligere arbejdet med fortællingen, da han i 2012 satte Dracula på scenen på Uppsala Stadsteater, og selvom der er fællestræk, er verden en anden i dag, kønsdebatten har fået en ny agenda og karakterernes kamp har fået en helt anden og langt mere uhyggelig aktualitet, fortæller Martin Lyngbo: 

”Noget af det, som virkelig interesserer mig, er, hvad gør det ved os at sætte alt ind i en kamp mod det, vi opfatter som brutalt? Hvornår bliver vi selv til blodtørstige vampyrer og overgrebsmænd/kvinder i kampen mod det onde? Det er en klassisk krigsproblematik, som er yderst aktuel i Dracula, og spørgsmålet er, om vi i kampen for det smukke, gør vores barn til et bæst.” 

Martin Lyngbo. Foto: Emilia Therese
Martin Lyngbo. Foto: Emilia Therese

En misforstået hersker

Dracula-figuren i Bram Stokers roman er inspireret af middelalderfyrsten Vlad 3. Tepes (1431-1476), der var fyrste af Valakiet (den sydlige del af Rumænien mellem De Transsylvanske Alper og Donau). Vlad 3. Tepes var frygtet for sin grusomhed, og kæmpede mod osmannere og ungarere for at sikre valakiets uafhængighed. Det historiske afsæt er afgørende for forståelsen af Draculas motivation og bevæggrunde.

”Dracula er først og fremmest en misforstået hersker fra 1400-tallet. Han synes, han har ret til at få Europa tilbage. Folket har glemt at takke ham for de krige, han vandt, og derfor kan han legitimt tage magten tilbage, hvilket er hans motivation for at drage til London og generobre sit imperium. Umiddelbart er det en ret forståelig motivation, hvor de fleste af os nok godt kan genkende, hvor frustrerende det må være ikke at føle sig set, værdsat og elsket for det, man har gjort for andre. Men det bliver jo en livsfarlig cocktail, når forskellige verdensherskere sætter etablerede magtbalancer og fredsaftaler over styr med samme motivation,” lyder det fra Martin Lyngbo.    

Minder om os i dag 

Dracula er mere end en hævngerrig krigsherre. Både hos Stoker og Lyngbo er Dracula en verdensherre med store politiske ambitioner, båret frem med dæmonisk tæft, drevet af erotisk begær og dødsensfarlig for dem, han møder på sin vej. Han er en mand, der vil have magten, og er genkendelig på mange måder for os i dag, som Martin Lyngbo uddyber:   

”Dracula rummer så mange modstridende egenskaber, som man kan genkende og blive bange for, både på det personlige og samfundsmæssige plan. Fx hvad nu, hvis den person, jeg er sammen med i virkeligheden, er en anden, end jeg tror? Hvad hvis jeg selv indeholder noget, som er ekstremt farligt? 

Draculas karakter kan være med til at rejse spørgsmål om den trussel, vi oplever fra omverdenen i dag: Er der noget farligt fra øst, som skubber til vores civilisation? Har andre kulturer mere greb i en urkraft af seksualitet, raseri, epidemiforskrækkelse, som kan være farligt for os? Der er så mange ingredienser blandet i karakteren”.

Dracula, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese
Dracula, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Dracula som katalysator

Både hos Bram Stoker og hos Lyngbo er Dracula ikke særlig meget med i fortællingen. Det er derimod kvinden Mina Harker, som bærer fortællingen: ”Dracula er katalysator for at sætte følelser i gang hos andre og kan starte en hel lavine af reaktioner, som ændrer verden og de mennesker, der er tæt på ham. Han vil erobre det britiske imperium indefra. Det er der nogle, som opdager, og vil kæmpe imod. Vi følger de menneskers kamp og det, den kamp gør ved dem,” siger Martin Lyngbo. 

Da Lyngbo fik opgaven af Aarhus Teater, var der allerede etableret et samarbejde med Den Jyske Opera, så musikken og sangen skulle være del af forestillingen.

”Musikteater har altid en udfordring, for hvorfor begynder de at synge? Det skal løses på ny hver gang. Men her er svaret så åbenlyst, fordi musikken og sangen er en forstørrelse og kropsliggørelsen af Draculas magt. Vi tog 14 af de største requiems og samplede dem på ny. Herefter blev de mange små samples lagt sammen og flettet ind over hinanden med nye kompositioner, for derefter at blive skrevet ud til noder, som koret kunne indstudere,” fortæller Martin Lyngbo. Hele forestillingen blev samlet som et dukketeater før prøvestart, hvor Lyngbo sad i ugevis med holdet bag og lavede reherselmarks, så det var klart til, når prøverne gik i gang.

Ikke kun bæster 

Men hvem er Dracula i dag? Og hvad er det, der motiverer ham? 

”Vi kender alle sammen det med at forklare nogen, at det, man har gjort, er stort, og så bliver det ikke forstået. Det er let at mærke, hvor frustrerende det må være for ham ikke at føle sig set, værdsat og elsket for det, han har gjort. Han har stået på Europas side og kæmpet mod dem fra øst, og nu bliver han selv jagtet. 

Pointen er ikke så enkel, at de kun er bæster. Men de bliver det undervejs. Jeg vil gerne være med til at udfordre vores blik på os selv som de rationelle, og den grundlæggende tankegang om, at det er i orden at slå andre ihjel for at vedblive med at være de rationelle,” lyder det som afrunding fra Martin Lyngbo.  

Dracula spiller på Aarhus Teater 8. februar – 18. marts 2023.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...