Hvordan opstår magtmennesker som Hitler, Trump og Putin? Det højaktuelle spørgsmål stiller Tina Gylling Mortensen i rollen som Arturo Ui i Brechts satiriske gangsterstykke fra 1941 på Vendsyssel Teater.
I sine unge år drømte Adolf Hitler som bekendt om at blive kunstmaler. Med en simpel Google-søgning kan enhver få syn for sagn – og uden talent var han ikke. Men det lykkedes aldrig Hitler at blive optaget på et kunstakademi. Konsekvensen blev – ifølge mange – et forsmået menneske, som tog hævn over sin skæbne ved at undertrykke og dræbe millioner af mennesker.
Historien om underskudsmennesket, som udvikler sig til at blive en magtgal diktator, er også skuespiller Tina Gyllings Mortensens indgangsvinkel i Bertolt Brechts Arturo Uis uhindrede vej til magten, som sættes op på Vendsyssel Teater. I rollen som gangsteren Arturo giver hun sit bud på, hvordan en karakter som Hitler – og flere som ham – kan opstå.
“Brecht skrev stykket over Hitlers opståen, men vores forestilling handler også om de Hitler-typer, der er dukket op siden – Trump, Putin, Erdoğan. For mig har det været superinteressant at komme med et bud på, hvordan en person kan blive som Hitler og de andre diktatorer, og finde ud af, om der er nogle fællestræk,” fortæller Tina Gylling Mortensen.
Ringeagtede undermennesker
Brecht skrev Arturo Uis uhindrede vej til magten fra sit eksil i Finland i 1941. Inspiration fandt han i det voksende gangstermiljø i USA og i figuren Al Capone, som han brugte til at udtrykke sin fortolkning af Hitler og hans vej til magten. Som forberedelse til rollen som Arturo researchede Tina Gylling Mortensen også på magtmennesker og diktatorer.
“Noget, som kendetegner dem, er, at de i egen optik starter med at være en slags undermennesker. Min karakter siger i begyndelsen af stykket: “Her ser du et ringeagtet menneske” – og det er udgangspunktet for mange af dem. De starter fra et underskudssted og føler sig oversete, mobbede og ringeagtede. Det vækker noget i dem, som bliver forvandlet til meget høje tanker om dem selv. En urealistisk følelse af, at de er noget helt særligt, og at de skal udrette noget helt særligt,” fortæller Tina Gylling Mortensen og bekræfter Hitlers mislykkede kunstnerkarriere.
“Hitler var mislykket på alle punkter. Han var lille, usportslig, og kunne ikke finde ud af det med kvinder. Han drømte om at være kunstner, og det gik heller ikke. Han var ikke et velset menneske. Det samme med Putin, som er en slagsbror fra fattige kår, der blev smidt ud af skolen, ligesom Trump, der blev sendt på militærskole, fordi han var utilpasset”.
Hitler hyrede en skuespiller
Brechts Arturo Ui er ligeledes en simpel, arbejdsløs dreng fra Bronx. Men gennem stykket rejser han sig og erobrer mere og mere terræn, forklarer Tina Gylling Mortensen, som også fysisk har brugt Hitler & co som inspiration i rollen som Arturo.
“Jeg har betragtet, at alle disse typer – også fysisk – er lidt underudviklede. Der er noget barnagtigt over dem. Hitler skulle for eksempel lære at rette sig ud for at kunne stå foran en folkemængde. Han fik træning af en skuespiller for at lære at gå og tale, så man bemærkede ham”.
Ligesom virkelighedens diktatorer er Arturo Ui grænseløs, amoralsk og afstumpet.
“Ui er en lille gangster, som benytter sig af alle mulige forfærdelige tricks – men med en uhyggelig begavelse. Hver gang, han møder en forhindring, lyver han eller sætter folk op mod hinanden – eller dræber dem. Han slæber sit mindreværd efter sig, men han er ligeglad med at slå mennesker ihjel,” fortæller hun.
Mandlig magt
Det er ikke første gang, Tina Gylling Mortensen giver den som forsmået egotripper på jagt efter anerkendelse. I Betty Nansens fortolkning af George Orwells Animal Farm spillede hun den magtbegærlige gris, Napoleon – en rolle hun fik stor ros for. Hvad er det med hende og disse usympatiske diktatortyper? På det spørgsmål griner skuespilleren og refererer til sin fascination af fænomenet Hitler.
“I denne forestilling har det været sjovt for mig at spille en typisk manderolle. Jeg har jo mandetøj på og forsøger at tænke som en magtgal mand – en mand, der længes efter verdensherredømmet. Selvom der i den grad også findes kvindelige magtmennesker, er det stadig mænd, der er verdens store diktatorer – tænk bare på for eksempel Korea, Rusland og Tyrkiet. For mig giver det en frihed i rollen, at jeg er kvinde. Publikum kan godt se, at jeg er kvinde, og det giver et twist, at det ikke er en “rigtig” mand, der gør alle de her forfærdelige ting,” forklarer hun.
Manipulerer med publikum
Det er netop hendes ambition, at publikum skal opleve historien med et twist og en udfordring af klicheerne, forklarer Tina Gylling Mortensen. For at understrege dén effekt har stykkets instruktør, Sigrid Johannesen, tilføjet et metalag til forestillingen – skuespillerne er parallelt med gangsterhistoriens udfoldelse i gang med at optage deres egen gangsterfilm på scenen. Desuden leges der med publikums virkelighedsopfattelse på flere måder.
“Man oplever som publikum ikke den samme historie alle sammen. Nogle kan høre, men ikke se, nogle kan se, men ikke høre. Og det skifter hele tiden. Man må selv som publikum beslutte, hvor man hægter sig på,” siger Tina Gylling og griner hemmelighedsfuldt. Hvordan den effekt præcis opnås, vil hun ikke ud med – men hun kan sige, at der ikke er to publikummer, der får den samme oplevelse.
Manipulation gennem medier er som bekendt et yndet middel til magt for diktatoriske ledere. I dag er mulighederne blot uendeligt flere, end de var på Hitlers tid. Og det er netop en af forestillingens pointer – at det altid er muligt for magthavere at manipulere ved at tage magt over medierne, konkluderer Tina Gylling.
Hun er er fuld af beundring over for Brechts evne til at gennemskue og portrættere en mennesketype som Hitler og allerede i 1941 forudse, at der ville komme flere som ham. Og det er da også et af forestillingens budskaber, understreger skuespilleren.
“Som Brecht selv siger i stykket – vær opmærksom på, at typer som Hitler er derude og kan dukke op, hvornår det skal være. Så lad være med at føle jer for sikre”.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Vendsyssel Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
Bertolt Brecht skrev Der aufhaltsame Aufsteig des Arturo Ui i eksil næsten et årti, efter han flygtede fra den frembrusende nazisme i Tyskland. Dramaet er inspireret af 30’ernes Chicago og de store gangsterskurke og er formet som en satirisk parallelfortælling til hændelserne, der banede vej for Hitlers magtovertagelse.
I Vendsyssel Teaters version, Arturo Uis uhindrede vej til magten, står en gruppe skuespillere midt i indspilningerne af en stor gangsterfilm – og alt forløber gnidningsfrit, indtil skuespilleren, som spiller Arturo Ui, bliver utilfreds med sin alt for lille rolle og begynder at ændre i historien.
Arturo Uis uhindrede vej til magten spiller på Vendsyssel Teater 18. februar – 18. marts 2023.
